Hvad vejer det

samme...

# 0
Legemets masse er den samme, om det ligger på stilladset eller på jorden.
Er spørgsmålet ikke:
Med hvor stor energi vil legemet ramme jorden?
  eller
Med hvor stor hastighed vil legemet ramme jorden?

Lad et lod på 10 kg falde frit 4 m.

 (I)  E_pot umiddelbart før faldet = 10 kg·9,82 ^m/_sek²·4 m
(II)  E_kin umiddelbart før faldet = 0

(III) E_pot ved nedslaget = 0
(IV) E_kin ved nedslaget = ¹/₂·10 kg·v²

(I) + (II) = (III) + (IV)
Beregn da v som er hastigheden ved nedslaget.

#5 Tak - må dog erkende at jeg ikke forstår så meget :)
Et resultat ville bare være fint :)

# 5
Hvis resultatet kun skal bruges i en erstatningssag eller lign., er det nok at få resultatet uden at kunne forstå, hvordan det er beregnet.
Hvis formålet med opgaven er at kunne demonstrere energibevarelsessætningen, er resultatet ligegyldigt.
Det første er resultatorienteret og det andet er procesorienteret.

#8 Okay, så man kan ikke bare sige at hvis genstanden vejer 10 kg og falder ned fra 4 meters højde, at så vejer genstanden måske
30 kg? Eller hvordan?

njet

# 10
Beliggenhedsenergien, da loddet befandt sig på stilladset, udløses ved loddets nedslag ved faldet.
Massen af loddet kan der ikke ændres på. Energien er den størrelse, der forårsager skaderne.
Det er også derfor, at skadeomfanget vokser med kvadratet på hastigheden ved trafikulykker.
Der er vel ingen, der vil sige, at bilens masse er større under en ulykke end dens masse er, når bilen
står i garagen.
Vi har som bekendt
E_kin = ¹/₂mv²
som nævnt tidligere.