Almen studieforberedelse (AT)

Hjælp - AT i dansk og biologi om genteknologi

05. juni 2018 af Michel0 (Slettet) - Niveau: B-niveau
Hej derude

Jeg skal til AT eksamen her på fredag, og sidder fast med hensyn til dansk-delen.
Derfor ville jeg spørge om der måske var nogen, der har haft AT i dansk før som kunne hjælpe
eller nogen der har læst romanen Genspejlet af Svend Åge Madsen.
Eller bare nogen der har forstand på AT (jeg vil nemlig rigtig rigtig gerne klare mig godt)

På forhånd tak:)
Mvh.

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2018 af Ganymedes

Hej,
 

Jeg har ikke læst romanen, som du omtaler, men jeg skriver selv i både dansk og bioteknologi, så måske kan jeg være behjælpelig, hvis du uddyber dit problem yderligere? :)


Svar #2
05. juni 2018 af Michel0 (Slettet)

Hvordan skal man planlægge sin AT eksamen; altså hvordan skal forholdet være mellem hvad man snakker om under redegørelsen - det man er kommet frem til - og når man snakker om metoder.

Og når jeg så skal snakke om metoder, så skal jeg også gøre mig videnskabsteoretiske overvejelser - det er jeg ikke helt med på.

Årets AT-emne er alternativer - ideer til forandring og fornyelse & jeg har om "Genteknologi" ala gensplejsning/kloning.

Hvor jeg ser på om genteknologi kan anvendes som alternativ behandlingsmetode til fx sygdomme - men er det noget med at man ikke må sige det, man har skrevet i sin synopis - fordi den har lærer og censor allerede læst. 

Jeg er lidt halvforvirret omkring det hele.

Og i danskdelen kommer man ind på den analysemetode, man har benyttet - men tror du at censor (censor udefra står for danskdelen, mens biologidelen er en lærer fra min skole) har læst romanen på 373 sider...

Altså hvor grundig skal man være....

Håber du vil hjælpe:)


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. juni 2018 af Ganymedes

Angående disposition for AT-eksamen så er jeg meget inspireret af den oplægsstruktur, som Studienet anbefaler, da jeg brugte den til årsprøven sidste år, hvor jeg syntes, at den fungerede meget godt:

- En kort indledning, der præsenterer sagen/emnet samt din problemformulering og dine problemstillinger (her kan du bruge det, du skrev i indledningen af synopsen – så er du i gang).
- Uddybning af de vigtigste pointer fra dine delkonklusioner.
- Den samlede konklusion. Hvis du siden aflevering af synopsen har fået ny viden, der har nævneværdig betydning for konklusionen, bør du også nævne det i din indledning. 
- Forklaring af fremgangsmåde: Hvordan er empiri/materiale, teori og metode fra de forskellige fag anvendt?
- Forklaring af, hvordan de to fag spiller sammen (tæller meget!). Hvordan har de to fag tilsammen været med til at belyse problemformuleringen?
- Afslutning med forslag til emner til dialog, eksempelvis konsekvenser, vurdering af metoder, perspektiver, evt. perspektivering til studierapporten m.m.

Når du så forklarer, hvordan de to fag tilsammen har været med til at belyse problemformuleringen, vil det være oplagt at komme ind på samspillet mellem videnskabsteorierne - for eksempel hermeneutikken og positivismen (selvfølgelig afhængigt af hvilken videnskabelig tilgang, som du har i hvert fag). Men du kan nok se, at du ikke skal bruge synderligt længe på at fortælle om de enkelte besvarelser af problemstillingerne og slet ikke den redegørende, da den besidder det laveste taksonomiske niveau.

Med hensyn til genteknologi som alternativ så giver det rigtig god mening at beskrive den som alternativ behandling af specielt genetiske sygdomme såsom seglcelleanæmi eller lignende, hvis du tænker på CRISPR.

Naturligvis må du sige, hvad du har skrevet i din synopsis, men du må bare ikke gennemgå den slavisk. ;)

Vedrørende det sidste spørgsmål så skal du ikke forvente, at censor har læst romanen, nej. Så det er en god idé, hvis du samtidigt forbereder dig på at kunne formidle din analyse, således at den bliver letforståelig for en person, der ikke har læst bogen.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe. :)


Svar #4
05. juni 2018 af Michel0 (Slettet)

Dit svar har helt sikkert hjulpet:))

TUSIND MANGE TAK for det fine svar og mange tak for hjælpen - jeg er mere afklaret nu :D
Desuden held og lykke med din AT eksamen!!;)
(Jeg har forsøgt på at hjælpe dig også i dit eget opslag om AT...)

Mvh.

Brugbart svar (0)

Svar #5
05. juni 2018 af Ganymedes

Jeg siger selv mange tak - og knæk og bræk med din egen eksamen! :-)


Svar #6
05. juni 2018 af Michel0 (Slettet)

:)


Skriv et svar til: Hjælp - AT i dansk og biologi om genteknologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.