Kemi

Hvad er den helt basale forskel på grundstof og atom?

25. juni 2018 af tommy1337 - Niveau: C-niveau

Hej SP,

Hvad er den helt basale forskel på et atom og et grundstof?

Tak på forhånd! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juni 2018 af mathon

Et grundstof er et af de stoffer, hvoraf alt andet stof i verden består.

Et atom er den mindst mulige del af et grundstof.


Svar #2
25. juni 2018 af tommy1337

Okay, måske var det en dum idé at bede om den helt basale forskel, for det forstår jeg ikke helt. >:D

Kan du uddybe det lidt mere?


Brugbart svar (1)

Svar #3
25. juni 2018 af EnStuderende

Du kan måske se på grundstofferne som den "art" af atomer, der findes. Der er identificeret 118 forskellige grundstoffer pt., dvs. vi differentierer mellem 118 forskellige "slags" atomer. Forskellen mellem disse er helt grundlæggende det antal protoner, der er i kernen. Hvis du har et atom med én proton i kernen, så er det et hydrogen-atom. Hydrogen er ét grundstof. Du kan ikke ændre på et atoms antal protoner uden også at ændre, hvilket grundstof det er. Hvis du f.eks. har 2 protoner i kernen i stedet, er det ikke længere hydrogen, men helium, du har med at gøre. Hvis du f.eks. derimod ændrer på antallet af neutroner i et atom med 2 protoner, så har du stadig at gøre med helium, men et andet isotop af helium.


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. december 2024 af FørevareIngeniør

Jeg har samme problem. Skal lige forstå det.... Der må gerne være en der kan give mig svar på, om jeg er korrekt...

H20 er et molekyle og hedder vand på dansk. Det består af 3 atomer. To H og én O. Molekylet består af 2 grundstoffer.

Brugbart svar (1)

Svar #5
04. december 2024 af M2023

#0. Alle stoffer består af atomer. Et grundstof er et bestemt slags atom.


Brugbart svar (0)

Svar #6
04. december 2024 af FørevareIngeniør

#5
#0. Alle stoffer består af atomer. Et grundstof er et bestemt slags atom.

Hvad mener du med at grundstof er et bestemt slags atom

Brugbart svar (1)

Svar #7
04. december 2024 af ringstedLC

#4 Det er rigtigt.

Et molekyle vand er den mindst mulige mængde vand.

Molekylet består af to atomer af grundstoffet hydrogen og et atom af grundstoffet oxygen.

Vand er derfor ikke et grundstof.

Et andet velkendt molekyle; CO2 består af et atom af grundstoffet carbon (kul) og to atomer oxygen.

To (eller flere) atomer af samme grundstof kan danne molekyler. Oxygen danner nemt molekylet O2


Skriv et svar til: Hvad er den helt basale forskel på grundstof og atom?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.