Dansk
Et spørgsmål om kommatering
Hej! Jeg håber, at I kan hjælpe mig med at få afklaret følgende:
Jeg har lært, at når man sætter komma, skal man sætte kommaet imellem 2 par grundled + verballed.
For at finde verballedet har jeg lært at bruge "jeg-reglen", hvilket kun kan finde finitte verber (hvilket også stemmer overens med definitionen på et verballed: http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Grammalex/Verballed.aspx)
Men min nye lærer siger, at man også må bruge "at" til at finde verballedet - hvilket som bekendt finder infinitte verber. Er det rigtigt? Og hvad hvis verbet står i bydeform - altså hvor man ikke kan sætte "jeg" eller "at" foran?
Eksempel - prøv at sætte komma i følgende sætninger:
- Han spiser æbler som er meget modne
- At spise æbler som er meget modne
- Spis æbler som er meget modne
Svar #1
26. februar 2018 af Stygotius (Slettet)
Tilsyneladende har I ikke lært noget om det såkaldte startkomma". Det er et komma før en ledsætning (bisætning). Om man vil bruge det eller ikke, bestemmer man selv. Begge dele er korrekte. Dansk Sprognævn fraråder (med god grund) folk at anvende det. Der er mange gode årsager til ikke at bruge startkomma. Det er tåbeligt, ødelæggende, forstyrrende og overflødigt.
Din nye lærers "regel" med at bruge "at" til at finde et verballed med, er en rigtig dårlig idé. Ordet "at" bruger man foran en infinitiv (navnemåde), og den har jo ikke noget med verballeddet at gøre. Når man har "at + navnemåde", skal der ALDRIG komma foran. Så ......et rigtigt skidt råd at give jer.
I sætningen "I skolen var jeg altid bange for at komme for sent" skal der intet komma før "at komme" da der jo ikke følger nogen sætning efter.
En imperativ (bydeform) indholder jo både grundled og udsagnsled og skal behandles som en sætning.
"Han spiser æbler som er meget modne". Her er "relativsætningen "som er meget modne" en bisætning, og man behøver ikke sætte et komma foran den.
"At spise æbler som er meget modne" indeholder kun én sætning, og et komma komme slet ikke på tale.
"Spis æbler som er meget modne" . Her er "Spis æbler" en hovedsætning, og "som er meget modne" er en bisætning. Et komma foran "som er...." ville derfor være et startkomma og derfor ikke nødvendigt.
HUSK: Man skal altid sætte et komme efter en ledsætning, hvad enten man bruger startkomma eller ikke.
Som du kan se, er der ikke brugt startkomma i dette indlæg. Det gør jeg naturligvis aldrig.
NB. Et verbum er ikke finit eller infinit. Verbets former kan være finitte eller infinitte. Definitionen på begrebet "finit" er jo netop at formen kan udgøre et verballed.
Svar #2
27. februar 2018 af Stygotius (Slettet)
Det kan på dansk kun nutid og datid og bydemåde (og selvfølgelig førnutid og førdatid).
Svar #4
27. februar 2018 af Stygotius (Slettet)
Selv tak, du er velkommen igen hvis du har spørgsmål.
Skriv et svar til: Et spørgsmål om kommatering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
