Biologi

Puls - siddende, liggende og stående

29. december 2015 af interesseret (Slettet) - Niveau: C-niveau

Nogle der kan forklare (gerne dybt) og biologisk, hvorfor der er forskel på puls og blodtryk når kroppen er i stående tilstand eller liggende eller siddende tilstand. 
Hvad sker der i kroppen siden talene ikke er ens? Kroppen er jo i hvile under alle disse 3 punkter 
Blandt andet er pulsen højest stående end liggende og siddende 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. december 2015 af JulieW99

Din krop er ikke i hvile når du står. Du kan umuligt stående, slappe af i alle muskler, eftersom du skal holde dig oprejst uden at knække sammen.

Siddende og liggende: når du sidder har din krop nogle "knæk" da den ikke er rettet ud. Helt logisk, vil det altså kræve mere at komme igennem de "sving" blodbanerne så har. Ligger du derimod ned og slapper fuldkommen af, er der ingen knæk eller sving blodet skal igennem, og du kan slappe fuldstændig af.

Det er egentligt ganske logisk, hvis man tænker sig om.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. december 2015 af stranddart (Slettet)

Tyngdekraften har en stor indvirkning på blodtrykket. Tænk på en stående krop som en vandsøjle. Her skal hjertet udøve en meget større kraft, i form af øget puls og og slagvolumen, for at pumpe blodet rundt. På grund af hjertets centrale placering skal en stor del af blodet pumpes imod tyngdekraften.

Når man ligger ned skal hjertet ikke arbejde imod tyngdekraften, blodet pumpes rundt med et mindre arbejde og skaber derved et mindre blodtryk.

Reguleringen af hjertet og det vaskulære system sker relativt hurtigt, men sommetider kan man opleve at blodet, pga tyngdekraften, løber fra hovedet - eks. når man rejser sig for hurtigt. Dog vil hjertet efter få sekunder kompensere for dette netop ved at øge arbejdet.

@JulieWm: for at et "knæk" skal kunne påvirke blodtrykket skal det være så skarpt eller gøre blodåren så tynd, at der skabes turbulens i blodet. Det er en ret teknisk diskussion. Teknisk set kan "knæk" godt øge det nødvendige blodtryk for at blodet kan passere, men ikke i de store blodårer som følger legemernes bøjning, eks. benet når knæet bøjes.


Skriv et svar til: Puls - siddende, liggende og stående

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.