Til sidst i sætning med både førnutid og omvendt ordstilling.

Også en sætning som for eksempel denne:

Jeg har altid ønsket mig at gøre noget godt for andre.

Ich habe mir immer gewünscht, etwas Gutes für andere Leute zu tun.

Det du snakker om i #0, er uklart. Hvad mener du. Kan du give et eksempel ?

Måske bedre: "Ich habe immer gewünscht, anderen Leuten etwas Gutes anzutun.".

Den danske sætning er ikke god.
Ordet  "mig" hører ikke hjemme her.

Du har helt ret, den danske sætning er ikke god - tak.

Et eksempel på det jeg mente i #0, kan være: Jeg er i god form, da jeg har løbet meget.

I bisætninger skal udsagnsleddet jo være til sidst, men i denne sætning er der også førnutid, det vil altså sige, at kort tillægsform også skal være til sidst. Så var mit spørgsmål, hvilket af de to udsagnsord skal være til sidst?
 

Den finitte (= personbøjede) verbalform skal sidst i en tysk bisætning.

"førnutid" er en tid, ikke en verbalform. Den består af p.p. + nutid af et hjælpeverbum ('sein' eller 'haben')

I en tysk ledsætning står p.p. (kort tillægsform)  og infinitiv næstsidst

I en tysk hovedsætning står p.p. og infinitiv sidst.

I øvrigt:

"Jeg er i god form, da jeg har løbet meget"  =  "Ich bin gut in Form, / fit,  da  ich viel gelaufen habe"