3-ethyl-2,4-dimethylhexan og opskrivning af strukturformler.

Hej,

1 - Du kan ikke "se" på en strukturformel om et stof er polært eller upolært. Du er nødt til at se på de grupper der sidder på stoffet, for at se om det er polært eller upolært. F.eks. er ethanol (CH₃CH₂OH) polært, fordi det har den polære —OH gruppe siddende i enden af molekylet.

Dit svar til nr. 2 i opgave 1, er forkert. Det er en hexan, der har en ethylgruppe (—CH₂CH₃) siddende på kulstof nr. 3 - 3-ethyl-hexan. Det samme gør sig gældende for nr 3. Det er en heptan med to methylgrupper (—CH₃) - 2,3-methyl-heptan. nr. 4 er methylpropan (du skal ikke nummerere methylgruppen, for den kan kun sidde et sted). Nr. 5 er ikke en alkan, men en alken (den indeholder mindst en dobbeltbinding). Derfor skal den ende på -en. Dobbeltbindingen nummereres så den får det laveste nummer - 2-hexen

3. CH₃—CH(CH₃)—CH(CH₂CH₃)—CH(CH₃)—CH₂—CH₃

Når du navngiver alkaner, alkener og alkyner, skal du altid finde den længste ubrudte kæde og nævne den som hovedkæden (den som stoffet får navn efter). Herefter tæller du hvor grupperne sidder.. De skal nummereres så summen af numrene bliver lavest mulig. Til sidst navngiver du grupperne og skriver numre foran dem for at angive deres placering. Når du skriver navnet op, ordnes de alfabetisk. Altså ethyl før methyl, methyl før pentyl, osv. Det gælder også halogenider (Cl, F, Br, I osv.). De nummereres ligeledes så summen af deres numre bliver lavest muligt, og nævnes herefter med deres placering angivet som tal, i alfabetisk rækkefølge.

I dit eksempel med 3-ethyl-2,4-methyl-hexan, hedder den ikke 4-ethyl-3,5-methyl-hexan (hvis du nummererede fra den anden ende), fordi 3+2+4 er mindre end 4+3+5.

Når du skriver den grundformlen for et stof (altså hvor du bare skriver dets bestanddele, uden at angive noget om hvor de sidder eller hvilket stof der er tale om), skal du tælle alle grundstofferne sammen. F.eks dit eksempel med 3-ethyl-2,4-dimethylhexan, skal du tælle alle C-atomer og alle H-atomer: C₁₀H₂₂

Håber det har hjulpet dig lidt på vej.

/Angel

Hej,

Glemte lige at tilføje til navngivningen, at hvis der er en eller flere dobbelt- eller tripelbindinger, skal alle sammen være en del af hovedkæden, også selvom den så ender op med ikke at være den længste kæde.

/Angel

Hej,

Glemte også at sætte di- foran methyl. Man bruger præfikser for at angive at der er to, tre eller flere af en gruppe (dimethyl..., trimethyl... osv).

/Angel

Hej Angel

Tusind tak for din hjælp, den har helt klart givet mig en meget bedre forståelse!

Og er med på, at H₂O skal ses som et polært molekyle på grund af H₂O’s opbygning.

Hydrogenet er delvist positivt ladet, og Oxygenet er delvist negativt ladet. Dvs. en dipol. Hvor man så også kan bruge eksemplet med stangmagneten til at afgøre om stoffet er polært eller upolært.

Vil være meget taknemmelig, hvis du kan vise mig, hvordan man udregner elektronegativiten for disse tre:

CuSO4·5H₂O 

Sucrose, C₁₂H₂₂O₁₁ 

Glycerin (glycerol), C₃H₈O₃ 

Og om elektronegativts beregningen gøres på samme måde med Sucrose og Glycerin?

En ande og sidste ting er, om jeg måske kan få dig til at kigge min opgave igennem. Har vedlagt dokumentet.

For om jeg har besvaret dette spørgsmål korrekt:

Beskriv iagttagelserne (benyt tabellen ovenfor) og forklar resultaterne. Brug stoffernes strukturer i jeres argumentation.

Især om denne sætning er besvaret korrekt: "Brug stoffernes strukturer i jeres argumentation."

Med udgangspunkt i om stoffet er polært eller upolært ved at kigge på strukturen.

Har virkelig arbejdet intenst med at forstå denne opgave. Så jeg håber virkelig, at du kan give mig det sidste skub, der skal til.

På forhånd tak

Peter

Hej,

Per definition kan man kun udregne elektronegativitetsforskellen mellem to grundstoffer. Hvis man skulle regne det ud for sammensatte ioner, ville man skulle tage hensyn til alle bindinger og bindingspolariteter i den sammensatte ion. Kobber(II)sulfat er polært fordi det er et salt, hvis elektriske binding mellem kobber og sulfat, er tilstrækkelig lille til, at vandmolekylernes polære ender kan trække dem fra hinanden - kobber mod oxygens negative ende i vandet og sulfaten mod hydrogenens positive ende i vandet. Så man kan sige det som sådan ikke er en forskel i elektronegativitet der gør at kobber(II)sulfat kan opløses i vand, men at vandets polære træk i de positive og negative ioner, er tilstrækkeligt stort til at kunne trække ionforbindelsen i stykker.

Sucrose er polært, fordi det indeholder polære grupper (—OH), hvilket gør det polært. Generelt er de fleste kulhydratmolekyler polære.

I forhold til glycerol, er den nok nævnt for at snyde jer. Generelt består glycerol af tre —OH grupper (polære) og en carbonhydridkæde (upolær). Man kunne forvente at molekylet overall derfor er upolært lige som det er tilfældet med de fleste carbonhydridkæder.  Men fordi glycerol har de tre —OH grupper, er molekylet polært.

Generelt er reglerne for funktionelle gruppers polaritet:

hydroxyl - polær
methyl - upolær
carbonyl - polær
carboxyl - ladet, ioniseres til frigivelse af H⁺
amino - ladet, accepterer H⁺ og danner R-NH₃⁺
phosphat - ladet, ioniseres til frigivelse af H⁺
sulfhydryl - polær
aromatisk - Der er man nødt til at se på hvad der sidder på ringen for at afgøre polaritet.

/Angel

Hej Angel

Beklager, at jeg først får skrevet nu. Men har virkelig været ophængt med lektiemængde.

Du skal virkelig have tak for din hjælp! Den er meget værd.

Har et sidste spørgmål.

Er lidt i tvivl om hvordan om tre strukturformler, de sidste to er mest fordi jeg gerne vil være helt sikker:

Sukker

C₁₂H₂₂O₁₁

Mit gæt er:

CH₃CH₁₁(OH)₁₁

De sidste to:

Og for I₂ er strukturformlen: I-I

Eller for NaCl er strukturformlen: Na-Cl

Er det korrekt?

På forhånd tak 

Peter

Hej Peter,

Jeg er lidt i tvivl om hvad det egentlig er du mener, når du skriver strukturformel. Normalt angiver en strukturformel, stoffets struktur og er en tegning af molekylet - I mange tilfælde er hovedkæde kulstofatomerne udeladt fordi de giver sig selv. C₁₂H₂₂O₁₁ er stoffets bruttoformel, eller molekyleformel. Hvis du skulle give noget i nærkeden af en strukturformel uden at tegne den, skal du ikke bare opremse hvilke grupper der er i stoffet, men hvor i stoffet de sidder - Ligesom med 3-ethyl-2,4-dimethylhexan. Hvordan du lige skulle gøre det med di- eller polysaccharider, er jeg i tvivl om. Jeg vil holde på at en strukturformel for sucrose ser sådan her ud:

Ovenstående viser stoffets struktur, og er dermed en strukturformel for sucrose.

/Angel

Hej Angel

Kan godt forstå du er forvirret, over hvad jeg mener. For synes også selv at opgavespørgsmålet er lidt forvirrende.

Jeg har vedlagt opgaven, kan være det kan være med til at give mere mening.

Problemet med sucrose er, at jeg ikke kan finde et decideret eksempel i BasisKemiC på lige den strukturformel, og dets "opsætning".

Med venlig hilsen

Peter

Hej,

Jeg vil stadig mene at strukturformlen for sucrose ser ud som i mit forrige eksempel. Hvis man skal til at lave den på den måde som du har lavet de andre, bliver det en meeeeeget lang struktur og dermed svær at overskue. Du er nødt til at angive hvert enkelt C-atom der har en gruppe bundet til sig andet end H. Det vil sige alle C-atomerne, da de enten er bundet til en CH₂OH, et O, eller en OH. De skal angives så man kan se hvor i strukturen de sidder. Jeg har også googlet lidt og det eneste der kommer frem er strukturen i mit tidligere indlæg, eller dets bruttoformel (empiriske/molekyle formel) C₁₂H₂₂O₁₂. Der kommer ikke nogle frem med en struktur beskrevet som i dine andre eksempler.

Jeg vil også mene at den strukturformel som du har angivet for de øvrige, kun kan bruges til noget konstruktivt, hvis der er tale om simple molekyler (I₂, H₂ osv), eller molekyler som har lange kæder af gentagelser, stearinsyre f.eks. der jo reelt "kun" består af 1x —CH₃, 1x —COOH og 16x —CH₂—.

Hvis du har komplekse molekyler, med mange og/eller forskellige sidegrupper placeret mange forskellige steder, bliver det næsten uoverskueligt at angive dem korrekt, selv for relativt små molekyler bliver formlen pludselig meget stor og uoverskuelig.

1,2,3,4-tetrabrom-3,4,5-trichlor-2-ethyl-5-methyl-hexan:

CH₂Br—CBr(CH₂CH₃)—CBrCl—CBrCl—CCl(CH₃)—CH₃

- Aner ikke om det eksisterer (eller om navnet er helt korrekt), men bare for at give et eksempel på en kort kæde (6 C-atomer), der hurtigt bliver lidt overskuelig (og forestil dig så disaccharider (11-12 C-atomer) der har O'er, OH'er og CH₂CH₃'er placeret forskelligt over hele strukturen). I ovenstående eksempel ville en stregstrukturformel være meget mere overskuelig:

      Br  Br    Br  Br CH₃ H
       |     |      |     |     |     |
H—C—C—C—C—C—C—H
       |     |      |     |     |     |
      Br  CH₂ Cl  Cl  Cl   H
             |
            CH₃

Beklager tegningen, men editoren egner sig ikke godt til at tegne i :o) - Og fraskriver mig et hvert ansvar for hvis der skulle være sneget sig en fejl ind hist og her, men det er også blot for at illustrere hvordan det er meget nemmere at se strukturen af større, mere kompleke molekyler ved hjælp af stregformler frem for blot at opstille strukturen som en lineær molekyleformel, eller hvad vi nu skal kalde den.

/Angel

Tusind tak for dit svar!

De er virkelig værdsat, og beklager at jeg først får skrevet tilbage nu.

Men bliver desværre nødt til at vende tilbage, er virkelig ophængt med lektier og arbejde.

Håber du forstår.

Med venlig hilsen

Peter