Fysik
HVad er et elektrisk kredsløb?
Hvis du skulle have en klar definition på et elektrisk kredsløb, hvordan du så formulere den? Skal nemlig til eksamen i FysikB.
Go Søndag.
Svar #1
31. maj 2015 af mathon
f.eks.:
Et jævnspændingskredsløb består af en spændingskilde med indre modstand Ri og en ydre kreds med en modstand Ry større end eller lig med Ri.
Svar #3
31. maj 2015 af rallelarsen (Slettet)
Tak, godt at have en solid definition af emnet. Kan i også stikke mig en definition af "elektricitet"? Jeg har sagt:
Elektricitet er en gren af fysikken, der drejer sig om ladninger og flytning af ladninger.
Svar #4
01. juni 2015 af hesch (Slettet)
#3: Den er svær, for "elektricitet" er et meget populistisk navn, der udover flytning af ladninger ( strøm ) også omfatter spænding. Der er også noget der hedder "statisk elektricitet", hvor ladningerne ikke bevæger sig. DDO beskriver det hovedsaligt som en energiform:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=elektricitet
Måske kunne magnetisme ( en kær følgesvend ) snige sig ind, hånd i hånd med effekt?
Jeg tror du er bedst tjent med at holde definitionerne på de forskellige begreber adskilt, og lade fx Ohms lov om kombinationerne.
Svar #5
01. juni 2015 af mathon
#2
…fordi Pi ellers bliver uønsket stor og et sådant kredsløb, hvor Ry < Ri har ingen praktisk interesse.
Svar #6
01. juni 2015 af rallelarsen (Slettet)
Okay tak hesch, jeg lader det således bare være, hvad man ikke piller ved kan man ikke forstyrre :P
Svar #7
01. juni 2015 af mathon
#2
…fordi Pi ellers bliver uønsket stor og et sådant kredsløb, hvor Ry << Ri har ingen praktisk interesse.
Svar #8
01. juni 2015 af hesch (Slettet)
##5,7: Det drejer sig om en definition.
Man tilretter da ikke definitioner efter hvad der har praktisk interesse.
Svar #9
01. juni 2015 af mathon
#8
Du har ret i, at man ikke tilretter definitioner efter, hvad der har praktisk interesse:
Et jævnspændingskredsløb består af en spændingskilde med indre modstand Ri og en ydre kreds med en modstand Ry.
Men hvad er formålet med at eksemplificere noget, der aldrig benyttes?
Svar #10
01. juni 2015 af hesch (Slettet)
#9: Jeg vil helst ikke kaste mig ud i dit valgte eksempel og dine overvejelser omkring hvad der benyttes og ikke benyttes. Disse overvejelser har intet med definition at gøre.
Hvis du kortslutter et batteri eller en højspændingslinie, dannes der et ( måske uønsket ) elektrisk kredsløb. Hvis du ikke belaster/kortslutter batteriet, indgår det ikke i et elektrisk kredsløb. Det er noget lignende sådan jeg ville definere et elektrisk kredsløb:
Hvis der et givet sted løber en strøm, indgår dette "sted" i et elektrisk kredsløb, for stømmen må have en returvej, hvilket kan udledes af Kirchhoffs strømlov. Mikroskopisk set optræder der et problem i kredsløb, hvori der indgår en kondensator, for imellem kondensatorpladerne forløber der som sådan ikke en strøm ( sker en elektronvandring ). Man kan også zoome lidt ud på problemstillingen og betragte et lynnedslag, der bevirker en strøm på adskillige kA fra fx sky til jord, men vi ser jo ikke i samme øjeblik et modsatrettet lyn i tre kilometers afstand, der varetager returvejen. Men altså denne elektronvandring ved lynnedslaget må jo over tid kompenseres ved en elektronvandring den modsatte vej. Ellers går verden da helt af lave.
Så jeg har lidt problemer med at få placeret et knudepunkt i 500m højde, og ved hjælp af Kirchhoff at få etableret et kredsløb her.
Men det er der nu nok alligevel: Ved lynnedslag svækkes den elektriske feltstyrke mellem himmel og jord, hvilket får tilstedeværende elektroner/ioner i atmosfæren til at "rokke" lidt på sig.
Skriv et svar til: HVad er et elektrisk kredsløb?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
