Læs og giv karakter. Eksamens aflevering.

Litteratur og debat

Litteraturen skal ikke begrænses for muligheder og når litteratur debatteres så skal den ikke spændes op for hvad den skal og ikke skal kunne. Kunsten i at læse og forstå andre menneskers holdninger til litteratur som debatform, kan ofte være interessant. Da man møder mange forskel-lige holdninger til hvordan litteratur skal håndteres. Er der overhovedet en speciel måde, at håndtere litteraturen på? Det berømte bonmot af forfatteren Georg Brandes er tydelig i sin holdning, ”Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat” Side 13, linje 29-30. Dernæst tilføjer Brandes: ”At en Literatur Intet sætter under Debat er det samme, som at den er i Færd med at tabe al Betydning” Side 13, linje 31-32. Forfatter Niels Lyngsø bruger disse citater for, at poin-tere hans budskab om hvordan litteraturen er blevet og hvordan den engang startede med at være. Niels Lyngsø tager udgangspunkt i dette vigtige emne og hvordan det i virkeligheden skal håndteres rigtigt ifølge ham. Nutidens litteratur kontra tidligere litteratur Niels Lyngsøs’ hovedargument i ”Træd på Brandes’ briller” er, at vi skal til at vende spotlys, mi-krofoner og kameraer mod de ægte socialfaglige eksperter. Da de jo i virkeligheden er dem, der har mest erfaring og kan hjælpe det enkelte individ med at blive klogere omkring det samfund vi lever i. I det senmoderne samfund bliver der ikke tænkt over litteraturen med egne øjne længere. Derudover er der lagt en rådtråd, som siger at litteraturen kun skal diskutere et problem. Altså er litteratur i hel-hed sat i bås indenfor et bestem emne eller område, hvilket er ”problemer”. Der bliver glemt ”hvor vi kommer fra”. Det, at vi stadig bruger Georg Brandes’ briller i vores dagligdag uden rigtigt at tænke over det, viser også lidt hvor nyere forfattere og litteraturskribenter er gået i stå henne. Dette synspunkt kan uddybes ved at bruge en af Lyngsøs’ citater, ”Når medierne, også Politiken, går i selvsving af begejstring over netop Ejersbo, Sonnergaard og Kaarsbøl, selv om der findes mange andre forfattere, der er mindst lige så gode, så skyldes det Brandes’ briller.” Side 13, linje 12-14. Der er ingen tvivl om, at store dele af samfundet vi er en del af, er gået i baglås og Brandes’ regler indenfor litteraturen stadig holder skik. Niels Lyngsø vil have litteraturen til, at være sig selv igen.

Litteraturen ”skal” sætte problemer under debat
Når man bruger litteraturen, så påpeger Lyngsø, at man ikke skal noget. ”Litteraturen må gerne
provokere og sætte problemer under debat. Men den skal ikke. Den må godt være mur eller oase –
eller ørken eller labyrint. Men den skal ikke.” Side 14, linje 39-41. Altså skal litteraturen ikke sættes
i en bås, men åbnes op for ”igen”. Det er altså lysten der skal drive individet og ikke et individ
der skal styre det andet individ til at skrive noget.
”De individuelle spørgsmål som dominerede i det 19. årh. er igen blevet det centrale, selv om det
blev betragtet som et overstået kapitel i litteraturhistorien. Det virker på mange måder som en
”flugtlitteratur”, fordi virkeligheden i sig selv er for hård og barsk, og der derfor er brug for eskapisme
og en drømmeverden der kan erstatte virkeligheden.”
For at få en vinkel fra to forskellige skribenter kan man sammenligne Niels Lyngsø synspunkt med,
Lars Ulrik Thomsen. Niels Lyngsø mener, at vi skal tage vores viden fra faglærte indenfor moderne
litteratur, fx socialfaglige eksperter, der kan hjælpe med at udvide vores horisont. Hvor Lars Ulrik
Thomsen er modsat og mener vi skal tage udgangspunkt ved, ”at sætte nutidens litteratur over for
tidligere historiske epoker, at vi lærer at se sammenhænge som ellers ikke bliver synlige og forståelige.”
Side 11, linje 52-54.
Så, litteraturen skal ikke spændes op for hvad den skal og ikke skal kunne. Litteraturen er opfundet således,
at det enkelte individ kan være i sit frirum udenfor alt og skal kunne udtrykke sig som han eller hun vil. Litteraturen
er først interessant når den kan ses fra alle verdens hjørner og vinkler og den enkelte skribent kan
udfolde sine meninger og historier som de vil. Så, nej der er ingen speciel måde man skal håndtere litteratur
på. Litteraturen håndteres som skribenten vil jonglere med den.