Dansk

Vanskeligheder med at forstå en tekst og finde argumenter

27. marts 2020 af inaktiv - Niveau: 10. klasse

Hej

Jeg skal lave den følgende opgave:

Skriv et debatindlæg

Vælg den af de to, du er mest uenig med, og skriv et svar, hvor du argumenterer imod hans eller hendes argumenter.

For det første, så har jeg svært ved at forstå teksten, især de gamle ord/udtryk som eksempelvis tøjle driften, de højere stænders ugifte kvinder, stundum osv. For det andet så ved jeg heller ikke rigtig hvad der er argumenter her i teksten.

Det skal være færdig senest i dag, dvs. senest 23:59

Elisabeth Grundtvig, foredrag (16. marts 1887)
Der er altså mænd, som siger os, at det nok er svært at tøjle driften, men ikke umuligt, og disse mænd taler af erfaring ligeså vel som de andre. – Og der er meget, som for vor tanke støtter netop disse mænds erfaring, – blot det, at der gives rene ugifte mænd, er jo et bevis på, at kyskhed er mulig. Og vi ser, at manden på mange andre punkter har udviklet sig fra den vildes standpunkt til kulturmenneskets – hvorfor skulde han da blive i vildhedstilstanden på et eneste område? 
Har ikke kvinden gennemgået en lignende udvikling som den, vi nu ønsker af manden?
Umulig er en forandring af mandens nuværende natur vistnok ikke.
Og når vi tænker os den tilstand, som ville indtræde, hvis en sådan forandring virkelig fandt sted, hvis flertallet af mændene blev kyske og trofaste – når vi tænker os et samfund, hvor den sanselige drift kun fandtes i forbindelse med kærlighed, hvor mænd og kvinder levede i rene, lykkelige ægteskaber og hjalp hinanden i livets arbejde, et samfund, hvor forførelse, voldtægt, prostitution og al den elendighed. som følger dermed, næppe kendtes uden af navn, hvor der ingen stakkels hjemløse børn var – tænker vi os dette, da siger vist de fleste af os: Det er lykke.

Georg Brandes, artikel i Politiken (juli 1887)
Lad os ikke indbilde os, at Drifterne lader sig undertrykke eller udrydde, uden at mennesket bliver defekt og fordummet. Askesen, som den for øjeblikket øves af det store flertal blandt de højere stænders ugifte kvinder, er en ulykke, en naturstridig ting, et offer, som mange gange bringes en værdiløs fordom. Driftslivet er og bliver jordbunden for fantasiens og skønhedens blomst, ikke mindre end for giftige og stinkende vækster. Købes åndelige fortrin stundum for dyrt med et offer af renhed og uskyld, så kan den virkelige renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende også købes alt for dyrt, når den medfører tærende savn og al goldhedens og de kvalte længslers bornerthed.


Skriv et svar til: Vanskeligheder med at forstå en tekst og finde argumenter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.