Fysik

Spændingsfald vs. spændingsforskel

27. januar 2016 af Miebendixh - Niveau: B-niveau

Hvad er forskellen på spændingsfald og spændingsforskel? Eller har begge begreber den samme betydning? 

Vh


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. januar 2016 af mathon

Spændingen i et punkt er defineret som den elektrisk potentielle energi pr positiv ladning i punktet.

Spændingsforskellen mellem punkterne A og B
er således:

                      U_{AB}=U_B-U_A  og måles i \frac{Joule}{C}

Spændingsfaldet mellem de to punkter måles på et voltmeter og udtrykkes som Volt.

Men resultatet og enheden er det/den samme, da talværdien
i begge tilfælde fremkommer ved den samme subtraktion
                                                                                             og    \frac{J}{C}=V.


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. januar 2016 af peter lind

Ved spændningsfald forstår man jo at spændningen falder, hviket kræver at man har en retning. En spændningsforskel kan derimod være både positiv og negativ. I praksis betyder det i mange tilfælde det samme.


Svar #3
27. januar 2016 af Miebendixh

Tusinde tak til jer begge, Mathon og Peter Lind. Jeg noterer det fluks i min notesbog :) 


Svar #4
27. januar 2016 af Miebendixh

Hov kan nogle af jer forklare mig el. give mig et eks. på i, hvilket tilfælde spændingsforskellen kan være positiv?


Brugbart svar (1)

Svar #5
28. januar 2016 af Eksperimentalfysikeren

Hvis man overfører elektricitet over en længere strækning, vil modstanden i transmissionslinien bevirke, at den spændingsforskel, man har til rådighed ved forbugsenden, er mindre end den spændingsforskel, der er ved starten af transmissionslinien. Forskellen mellem disse to værdier betegnes som et spændingsfald. En transmissionslinie kan her være alt fra de store 200kV linier til en simpel forlængerledning. Størrelsen af spændingsfaldet afhænger af, hvor stor strøm, der løber gennem transmissionslinien. Bemærk, at man ikke altid kan regne med, at et spændingsfald svarer til en spændingsforskel, idet halvdelen af spændingsfaldet kan være fra den ene ledning og den anden halvdel fra den anden ledning. 

Fortegnet for en spændingsforskel afhænger af, hvordan man vælger sin retning i kredsløbet i forhold til strømretningen. Har man et kredsløb, der består af et batteri og en modstand, og vælger man retningen rundt i kredsløbet til at være strømretningen, så vil spændingsforskellen ove modstanden være positiv.


Brugbart svar (1)

Svar #6
28. januar 2016 af hesch (Slettet)

#4:  Ad:  Hov kan nogle af jer forklare mig el. give mig et eks. på i, hvilket tilfælde spændingsforskellen kan være positiv?

Når strømmen passerer gennem et batteri i retningen  katode → anode, vil spændingsforskellen være positiv, og altså spændingsfaldet negativt.

Nogen skal jo være med til at sætte skub i tingene, ifølge Kirchhoffs spændingslov.

Denne formuleres ofte ved:  Summen af spændingsændringerne . . . , og det synes jeg er et rigtigt godt ord.


Svar #7
28. januar 2016 af Miebendixh

Merci til Eksperimentalfysikeren og Hesch :-) 


Skriv et svar til: Spændingsfald vs. spændingsforskel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.