Kemi

Hjælp hurtigst muligt!

04. februar 2018 af marielinge - Niveau: C-niveau

Jeg skal finde ækvilensforholdet mellem sukker og natron. 

Hvordan gør jeg?


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. februar 2018 af Sveppalyf

Er det den opskrift med muffins?

Der står:

135 g sukker (sucrose)

1,5 tsk. bagepulver

Så står der at 1 tsk. bagepulver vejer 0,5 g, dvs. at der skal 1,5*0,5g = 0,75 g bagepulver i. Der står så at ca. 1/3 af bagepulveret er natron, dvs. at der skal 0,75g/3 = 0,25 g natron i kageblandingen. Vi har altså

135 g C12H22O11 og

0,25 g NaHCO3

som omregnet til mol giver

135 g / 342,2965 g/mol = 0,394 mol C12H22O11

0,25 g / 84,007 g/mol = 0,00298 mol NaHCO3

Så ækvivalensforholdet mellem sukker og natron er

0,394mol / 0,00298mol = 133

dvs.

1:133


Svar #2
04. februar 2018 af marielinge

Tusind tak, i samme opgave skal jeg udregne hvor meget natron jeg skal bruge, når jeg nu kun har 45 gram sukker tilbage? Hvordan gør jeg det?


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. februar 2018 af Sveppalyf

Sukker er den begrænsende faktor. Du har kun 45 g hvilket svarer til 45g/135g = 1/3 af den mængde der står i opskriften. Du skal altså dividere alle mængderne i opskriften med 3, og der bliver kun til 4 muffins. I opskriften står der 1,5 tsk. bagepulver, så vi skal altså bruge 1,5 / 3 = 0,5 tsk. bagepulver. 1 tsk. bagepulver vejer 0,5 g, så vi skal altså bruge 0,5 * 0,5 = 0,25 g bagepulver. Men nu bruger vi så ren natron i stedet for bagepulver. Bagepulveret består af 1/3 natron, så vi skal altså bruge 0,25/3 = 0,083g natron.


Svar #4
04. februar 2018 af marielinge

Tusind tak! Har lige et spg mere. Nogle ide over hvilket grundstof; Cu + Br2 -> CuBr2, der er den begrænsede faktor?


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. februar 2018 af Sveppalyf

Står der ikke noget i opgaven om hvor meget Cu og hvor meget Br2 der er?


Svar #6
04. februar 2018 af marielinge

Jo, der er 30 gram Cu og 40 gram Br2


Svar #7
04. februar 2018 af marielinge

Men kan du prøve at forklare det, så jeg forstår det ind og ud? Fordi fik svaret fra tidligere, men forstod ik hvordan.


Brugbart svar (0)

Svar #8
04. februar 2018 af Sveppalyf

30 g Cu omregnet til mol giver

30g / 63,546 g/mol = 0,47 mol

40 g Br2 omregnet til mol giver

40g / 159,808 g/mol = 0,25 mol

I reaktionsligningen kan du se at Cu og Br2 reagerer i forholdet 1:1, dvs. 1 mol Cu reagerer med 1 mol Br2. Der skal altså være lige mange mol af hver for at det "går op". Men nu er der ikke lige mange af hver, derfor er det den der er færrest mol af som begrænser hvor meget CuBr2 der kan dannes. Det er Br2 der er mindst af (færrest mol), så den er den begrænsende faktor.


Svar #9
04. februar 2018 af marielinge

Ohhhh, men har lige et spg, hvorfor har du ganget molarmassen med to ved Br2? Er det pga der er to af dem? Min lærer har ik lært os at vi skal gange eller noget, dog bare finde molarmassen af det gældende stof?


Brugbart svar (0)

Svar #10
04. februar 2018 af Sveppalyf

Jeg fandt bare molvægten ved at google "br2 molvægt". Men hvis du gerne selv vil regne det ud, så slår du molvægten af Br op, og så ganger du med 2 for at finde molvægten af Br2.


Svar #11
04. februar 2018 af marielinge

Hmmm yeah okay. Tusind tak for hjælpen!


Skriv et svar til: Hjælp hurtigst muligt!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.