Studiejob

Medicinstudiet og arbejde ved siden af.

24. januar 2018 af B31 (Slettet)

Kære medicinere,

Jeg har en humanistisk bacheloruddannelse og er i gang med en kandidatuddannelse. Jeg har de sidste mange år gerne ville læse medicin, men forskellige omstændigheder har ført mig ad andre veje. Dog har jeg besluttet, at jeg vil give det et forsøg. Ellers kommer jeg helt sikkert til at fortryde det senere. Derfor går jeg snarest i gang med at supplere de manglende fag op på VUC og søger så ind via kvote 2. Jeg er, såfremt jeg slipper igennem nåleøjet på kvote 2, 33 år gammel ved studiestart i 2019, og desuden er jeg singlemor med 7/7 ordning til en lille dreng. Grundet min næsten færdiggjorte uddannelse har jeg LANGT fra tilstrækkeligt med SU til at komme igennem et helt nyt studium, og jeg vil derfor være nødt til at arbejde en del. Det kan jeg jo passende gøre i de uger hvor min søn er hos sin far. Jeg har talt med studievejlederen på medicin ved AU, og han mente heldigvis ikke, at det er fuldstændig utopisk at tro, at man som enlig forælder uden tilstrækkeligt med SU kan klare sig igennem studiet. Det var en stor lettelse at høre. Men jeg vil gerne høre om andres erfaringer. Jeg overværede min storesøsters vej gennem medicin studiet, og hun var til tider så stresset, at jeg ikke engang turde byde hende en kop kaffe, hun torturerede sig selv med læsning 12 timer dagligt - mens min svoger, som også er læge, ganske ofte kom til at spille computer i stedet for at gå til forelæsning... jeg tolker det som om, at læsebyrden er hvad man gør den til, velvidende at det er krævende på medicin! Jeg er vant til at læse tungt, svært og teoretisk stof, og bruger vel omtrent 3-4 timer dagligt, mandag-fredag, på at læse, men mere i eksamensperioder naturligvis. Kan nogen berette lidt om, hvordan det er at studere på medicin når man er i 30'erne? Jeg tror selv min alder er en fordel i mange henseender, men jeg hører meget gerne andres erfaringer. Er det relativt nemt at få FADL vagter, og hvornår kan man begynde at tage dem i løbet af studiet? Er der andre med børn og/eller som arbejder meget ved siden af studiet? 

Jeg har slutlånsklip og opsparing til at komme igennem det meste af bacheloruddannelsen. Det er først på sidste semester af bacheloruddannelsen og på kandidaten at jeg vil få brug for at arbejde en hel del ved siden af studiet. 

På forhånd tak! 


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. januar 2018 af Trojanskhest

Kan du søge ind hvis du har en bachelor? Altså på grund af uddannelsesloftet.


Svar #2
24. januar 2018 af B31 (Slettet)

Ja, men netop grundet uddannelsesloftet først i 2019. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. januar 2018 af Dulugtergrimt

Jeg er læge fra KU.

Der er grundlæggende 2 slags mennesker på medicinstudiet; din søster og din svoger. Studiet er, hvad man gør det til. Jeg har eksempelvis ikke været til forelæsning siden starten af 2. semester, men fandt i stedet en læsemakker, som jeg tilbragte 4 timer dagligt med, hver dag. Også i weekenderne. Derefter en times læsning or so derhjemme og så klar igen næste dag. Man skal være tro mod sin måde at læse på, så skal man nok klare det. Jeg arbejdede ved siden af, men jeg har hørt noget om at der er flere FADLvagter i Københavnsområdet grundet de relativt mange hospitaler på relativt lidt plads. Hvis du kan, så uddan dig til ventilatør og evt de sygeplejehjælpere med ret til at uddele medicin så hurtigt som muligt. Så kan der ret hurtigt være en mere eller mindre fast vikarstilling på en afdeling til dig.


Skriv et svar til: Medicinstudiet og arbejde ved siden af.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.