Fysik

Harmoniske og Uharmoniske lyd bølger

28. januar 2018 af Daardoch (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvad er harmoniske bølger og hvordan er de beskrevet

Hvad er uharmoniske bølger og hvordan er de beskrevet


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. januar 2018 af Eksperimentalfysikeren

Det centrale for en harmonisk bølge er, at den kan skrives som en sinusfunktion. Hvis den forplanter sig lineært, kan den skrives som s = A*sin(ωt-kx+φ). Man kan benytte cos i stedet for sin, hvis man tilpasser φ. Konstanten k kaldes bølgetallet. I 3 dimensioner bliver formlen s = A*sin(ωt-k•r+φ), hvor k er en vektor, bølgetalsvektoren, og r er positionsvektoren. Retningen af k er den retning, bølgen udbreder sig i. Læg mærke til, at der er tale om en plan bølge.

En uharmonisk bølge i 1 dimension kan skrives s = f(t-x/v), hvor f IKKE er en sinusfunktion. En uharmonisk bølge kan ofte skrives som en sum af harmoniske bølger. I 2 og 3 dimensioner er forholdene mere komplicerede, men det fælles er, at man ikke kan benytte sinusfunktionen alene. I nogle tilfælde kan bølgen beskrives som sum af et antal harmoniske bølger.


Skriv et svar til: Harmoniske og Uharmoniske lyd bølger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.