Fysik

Hvorfor brugte man uran til atombomber?

04. juni 2019 af Lauraeffie - Niveau: 8. klasse

Hej derude!

Jeg sidder og laver en opgave og jeg kan ikke finde frem til via google, hvorfor man brugte eller stadig bruger uran til atombomber. 

Jeg undre mig også over, hvorfor salt kan holde radioaktiv stråling tilbage...

Håber der er nogen der kan hjælpe!

Mvh Louise


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. juni 2019 af peter lind

Man bruger også plutonium. Begge stoffer bruger man fordi fusionen startes med at den rammes med en neutron. Fissionen resultere i at der bliver frigjort flere neutroner, som kan starte andre fissioner. Se https:https://da.wikipedia.org/wiki/Fission


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2019 af ringstedLC

Atombomber virker ved fission (spaltning) af kerner. Når tilstrækkelig store mængder (kritisk masse) af de meget store kerner i uran og plutonium samles, spaltes kernerne spontant. Derfor findes disse stoffer kun naturligt i meget lave koncentrationer.

Da man begyndte at eksperimentere med den første A-bombe, havde man en begrænset rådighed over noget særligt uranholdigt skifer fra nogle sølvminer i Tjekkiet. Det blev så beriget (en form for koncentrering), så man havde den anslåede kritiske masse (64 kg uran-235). Man var så sikker på, at teorien holdt, at bomben virkede og så presset af krigen mod Japan, at "Little Boy" først blev "prøvesprængt" over Hiroshima. Uran A-bomber er ikke senere blevet anvendt til militære formål, da de skønnedes at være for farlige, ikke ved brugen, men for militæret selv. 

Man havde samtidig fremstillet plutonium industrielt. Men da konstruktionen af en plutoniumsbombe var mere kompliceret og forskerne ønskede flere og bedre måleresultater af selve sprængningen, lavede man en egentlig prøvesprængning med ca. 6 kg meget rent plutonium. Testen var en succes og da man havde lavet en lignende mængde plutonium (hvilket er temmelig tidskrævende), kunne "Fat Man" allerede et par dage efter Hiroshima kastes over Nagasaki.

Tre år senere opdagede amerikanerne at Sovjetunionen i al hemmelighed havde prøvesprængt  en næsten tro kopi af "Fat Man" og A-våbenkapløbet var i gang.


Skriv et svar til: Hvorfor brugte man uran til atombomber?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.