Studievalg og videregående studie

Er jeg god nok til medicinstudiet?

27. marts 2018 af Eepix (Slettet)

Hej Studieportalen,

Overvejer at læse medicin på Aarhus Universitet (måske SDU) i år (enten sommer- eller vinterstart), men er i tvivl om jeg er god nok til at klare medicinstudiet. Nu tænker jeg ikke om adgangskvotient (fik gode nok karakterer i gymnasiet. Søger også kvote 1) , men fx. indholdet på studiet? Er der fx. meget uddanadslære, meget svært biologi, hårde eksamener (er det svært at få mindst 02?) osv. 

Fik 10/10 i biologi B (HTX) i gymnasiet, men føler stadig ikke at biologi er mit stærkeste fag. Så er bare i tvivl om jeg kan klare studiet. Synes jobbet som læge er spændende nok, men som nævnt tidligere, vil jeg gerne høre jeres råd/tips/erfaringer osv. (ved godt det er svært, når i nok ikke kender mig, men alligevel ....) 

Tak på forhånd alle sammen og virkelig værdsat, hvis i kan svare på mine spørgsmål. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. marts 2018 af Smut1

Det sjovt, at du bruger som argument, at du fik 10 i stedet for 12. Personligt kan jeg ikke sige, at jeg er bedre i de fag jeg har fået 12 i, end de fag jeg har fået 10 i (det synes jeg er meget tilfældigt).

Jeg synes ikke, at du skal lade nogen overbevise dig om, at medicin er for svært for dig: Hvis du gerne vil være læge, er det da bare at prøve det et års tid og så se hvordan det går.


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. marts 2018 af Skaljeglavedinelektier

Der er rigtig meget biologi, så du skal synes, at det er et spændende fag, ellers bliver det et langt studie. Det samme med kemi. Om man har fået 10 eller 12 er fuldstændig ligegyldigt. Det er ens motivation og vilje til at lære, der får en igennem og ikke noget forhåndsviden om fotosyntese og fødekæder. Jeg går i klasse med nogen, der havde samfundsfaglige linjer, og nogen der er 6,5 i snit. Jeg går godt nok kun på 1. semester, men jeg tænker de og jeg, nok skal komme igennem det. 

Der er rigtig meget udenadslære. Stort set alle eksamener er uden hjælpemidler, så man skal have det hele i sit hoved. Jeg tror ikke, de fleste af os har en super hukommelse, men vi skal nok (næsten) alle komme igennem det. 

Har du lysten til at læse medicin, så gør det. Alt det andet med udenadslære skal nok komme. 


Svar #3
28. marts 2018 af Eepix (Slettet)

#1 og #2 Først vil jeg gerne sige tusind  tak for jeres svar. Det er ikke så meget, fordi jeg fik 10, at jeg er usikker på mine evner i biologi, det er mere, fordi (bl.a.), at vi efter min mening ikke så meget biologiundervisning på gymnasiet, så er bare virkelig i tvivl om jeg er god til biologi eller ej (ved ikke om mine 10-taller er fortjent eller ej). 

Er det virkelig svært at udenadslære de forskellige begreber, navne osv.?

P.S. Har hørt/læst at karakterer ikke betyder meget på studiet. Hvor svært er det at få mindst 02 på medicinstudiet? 

P.S.S. Har i tilfældigvis nogle nye eksamenssæt (måske 2015 og fremefter), som jeg kan se på?
 


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. marts 2018 af Skaljeglavedinelektier

Har du motivationen, så skal det nok lykkedes. Man starter med lidt gennemgang af gymnasie pensum, så det skal nok gå. 

Jeg ved ikke, om det er svært, men det kræver noget, jeg er ikke så langt, så jeg kan ikke sige, om det kan lade sig gøre for mig, men mon ikke. 

Det er også rigtigt nok. Jeg ved ikke, hvor svært det er, det er nok svært at give et svar på. 

Jeg har ingen eksamenssæt. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
31. marts 2018 af guzbak

Ud fra titlen på dit indlæg, vil jeg bare lige sige - JA! Du er god nok.

Hvis det er det du gerne vil, er det bare med at springe ud i det. Der er rigtig mange, som fx er kommet ind via kvote 2, der er rigitig dygtige på studiet, men måske har et gennemsnit på 6 eller 7 fra gymnasiet. Med tiden vil du lære, at karakterer i gymnasiet ikke er altafgørende, og at man ikke kan putte tingene ind i kasser på den måde. 

Jeg kender f.eks. en som er virkelig dygtig både fra gymnasiet og på medicin, men personen synes det var psykisk hårdt og selvom nærmest alle medicinfagene er afsluttet med 12-taller, er personen gået psykisk ned og er kommet bagud på studiet. Omvendt kender jeg flere fra kvote 2, som klarer studiet uden reeksaminer. Man skal bare arbejde for det, og være villig til at bruge en masse tid på studiet - og det kan man jo kun, hvis man rent faktisk brænder for studiet.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Er jeg god nok til medicinstudiet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.