Stavelser af lydrette ord

Gælder der generelt at antallet stavelser = antallet af vokaler i ordet?

Iuel <- 1 stavelse/3 vokaler, det samme gælder andre navne, f.eks. Aya

Det tror jeg ummidelbart ikke er helt rigtigt :-)

Hvad er feljen

For at man kan tale om en stavelse skal der være  én (1) vokal til stede, stavelseskernen. Man kan godt sige at antallet af stavelser er det samme som antallet af vokaler(med mindre der er tale om dobbeltvokaler (diftonger) der udtales samlet (eks. "Europa" og "neurotisk" har begge 3 stavelser og  og navnet "Laura" har 2.)

I navnet "Aya" udtales bogstavet "y" som et "j", og ordet har derfor 2 stavelser.

P.S.  Hvad er et "lydret ord"???

Et lydret ord er et ord som staves som det udtales.

Det må  vist være et selvopfundet ord og en meget privat definition.

Jeg ved nu ikke, om det er en helt privat/selvopfundet definition... Det var da i hvert fald også det, jeg lærte i løbet af mine første år i folkeskolen.

 "Lige ud af landevejen" og "det er lydret" var bestemt sætninger, vi ofte hørte, når vi spurgte lærerne hvordan man staver dit, dat og diverse andre ord. 

Desuden mener ordnet.dk også, at det er et ord: 
"lydret, adjektiv
BØJNING -, -te

...

Betydninger
med en stavemåde der i høj grad svarer til udtalen om ord og sprog"

Den definition der gives i DDO, er i sig selv  rodet og nærmest uforståelig. Der står:

"finsk er et meget lydret sprog i forhold til dansk".

Hvordan   kan noget være "lydret i forhold til noget andet"??   Det er sludder.

Noget kan sagtens være lydret i forhold til noget andet. Når lydret anvendes som et adjektiv betyder det blot, at sproget finsk som helhed indeholder ord der er nemme at stave til, da de staves mere som de lyder. Altså stemmer stavelsen af ord oftere overens med udtalen, når man snakker/skriver finsk, end når man snakker/skriver dansk.  

Hvis det hjælper dig, står "lydret" også i gyldendals retskrivningsordbøger. :) 

Ja, jeg har aldrig hørt ordet "lydret" før men må nu erkende nu at det åbenbart findes. Noget  kan imidlertid ikke være lydret "i forhold til noget andet" 

Der har i de seneste 10-15 år været en tendens til at folk (navnlig journalister) bruger udtrykket "i forhold til" om alt muligt og umuligt, som intet har med noget forhold at gøre. Det virke ofte blot komisk og er i hvert fald tit svært at forstå. Der har  i det hele taget vist sig en voksende mangel på evnen  til at bruge danske præpositioner rigtigt og nuanceret. Jeg har hørt i radioen: "Hun blev anklaget i forhold til at tale i mobiltelefon".   - - -Rent vrøvl !!!

tja... det kan jeg selvfølgelig godt se, jeg vil våge at antage at der ikke er nogle der bliver anklaget i forhold til noget andet... 

Når de sammenligner de to sprog står det ene vel stadig i forhold til det andet? eller er det bare mig? ellers må du meget gerne lige komme med et eksempel på en korrekt anvendelse af forholdsordet :) 

Hun blev måske  anklaget for at tale i mobiltelefon, sgu ikke "i forhold til at tale....".

Ja, jo, men jeg kan ikke se at der sker nogen sammenligning mellem to sprog overhovedet.

Udtrykket "i forhold til"  skal vel dog udtrykke et forhold mellem to størrelser.

"I forhold til de fleste andre europæiske  sprog har finsk grammatik mange vanskelige former".

Det er også derfor man ikke kan sige f.eks. "Finsk er sværere i forhold til engelsk". Det er bare nonsens.

Man kan  sige "Finsk er svært i forhold til engelsk",men det er noget helt  andet.

Når man siger at noget har mere af noget end noget andet har, bruger man ordet "end".

Jeg forstår ikke  hvad det lille, uskyldige ord "end" har gjort siden DR-journalister og andre mediefolk  hader det så meget. De tror bare at et langt udtryk  er finere end et kort.  

Når man udtaler ordet "finsk", er det ikke lydret.

Når man siger "vejret er fint", er det lydret.

Hvorfor skulle ordet "finsk" ikke være lydret.??

Udtalen på dansk er [fen^?sg]

Fordi i-et ikke lyder som dèt i "fint"; men mere som et "e".

Nej, men det har noget med fonetisk og fonemisk skrift at gøre. 

Forskellen på de to er ikke betydningsbærende men rent fonetisk.

Det var bare den betydning af lydret, som jeg kender.
jævnfør:     
http://www.printland.dk/velkommen-til-printland/sjove-opgaver-for-boern-med-ord/find-60-lydrette-ord.html

Ja, ja, det forstår jeg, og det er også den betydning jeg har brugt.

Fonemet  / i /  kan realiseres på flere forskellige måder, og [i] og [e] er to af dem.

I ordene "vise" og "visse" er der tale om det samme fonem, men det realiseres fonetisk på to forskelllge måder, nemlig som [vi:se] og [vese].