Dansk

Den lille pige med svovlstikkerne - mundtlig dansk

03. juni 2018 af linep1 - Niveau: 10. klasse

Hej

Jeg skal snart op i mundtlig dansk, og min tekst er "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen. Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at finde symboler i teksten og finde ud af, hvad budskabet egentligt er. Jeg er i tvivl om jeg skal have aktantmodellen med i min analyse. Hvad synes I?

Jeg håber, at I kan hjælpe :) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. juni 2018 af NielsThoegersen

Aktantmodellen kan man nærmest altid bruge i en tekst, ligegyldig hvad – hvor søgt den så bliver, må du selv tage stilling til. :) 

Prøv at opsætte den herinde, så skal jeg nok hjælpe dig med den.


Svar #2
03. juni 2018 af linep1

Jeg har forsøgt at lave aktantmodellen, men jeg ved ikke helt, om det er rigtigt, da jeg ikke har gjort det før. Jeg ved ikke helt, hvem giveren i eventyret er.

Subjekt (hovedpersonen): Den lille pige

Objekt (mål): At få solgt svovlstikkerne

Modstander (forhindrer i at opnå målet): Personerne, der går forbi hende på gaden

Hjælperne (hjælper med at opnå målet): Ingen

Giver (afslutter fortællingen): ?

Modtager (hovedpersonen): Den lille pige


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. juni 2018 af NielsThoegersen

Jeg forstår nærmere historien som, at hun går rundt efter, at hun ikke har fået solgt nogle af svovlstikkerne, men nu har givet op, fordi folk nu sidder indenfor og holder nytårsaften. Det er jo derfor, at hun ikke tør gå hjem. 

Hvis historien nu var skrevet om hende blot nogen timer før, hvor folk stadig var ude på gaden, så ville jeg danne den samme aktantmodel, som du nu har gjort, men kan du se, hvad jeg mener? :)


Svar #4
04. juni 2018 af linep1

Ja, jeg kan godt se, hvad du mener.


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. juni 2018 af NielsThoegersen

Prøv igen. :)


Svar #6
04. juni 2018 af linep1

Vil du så sige, at hendes mål er, at komme op i himlen til mormoren?


Brugbart svar (0)

Svar #7
06. juni 2018 af NielsThoegersen

Nej, ej heller. Hvis man absolut ønskede, så kunne man udmærket godt opstille aktaktmodellen efter det, men som jeg har nævnt tidligere, så kan det gå hen og blive meget søgt. Det, der pludselig bliver spændende i dette tilfælde, er, at du lige netop IKKE kan opstille den efter aktantmodellen. Aktantmodellen tyder ofte på, at hovedpersonen i den pågældende historie har et klart formål – der er noget, som han skal opnå, og der er både modstandere, hjælpere, osv. Her er der dog blot tale om en lille pige, der "rastløst" går rundt, fordi hun ikke kan gå hjem – der er altså ikke noget decideret formål. 

Lige netop, det at man ikke kan bruge aktantmodellen, kan være lige så spændende som, hvis man kunne bruge den. :)

Kan du følge mig?


Svar #8
07. juni 2018 af linep1

Ja, jeg kan godt følge dig. Tusind tak for hjælpen :D


Skriv et svar til: Den lille pige med svovlstikkerne - mundtlig dansk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.