HJÆLP!! Bange for jeg ikke består Dansk

Essay: Mette Davidsen-Nielsen: Seriel selvmedicinering

Dengang jeg var ung syntes det fedeste var at ligge i min seng i timevis og se tv-serier og derefter møde op i skolen dagen efter, for at tale om de nyeste serier og episoder med mine venner. Det var serier med den stærke fortælling, hvor man lige pludselig kunne forsvinde ind i et ukendt land med drager og modige konger som vandt prinsessen og det halve kongerige. Med årene er det gået mere og mere op for mig, at min stærke trang til at fordybe mig tv-seriernes fortryllende universer måske skyldes en vis form for eskapisme. Jeg havde brug for en måde at forlade den trivielle hverdag på og rejse til et fremmed univers fyldt med farer og eventyr. En serie som især har gjort indtryk på mig, er Game of Thrones. De fleste har set Game of Thrones, og dermed kan de fleste være med når samtalen leder ind på denne specifikke serie. I Game of Thrones er alting ikke sort og hvidt, karaktererne tager realistiske og menneskelige valg som får realistiske og menneskelige konsekvenser. Derfor bliver tv-serien til en form for selvmedicinering som skal hjælpe os med at forlade den virkelige verden til fordel for den opdigtede. Så hvor stiller det mig i dag? Skal min forkærlighed for tv-serien påvirkes af, at jeg har brugt det som et terapeutisk middel til at slippe væk fra min ret så ensformig hverdag? Eller kan tv-serien være en god ting som giver næring til den frie fantasi?

Mette Davidsen-Nielsen skriver i sin artikel, at det i dag er blevet attraktivt at vende realiteten ryggen ’’Attraktionen er ikke at se realiteterne i øjnene og samtidig holde ferie for sig selv’’. Med dette mener Mette Davidsen-Nielsen, at folk har en tendens til at tage på ferie i seriens univers, hvilket kan være rigtig nok, men at lave en generalisering er dog en gang volapyk. Folk har mange grunde til at se tv-serier udover at det skal forveksles med en eskapistisk mekanisme. Ja men kan jo også godt vælge at se serien fordi man godt kan lide den, eller bare fordi man godt kan lide at se serier. Mette Davidsen-Nielsen får det til at lyde som noget der er påtvunget folk, fordi de har problemer med den virkelige verden og derfor bliver tv-serien set som en velkommen gestus, som gør en i stand til at tage på ferie i ’’serieland’’. Som sagt så har tv-serier haft en stor indflydelse på mit liv fordi, det var noget, som jeg kunne tale med mine venner om og dermed var det noget, vi havde tilfælles. Så på den måde kan det godt ses som et forsøg på eskapisme, eller som et forsøg på at kunne være i stand til at være med på samtaleemnet. Men der er tusindvis forskellige former for ’’tv-seer’’, der er i hvert fald flere end jeg har plads til tælle på mine 10 fingrer. Så derfor skal man ikke bare sætte folk i en bås og sige, at tv-serien har et formål og det er forglemme den virkelighed vi lever. For hvis seriens formål var dette, kunne det jo udgøre en trussel for vores virkelighed. Hvis alle var trætte af den virkelige verden, så ville det måske være bedre hvis vi levede i en virtuel stimulation alla ’’the matrix’’.
[endif]

I dag er verden blevet mindre på grund af globaliseringen, samtidig lever vi i et forbrugssamfund hvor vi forventer at blive underholdt 24/7. Med denne lette adgang til diverse streamingtjenester kan vi sige, at det er lykkedes, da vi altid har adgang til underholdning på grund af nettet. Derfor er tv-serien mere populær end nogensinde før. Dermed er Hollywood også blevet ligesom en fabrik, der bare spytter nyere og nyere produkter ud ligesom skidtet fra en spædekalv. Tid er en mangelvare i den globaliserede verden. derfor er det svært for en far eller mor med fuldtidsjob, at både leje film, lave aftensmad og passe børn ja hele molevitten. Streamingtjenesterne er mere belejlige og det er derfor tv-serien og streamingtjenesterne har vundet så stor en popularitet. Med en tv-serie kan man nøjes med at se et afsnit som varer 45 min, hvorimod hvis man skulle i gang med en spillefilm som varer 90-120 min, så vil alt ens tid allerede være opbrugt.         

Fænomenet med at fordybe sig i en fortælling er ikke nogen ny ting, det er noget men har gjort så længe, som der har været mennesker på jorden. For 1000 år siden fortalte, man historier som blev verbaloverleveret igennem generationer og det er faktisk i løbet af de sidste hundrede af år, at man er begyndt at skrive dem ned. Som Mette Davidsen-Nielsen selv siger så er ’’Behovet for fortællinger urgammelt’’. En af vores egne landsmænd H.C Andersen er endda en af de mest kendte kunsteventyrs forfatter i verden og han plejede så ofte at sige at ’’meningen med livet er at rejse’. Dette kan betyde at han mente, meningen med livet er at rejse i fysisk forstand, eller mente han at mening med livet var at kunne rejse ind i den gode historie? Men kan dette betragtes som eskapisme eller blot et behov men har som menneske? I dag har vi samme fænomen med tv-serien. I nogle henseende bliver tv-serien set som en mulighed for at rejse ind i den gode historie og dermed føler vi os forbundet, til den verden som serien finder sted i. Et eksempel er Game of Thrones. I denne voldsglorificerende serie, bliver der ofte dræbt karakterer, som man forventer har stor betydning for plottet.  Når de bliver dræbt, bliver man overrasket og man føler sig følelsesmæssig forbundet til de karakterer, da det er nogle karakterer vi har fulgt igennem tykt og tyndt igennem flere sæsoner. Det er denne følelsesmæssig investering, som den gode historier kan give os, for vi lider og græder med karaktererne på trods af at vi ved det ikke er virkeligt.   

Mette Davidsen-Nielsen taler også om fænomenet binge watching i sin artikel ’’Der er sammenfald mellem binge watching, depression og overvægt’’. Idéen er at der er opstået et nyt fænomen kaldet binge watching, hvor folk går ind i en form for junkieagtig tilstand, når de ser deres yndlings serier. De forskellige streamingtjenester bliver omtalt som ’’on demand-pushere’’. Hvilket i en vis forstand kan siges at være en lidt komisk sammenligning. For i stedet for syntetiske stoffer sælger ’’on demand-pusherne’’ i stedet streamingtjenester. Ligesom stoffer kan streamingtjenester også være med til at splitte folk ad eller mere konkret hindre ens sociale liv. For jeg kan huske, dengang jeg var barn og der ikke var noget som hed streamingtjenester. Da tog mine venner og jeg ofte ned i den lokale Blockbuster for at låne film og serier som vi skulle se. Dette er noget som de unge nu til dags ikke længere gør da alt hvad, man ønsker at se, just er et museklik væk. Dermed kan man sige, at rejsen til den lokale Blockbuster var et eventyr i sig selv. Derfor kan streamingtjenesten godt blive set som et en form for ’’drug’’, som splitter folk ad, da tendensen hvor man mødes med folk for at se det nyeste afsnit er en uddøende trend. I dag ser de fleste folk serierne alene, hvilket er noget som kan skade de sociale relationer og dette er noget MØG.  

Den gode historie er noget som vi mennesker altid har længdes efter og vi har gjort det så længe så, det er blevet en integreret del af vores DNA. Dette er noget som tv-serien bygger videre på. Nu er formatet med verbaloverlevering bare blevet udskiftet med den visuelle fremstillingsform. Nogle bruger tv-serien som en form for selvmedicinering, andre bruger det som et middel til at slippe deres fantasi løs. En ting er jeg dog sikker på. Jeg vil nødig have undværet tv-serien som barn, da tv-serien i en vis forstand har appelleret til min livlige barnefantasi og dermed givet mig nogle af de bedste minder jeg har.