Fysik

Alt synligt i universet er på plasmaform?

02. august 2020 af Krollo (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hejsa. Jeg har undret mig lidt over dette citat fra en fysikbog på c-niveau:

Temperaturen i et lyn er typisk på 30.000 °C, og ved denne temperatur er stoffet på plasmaform. Også flammen fra visse svejseapparater består af stof på plasmaform. Stort set alt synligt stof i Universet er på plasmaform.

Er det alt uden for vores solsystem, der menes, når de påstår, at stort set alt synligt stof i universet er på plasmaform? Menes der blot stjernerne? Eller også sorte huller, planeter, kometer? Tak på forhånd :))


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. august 2020 af peter lind

Det gælder ikke kometer og planeter


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. august 2020 af ringstedLC

... og sorte huller synes jo ikke med det blotte øje.

Af det synlige stof i Universet udgør stjernerne langt den største masse.


Brugbart svar (1)

Svar #3
02. august 2020 af Eksperimentalfysikeren

De sorte huller er ikke direkte synlige. Man kan se på deres omgivelser, at deer der.

Stjerner udgør en meget stor del af det synlige stof og de består af plasma.

Gasskyer, der er synlige er også på plasmaform.

Kometer, planeter og måner er ikke på plasmaform, men de udgør kun en meget lille del af det synlige stof.


Skriv et svar til: Alt synligt i universet er på plasmaform?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.