Studér i udlandet

Havard omkostninger og scholarship?

07. februar 2015 af AuAg (Slettet)

Jeg vil gerne studere på Havard law school i min fremtid, og vil gerne vide hvad det vil koste. Nu er der alt det her financial aid osv. men da jeg er ret sikker på, at mine forældre ikke har mulighed for at financere et ophold, vil jeg gerne vide hvad gymnasie gennemsnittet skal være på, for at jeg har muligheden for et scholarship, og gælder det termin eller eksamens karaktere. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. februar 2015 af Soeffi

Jeg har læst et sted, at man kan studere via nettet, men kender ikke detaljerne.


Brugbart svar (1)

Svar #2
08. februar 2015 af adsafadfdsafdasf

Hej AuAg

Under alle omstændigheder, er det fantastisk at du ser ud over landets grænser i din søgen efter uddannelse.

Om Harvard, Ivy-League og de amerikanske universiteter

Du skal kunne vise at du er en interessant person som vil noget med dit liv, ikke at du bare vil gå på et anerkendt universitet i USA. På disse skoler tæller dine karakterer med i bedømmelsen, men er ikke altafgørende. Jo lavere snit du har, des mere imponerende skal dine ikke-studie-relaterede aktiviteter være. I Danmark er der dog ikke lige så stor tradition for den slags aktiviteter som i USA, så det vil være vigtigt at man får sine anbefalere til at forklare hvordan du, inden for den ramme du lever i, har opsøgt udfordringer og har været aktiv (i forhold til andre.

Du skal være fagligt stærk, enten have opnået meget eller have potentiale til det og have en interessant og hel personlighed. Med andre ord, du skal blive en person universitetet gerne vil associeres med.

Karakterer, frivilligt arbejde og extracurricular activities (som studenterpolitisk arbejde, elevrådet m.m.), samt personlig erfaring eller oplevelser der har givet dig en bestemt kurs i livet spiller alt sammen en rolle.

Så som et forsigtigt svar på hvad der kan forbedre dine chancer for at komme ind, kan det siges at fortsat og endnu mere engagement ved siden af skolen og fortsat gode karakterer i hvert fald ikke nedsætter dine chancer.

Det danske og amerikanske karakterssystem:

Her kan du se, hvad 4, 7, 10, 12 osv. svarer til i det amerikanske karakterssystem:

http://wemakeithappen.dk/gradesectscredits/

Harvard har som sådan ikke noget specifikt gennemsnit, men du skal gerne have, i overvejende del, en masse 10-taller og måske et par 12-taller (i A-fagene er det nok bedst). Jeg tænker nok, at du gerne kan tillade dig at have et par 7-taller og måske et 4-tal her og der, men de må helst ikke være hyppigere end 10 og 12. (Dette er udelukkende spekulation, der er, som sagt, intet specifik gennemsnit)

Praktisk viden

Af mere praktisk karakter går man i USA på College (4 år) før man går på Law school. Et college er ikke det samme som gymnasiet. Det er på universitetsniveau.

På et college har du alle mulige fag som ikke nødvendigvis har noget med jura eller samfundsvidenskab at gøre. Først derefter skal du tage en LSAT (law school admission test) som du skal score højt i, og så er du klar til adskillige år på eks. Harvard for at opnå en JD-grad (Juris Doctor - 3 år), en grad som Harvard i øvrigt introducerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede.

Efter denne grad kan du nu praktisere i USA. Her skal det også siges at selvom du bliver optaget på Harvard college, er du ikke garanteret en plads på deres Law School når du afslutter college.

En anden vej at gå er at læse en bachelorgrad i Jura i Danmark, og så tage en JD i USA. Så har du allerede juridisk metode på plads inden du tager på Law School i USA, hvor du så skal læse sammen med andre der har lavet alt muligt andet end jura. Det du lærer i Danmark vil ikke have noget med amerikansk ret at gøre, men alligevel give dig et forspring i forhold til den metode man benytter som jurist.

En 3. vej er at tage din bachelor i Danmark og så tage en kandidatgrad (Master's Degree) i USA, eks. på Harvard. Med den kan du tage en bar exam i den stat du gerne vil praktisere i, f.eks. New York, og så kan du kalde dig jurist i USA. Det er svært, men ikke umuligt, at komme ind ad denne vej. Det der gør det svært er at de oftest gerne vil have at de studerende de optager til deres Master's Degree har arbejdserfaring. Det der i denne sammenhæng kan opveje dette krav er at vi i Danmark, i modsætning til mange andre steder, har mulighed for at have studiejobs under bacheloren som kan give noget erfaring og tilmed en god anbefaling fra arbejdsgiveren.

Det skal så siges at du ikke fuldt ud kan nå at blive fortrolig med hele det amerikanske retssystem på en Master's Degree in Law, heller ikke på Harvard, så du vil oftest ikke kunne konkurrere med amerikanere der har en JD grad på jobmarkedet, med mindre du har specialiseret dig i noget bestemt arbejdsgiveren har brug for.

Optagelseskravene til den sidste mulighed er gode akademiske resultater, god ansøgning og en god TOEFL-test (engelsk), men altså ikke en LSAT som det er tilfældet hvis du vil gå fra college til law school (JD-grad).

Du skal derfor finde ud af om du vil gå direkte fra gymnasiet til Harvard (college), om du vil praktisere i USA, eller om du vil tilbage til Danmark. For det skal også siges at hvis du tager en JD i USA, er du ikke så nyttig som jurist i Danmark.

Økonomien:

Ja, det koster penge at tage ud. Men du kan tage din SU med fra Danmark, få betalt en del af uddannelsen og søge legater (Køb Legatbogen). Derudover vil flere af skolerne være i stand til at dække de udgifter de ikke vurderer at du selv er i stand til. Det gælder især for de skoler der er "need-blind", dvs. skoler som optager dig på baggrund af din ansøgning, uanset om du har råd, og så bagefter sørger for at du kommer ind. I dag betaler Harvard f.eks. over 50 % af over 50% af de studerendes udgifter. Med hensyn til optagelse er det lidt misvisende at sige at kun 6% kommer ind (som man jo kan læse her og der). Det er statistisk set rigtigt, men sådan ser det ikke ud fra et dansk perspektiv. Alle topskolerne er interesserede i at have så mange nationaliteter repræsenteret på en årgang som muligt. Det vil sige at de bestræber sig på i hvert fald at optage én dansker - det tæller nemlig op i deres "rankings". I realiteten kæmper du derfor, for i hvert fald de amerikanske skolers vedkommende, ikke mod folk fra Singapore, Bolivia eller USA når du søger ind, men i stor grad mod de andre danskere der søger ind.

Links

Jeg har en række links, som jeg vil anbefale, at du kigger på:

Nordic Study Abroad Conference - http://nordic-sac.com/ - En årlig konference med oplæg fra repræsentanter fra de bedste universiteter i verden (Harvard havde en repræsentant ved konferencen i 2014).

Råd til ansøgningsproceduren ved Yale (som nu engang også kan ses som gældende for Harvard University): https://www.youtube.com/watch?v=30439jEpAl8

Legatbogen - http://www.legatbogen.dk/ - Her kan du finde hjælp til legater, desuden kan du købe bogen, som jeg vil anbefale, "Legatbogen".

Danish Students Abroad - http://dsabroad.dk/ - DSA tilbyder vejledning som, tænker jeg, nok langt bedre end den jeg og andre SP-brugere kan tilbyde. Jeg er selv medlem og jeg kan se, at der er danskere i blandt, som læser på Harvard/The Ivy League lige nu - og som gerne vil, kan jeg forestille mig, hjælpe og vejlede dig.

Har du flere spørgsmål, kan du skrive i tråden her og jeg vil efter bedste evne prøve at besvare disse.

Husk at det ikke alene handler om at score højt (høje karakterer), men at få den bedste og mest brugbare viden samt at blive så dygtig som du kan blive. Det er dem universiteterne i sidste ende vil have. 

Held og lykke med det hele :)

mvh adsafadfdsafdasf


Svar #3
10. februar 2015 af AuAg (Slettet)

Wauw. Mange tak for det fine svar :) havde slet ikke regnet med så meget. Nu ved jeg i hvert fald der skal terpes igennem, men angående de der scholarships vil jeg gerne lige vide lidt mere om. For er det noget man skal ansøge om eller kommer det bare nærmest "automatisk" hvis man skulle være så heldig at blive optaget.

Har jo kigget lidt på det og havard koster cirka 60.000 USD om året på deres college, og de har også den her lommeregner på deres hjemmeside der gerne skulle regne ud hvad det ville koste for mig. Der gav den mig så et svar på det ville koste mig 3.000 USD pr. år hvilket jeg ikke rigtig kunne få til at give mening. Kan det virkelig passe at hvis man skulle få et scholarship skal man kun betale 3.000 USD om året :)?

https://college.harvard.edu/financial-aid/net-price-calculator

Ellers vil jeg tage et kig på de links nu :)

Tusind tak


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. februar 2015 af Andersen11 (Slettet)

#3

Det afhænger da af forældres og egen indkomst og formue, som det fremgår af lommeregneren.

(Harvard).


Brugbart svar (0)

Svar #5
10. februar 2015 af adsafadfdsafdasf

" Once you are admitted to Harvard, we work closely with your family to ensure you can afford to come here. Because we seek the best students regardless of their ability to pay, we are committed to meeting 100 percent of demonstrated financial need for all four years. International students receive exactly the same financial aid as Americans. In fact, approximately 70 percent of our students receive some form of aid, and about 60 percent receive need–based scholarships and pay an average of $12,000 per year. Twenty percent of parents pay nothing. No loans required.

We follow two key principles:

 - Admission to Harvard is need-blind, meaning your financial need will not impede your chances of admission.
- Aid is based entirely on need, not merit.

Our financial aid officers work closely with your family to determine your demonstrated need and your family’s expected contribution. For many families, this is between zero and 10 percent of family income. You will also be asked to contribute to the cost of your education through term-time and summer employment."

Jeg kender ikke dine (og dine forældres) økonomiske 'egenskaber' so to speak, men du skal nok regne med at komme til at betale lidt, 12,000$ (ca 79,000 kr) om året eksempelvis, selvom du modtager financial aid. 

Mit råd vil være, at du skal prøve og så dække dette med legater. Hvis det er på undergrad level kan det være vanskeligt at finde legater, men det er ikke umuligt. Desuden vil ét legat nok ikke kunne dække det hele, men husk at mange bække små gør.... :-)

Du kan også søge om udlandsstipendium og eventuelt udlandsstudielån, som Statens Uddannelsesstøtte (SU)  tilbyder. Se http://www.su.dk/udland/studieophold/udlandsstipendium/Sider/default.aspx


Svar #6
10. februar 2015 af AuAg (Slettet)

Mange tak for svaret igen :)

Nu ved jeg ikke helt hvor jeg skulle søge om de her legater, men den uddanelse jeg går efter tager 7 år. 4 År på havard college og så tage de 3 år til at blive jurist på Havard Law School. Hvis man så regner det sammen bliver det jo et total på ci. 550.000. Mine forældre er villige til at give 30.000 pr. år hvilket så bliver et total på 340.000  Så det vil være prisen for mig (Uden de personlige behov osv.) Jeg er ikke så glad for at tage lån fra andre end bekendte, men hvis jeg tog det her studielån har det jo en limit på 100.000       Så er det overhovedt muligt at få nok legater til at kunne betale de resterende 240.000  (Jeg regner med SU kan sørge for de personlige behov). 

Mvh

AuAg


Svar #7
11. februar 2015 af AuAg (Slettet)

Hov, glemte lige  at spørge om man bor på  havard college? :)


Brugbart svar (0)

Svar #8
11. februar 2015 af adsafadfdsafdasf

Jeg tænker nok at du vil komme til at bo i et af følgende undergraduate houses:

http://en.wikipedia.org/wiki/Harvard_College#House_system

Jeg syntes først, at du skal se om du kan komme igennem ansøgnings-processen (som i sig selv er meget vanskelig - det siges jo, at det sværeste ved Harvard er at komme ind). Harvard er need-blind admission, dvs de kigger ikke på din finansielle situation, når de gennemgår ansøgninger.

Hvis de gerne vil have dig, dvs. tilbyder dig en plads, så vil du og din familie komme i kontakt med nogle vejledere  fra Harvard, som vil give dig klart bud om hvor meget du skal betale, hvor meget de vil betale og so forth - dvs, at de hjælper dig med at planlægge det økonomiske aspekt ved dit ophold :-)  

Studielån kunne nok være en god idé. Der er mange hjemmesider, hvor du kan søge efter legater - og flere henver sig faktisk specielt til danske Harvard studerende, f.eks. Frank Boas Scholarship til jurastudier ved Harvard el. Kronprins Frederik's fondens legat (også henvendt til studerende på Harvard).

Slutteligt, vil jeg sige, det vil være en god idé at søge vejledning hos Danish Students Abroad (se deres hjemmeside) - de er eksperter og det er jeg ikke :-)

mvh adsafadfdsafdasf


Svar #9
11. februar 2015 af AuAg (Slettet)

Mange Mange tak for alt hjælpen :) Nu skriver du, du ikke er en ekspert, men det vil jeg nu sige du er :)

Jeg slutter med de irriterende spørgsmål og takker af ;)


Brugbart svar (0)

Svar #10
12. februar 2015 af adsafadfdsafdasf

Haha - bare rolig, der er ingen irriterende spørgsmål, det er blot sådan, at vi er noget til et punkt hvor mine svar/hjælp går hen og bliver gætværk/skud i tågen, og det er ikke et foretrækkende :-)


Brugbart svar (1)

Svar #11
05. marts 2015 af rakijovic

#9,

Har du slet ikke opdaget at dit drømmeuniversitet hedder Harvard – og ikke "Havad"?

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Svar #12
05. marts 2015 af AuAg (Slettet)

Vidste godt det staves med R men har bare en dum vane med at skrive det uden :) skal jeg nok prøve at rette på.

Skriv et svar til: Havard omkostninger og scholarship?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.