naturlige og kunstige magneter?

Forskellige materialer reagerer forskelligt på magnetfelter. For de fleste materialer er reaktionen så svag, at man ikke umiddelbart kan registrere den. En lille gruppe materialer, heriblandt metallerne jern, nikkel og krom, og en række kemiske forbindelser, magnetiseres kraftigere, de kan tiltrækkes af en magnet. Elektroner spinner om sig selv og, da de er elektrisk ladede, virker de som små elektromagneter. I de nævnte materialer retter elektronerne ind, så de vender i magnetfeltets retning. Derved forstærker de magnetfeltet. Disse materialer kaldes ferromagnetiske.

Fjerner man det ydre magnetfelt, kan der ske to ting. Elektronerne kan dreje vilkårligt rundt og magnetismen i materialet forsvinder. Der kan også ske det, at elektronerne bliver hængende i samme stilling, så har man en permanent magnet.

Det ydre felt, der kan magnetisere et materiale, kan være jordens magnetfelt. Det er sket mange steder på jorden og benyttes af geologer til at finde frem til, hvordan jordens magnetfelt har ændret sig i tidens løb. Der er her tale om naturlige magneter. Det var disse naturlige magneter, der blev benyttet i de første magnetkompasser.

Hvis der er meneskelig aktivitet med i at magnetisere et materiale, kaldes magneten kunstig. Der kan være tale om, at man har magnetiseret den i en strømførende spole, eller at man har gnedet den med med en anden magnet.

#1:  Ad:

I de nævnte materialer retter elektronerne ind, så de vender i magnetfeltets retning. Derved forstærker de magnetfeltet.

Nej, de svækker magnetfeltet. Placerer man en stålstang i et magnetfelt med retningen  N→S, vil stålet blive magnetiseret i retningen  S→N.

Det er et generelt (og vigtigt) princip indenfor magnetisme, at inducerede spændinger/strømme i en strømkreds, at magnetisk tiltrækningskraft, osv., altid vil forsøge at fjerne den magnetiske energi i "lokalområdet", altså at svække den magnetomotoriske kraft.

At en stålstang har højere magnetisk ledningsevne (permeabilitet) end fx luft, er noget andet.