Studievalg og videregående studie

GSK mat A sommerkursus - erfaringer?

03. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

Hej !

Jeg er i den situation, at jeg tænker på at supplere mit Mat B til Mat A på et turboforløb på GSK henover sommerferien. Netop som jeg var sikker på, at jeg skulle søge ind på Psykologi (som kun kræver mat B) er jeg blevet draget længere mod Medicin (som kræver Mat A)... Jeg er utroligt interesseret I, at høre om erfaringer etc. fra folk der har været i kontakt med GSK matB-matA enten på Niels Brock eller KVUC.

I gymnasiet sluttede jeg godt nok med 12/12 i mat (uden eksamen, heldigvis), men jeg har aldrig været specielt glad for matematik, og mine karakterer skyldes hovedsageligt, at jeg lavede nogle meget velformulerede projekter i løbet af min tid. På trods af min manglende velvilje mod matematik, er jeg ufatteligt motiveret for, at kunne komme ind på Medicin - og derfor for, at blive god til faget.

Jeg er dog MEGET nervøs for, at min dårlige hukommelse når det kommer til formler samt det faktum, at jeg ikke har haft matematik i 2 år (3.g + sabbatår) vil stå i vejen. Der er trods alt en del der dumper, og hvad nu hvis det er mig? I virkeligheden vil jeg nok bare gerne "beroliges" - selvom jeg selvfølgelig må tage sandheden med mig.

Er der nogen der har erfaring med, HVOR svært det er? og hvor meget er baseret på udenadslære af formler? Hvordan foregår eksamnerne, og er de baseret på STX eller HHX? (jeg kommer selv fra HTX..)

Håber nogle af jer har nogle svar, for jeg er i mega krise,

Knus


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. marts 2016 af Skaljeglavedinelektier

For det første vil et suppleringskursus ikke ændre dit snit, hvis du er bekymret for det. Uden at have nogen erfaring med suppleringskurser vil jeg ikke tro, at det er så slemt. Matematik er heller ikke udenadslære men logisk tænkning. 


Svar #2
04. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

Jeg er absolut ikke bekymret for mit snit :) Jeg er mere bekymret for, at jeg kommer ind på betinget optag, og så ikke består. Så er jeg jo et år i limbo - og en smule af matematikken er jo, at kunne det udenad. I hvert fald når det kommer til formler - jeg mener, at det på hhx og stx er en del uden hjælpemidler til skriftlig eksamen..


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. marts 2016 af MaibritG

jeg mener, at det på hhx og stx er en del uden hjælpemidler til skriftlig eksamen..

Det er der nu også på matematik A på HTX. GSK-suppleringskurser vil følge en HF- eller STX-tilgang, men mit indtryk er, at HTX'erne ikke står ringere af den grund. Jeg havde en HTX-klassekammerat, der er af underlige årsager fik taget en GSK-supplering i matematik A mellem 2. og 3. G, og han havde ingen problemer. Faget skal trods alt "bare" bestås i dit tilfælde og har ingen indflydelse på dit gennemsnit.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. marts 2016 af PSXL

#3 Det kan godt være, at det er blevet ændret nu, men da jeg tog mat A via GSK på Niels Brock i 2013, da var pensum ud fra HHX. Det var udemærket undervisning på Niels Brock. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. marts 2016 af MaibritG

3 Det kan godt være, at det er blevet ændret nu, men da jeg tog mat A via GSK på Niels Brock i 2013, da var pensum ud fra HHX.

Det virker også mest logisk, at Niels Brock udbyder pensum fra HHX, da det jo er et handelsrelateret uddannelsessted. Jeg tænker også (uden dog at vide det), at suppleringskurserne fra DTU eller nogle af ingeniør-stederne også er rettet mod teknisk matematik.

På VUC, hvor langt de fleste GSK-tilbud udbydes, er det i hvert fald efter STX/HF-pensum. Derfor havde jeg ikke lige de øvrige muligheder i mine tanker.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (1)

Svar #6
05. marts 2016 af FMK

Min personlige erfaring med turbokursus er ikke gode, du skal nok ikke regne med at du kan nå at "mestre" stoffet særlig godt. Men eftersom du bare skal bestå faget er det bare at klø på. Det er en fordel at du har differential og integralregning frisk i hukommelsen samt linjens ligning, pythagoras og i forhold til trigonometri, enhedscirklen (sinus/cosinus). 


Svar #7
06. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

#6, jeg forventer absolut heller ikke at mestre stoffet, men bare at forstå det vigtigste (og studierelevante) - og så selvfølgelig bestå. Jeg har tænkt mig at bruge månederne op til kurset med at friske C-, og særligt B-niveau stof op via gamle noter + frividen etc. Forhåbentligvis vil det betyde, at det ikke bliver alt for svært bare at få det 02, selvom jeg ikke er glad for faget. Jeg vil helt sikkert bruge ekstra tid på at genopfriske infinitesimalregning, linjens lingning, trigonometri etc. når du nu siger, at det er vigtigt. Går også ud af, at der er en del at genopfriske mht. vektorer i planen... Du/I må endelig sige til, hvis der er andet I mener er særligt vigtigt. Alt hjælp modtages med kyshånd :)


Svar #8
06. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

Er der nogen der har noget at fortælle om den mundtlige eksamen i Mat A på KVUC? For det er nok der jeg er aller mest nervøs...

Svar #9
07. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

Nogen..?

Brugbart svar (0)

Svar #10
12. marts 2016 af LRRR (Slettet)

Jeg afsluttede matematik på A-niveau i decembers. Hvad vil du vide i forhold til mundtlig eksamen?


Svar #11
12. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

#10: Egentlig bare lidt generelt om hvordan det foregår, da jeg ikke kender nogen der har været til mundtlig mat A :)

Brugbart svar (1)

Svar #12
13. marts 2016 af LRRR (Slettet)

Se evt denne video, han kommer ind på mange gode ting: https://www.restudy.dk/video/om-mundtlig-eksamen-til-matematik-p%C3%A5-a-niveau/id/463

Jeg sørgede for at lave en eksamensdisposition til hvert emne jeg kunne risikere at trække.. mener det var 10 emner, så jeg ikke skulle bruge tid på det under forberedelsestiden. Så kan du koncentrere dig om at genopfriske emnet, og forberede dig til fremlæggelsen.

Vigtigst er nok bare at du har et naturligt flow, og bare taler derud af om det trukne emne, og selvfølgelig kommer ind på de delspørgsmål der måtte være. Så du virker selvsikker i din matematik. Så skal du nok score en høj karakter. 

Jeg gik i stå et par gange, så kommer de som regel hurtigt med et spørgsmål. Heldigvis nogle jeg kunne svare på.. men det er en situation man helst vil undgå, hvis man ikke er så stærk i sin matematik. 

Godt råd, køb et white board, og øv samtlige emner, snak mens du tegner.. så sætter det sig nemmere på hukommelsen :)


Svar #13
13. marts 2016 af Serotonin (Slettet)

Mange tak for lidt info :) Jeg tænker lidt på, om du har en idé om hvor meget der egentlig skal til for at bestå til den mdt. eksamen? Har brug for at kunne prøve at vurdere min egen chance for succes :P

Brugbart svar (0)

Svar #14
13. marts 2016 af LRRR (Slettet)

Nu ved jeg jo ikke hvor dit niveau ligger. Men du skal selvfølgelig have det grundlæggende på plads, altså fra folkeskole matematik, C og B.. Hvis der er nogle emner der halter, så få styr på det. Tjek evt. frividen.dk eller webmatematik.dk

Vil sige at den skriftlige eksamen er værre end den mundtlige, hvis ikke du har styr på de grundlæggende ting, da du med lidt taleevner kan komme rundt om ting.


Brugbart svar (0)

Svar #15
13. marts 2016 af LRRR (Slettet)

Her kan du se bekendtgørelserne for Matematik A (htx) fra undervisningsministeriet. Herunder kravene for at bestå, hvis det er udelukkende den karakter du går efter:

http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Fag-og-laereplaner/Fag-paa-htx/Matematik-htx


Skriv et svar til: GSK mat A sommerkursus - erfaringer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.