Upolære stoffer

CO₂ er nok ikke et "klassisk" eksempel på, hvad man kommer til at analysere. 

Et CO₂ molekyle består af et carbonatom, der er kovalent dobbeltbundet til to oxygenatomer. CO₂ har en lineær molekylær geometri, idet de to oxygenatomer er placeret med en bindingsvinkel på 180°. 

Grundet at der kun virker van der Waals kræfter (Londonbindinger), der er den svageste intermolekylære kræft, skal der ikke særligt meget til for, at de intermolekylære bindinger brydes ved CO₂. Man kan måske undre sig over, at H₂O, der ligner mange molekyler der er på gasform ved stuetemperatur, er flydende ved stuetemperatur. Dette skyldes, at H₂O er i stand til at danne hydrogenbindinger, der er den stærkeste intermolekylære kræft. Det klassiske eksempel er med H₂O og H₂S, der tilsyneladende ligner hinanden. H₂S, selvom molekylet har en højere molekylvægt, er en gas ved stuetemperatur, mens H₂O altså er flydende, netop på grund af styrken i hydrogenbindingerne. 

CO₂ er et upolært molekyle, fordi det netop har en lineær molekylær geometri. Oxygen er dog mere elektronegativt end carbon, men grundet at der trækkes lige meget i valenselektronerne hos carbon og i samme retning af de to oxygen, vil de rent netto set udligne hinanden, hvorved CO₂ er upolær. Enkeltvis er bindingerne mellem carbon og oxygen polære, men samlet set (netto) udligner de hinanden. 

#1

CO₂ er nok ikke et "klassisk" eksempel på, hvad man kommer til at analysere. 

Et CO₂ molekyle består af et carbonatom, der er kovalent dobbeltbundet til to oxygenatomer. CO₂ har en lineær molekylær geometri, idet de to oxygenatomer er placeret med en bindingsvinkel på 180°. 

Grundet at der kun virker van der Waals kræfter (Londonbindinger), der er den svageste intermolekylære kræft, skal der ikke særligt meget til for, at de intermolekylære bindinger brydes ved CO₂. Man kan måske undre sig over, at H₂O, der ligner mange molekyler der er på gasform ved stuetemperatur, er flydende ved stuetemperatur. Dette skyldes, at H₂O er i stand til at danne hydrogenbindinger, der er den stærkeste intermolekylære kræft. Det klassiske eksempel er med H₂O og H₂S, der tilsyneladende ligner hinanden. H₂S, selvom molekylet har en højere molekylvægt, er en gas ved stuetemperatur, mens H₂O altså er flydende, netop på grund af styrken i hydrogenbindingerne. 

CO₂ er et upolært molekyle, fordi det netop har en lineær molekylær geometri. Oxygen er dog mere elektronegativt end carbon, men grundet at der trækkes lige meget i valenselektronerne hos carbon og i samme retning af de to oxygen, vil de rent netto set udligne hinanden, hvorved CO₂ er upolær. Enkeltvis er bindingerne mellem carbon og oxygen polære, men samlet set (netto) udligner de hinanden. 

Tak for svar. Grunden til at jeg valgte dette molekyle, er at vi fik det eksempel på klassen. Jeg var dog ikke hurtig nok til at opfange lærerens spørgsmål. På klassen fik vi stillet spørgsmålet: "Er CO₂ en gas ved stuetemperatur - hvordan ved man det?". Jeg kan huske, at der blev svaret ja. Men jeg fik ikke opfanget begrundelsen. Er det evt. noget du kan hjælpe med at begrunde? Kemi-stoffet kommer mig ikke let :-) 

Den her del forklare netop det:

Grundet at der kun virker van der Waals kræfter (Londonbindinger), der er den svageste intermolekylære kræft, skal der ikke særligt meget til for, at de intermolekylære bindinger brydes ved CO2. Man kan måske undre sig over, at H2O, der ligner mange molekyler der er på gasform ved stuetemperatur, er flydende ved stuetemperatur. Dette skyldes, at H2O er i stand til at danne hydrogenbindinger, der er den stærkeste intermolekylære kræft. Det klassiske eksempel er med H2O og H2S, der tilsyneladende ligner hinanden. H2S, selvom molekylet har en højere molekylvægt, er en gas ved stuetemperatur, mens H2O altså er flydende, netop på grund af styrken i hydrogenbindingerne. 

#3

Den her del forklare netop det:

Grundet at der kun virker van der Waals kræfter (Londonbindinger), der er den svageste intermolekylære kræft, skal der ikke særligt meget til for, at de intermolekylære bindinger brydes ved CO2. Man kan måske undre sig over, at H2O, der ligner mange molekyler der er på gasform ved stuetemperatur, er flydende ved stuetemperatur. Dette skyldes, at H2O er i stand til at danne hydrogenbindinger, der er den stærkeste intermolekylære kræft. Det klassiske eksempel er med H2O og H2S, der tilsyneladende ligner hinanden. H2S, selvom molekylet har en højere molekylvægt, er en gas ved stuetemperatur, mens H2O altså er flydende, netop på grund af styrken i hydrogenbindingerne. 

Så kan man tillade sig at sige, at alle stoffer der er bundet via Londonbindingerne (måske endda tage den så langt og sige alle upolære stoffer) er gasser ved stuetemperatur? 

Nej det ville være lige i overkanten. Jeg synes også, du skulle prøve at høre, hvordan din lærer forklarede det, evt. kan du høre dine klassekammerater - det kan være, der er noget, jeg har glemt. 

Her er der nogle generelle regler i forhold til gasser ved stuetemperatur: http://chemed.chem.purdue.edu/genchem/topicreview/bp/ch4/gases1.html