Matematik

reducering af udtryk

18. august 2020 af nutellaelsker - Niveau: C-niveau

reducer udtryk:

a*(4*b) 

hvorfor giver det rigtige svar: 4ab? er der nogen der kan forklare mig det? når jeg selv regner det ud får jeg det til 4a og ab (fordi 4*a = 4a og a * b= ab) og så forstår jeg ikke hvorfor der står 4ab (et a) når jeg får det til to a'er (altså 4a og ab) healp!


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. august 2020 af jamenhalløjsa

Når man ganger ind i en parentes, skal man kigge godt på det stykke der står inden i parentesen, da der gælder forskellige regler:

Hvis det er et gange stykke inde i parentesen gælder: a*(b*c) = a*b*c = (a*b)*c

Altså, rækkefølgen man ganger i er ligegyldig, og derfor vil restultatet give 4ab, da a*(4*b) = a*4*b = 4*a*b = 4ab

Det du tænker på, er når der er plus eller minus inde i parentesen. Der gælder nemlig: a*(b+c) = a*b + a*c og a*(b-c) = a*b - a*c.

Håber det giver mening:)


Svar #2
18. august 2020 af nutellaelsker

nårgh ok så du ophæver parentesen? 

men når der er parentes er et så ikke meningen at man skal gange a ind med 4 og derefter a med b? når jeg ganger ind så kommer jeg til at gøre a*4 = 4a og derefter a*b = ab. Så har vi 4a og ab, to led som jeg heller ikke vidste om jeg skulle pluse eller gange sammen. Jeg var mere blevet forvirret over hvorfor der kun var et a (4ab)når jeg fik det til to a'er (4a og ab) selvom jeg ikke fik udtrykket regnet ud færdigt (hvis du forstår hvad jeg mener?) men det er alligevel forkert det jeg gjorde for det skal give 4ab.


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. august 2020 af OliverHviid

Hvis der havde stået a(4+b), så havde det giver a(4+b)=4a+ab fordi man jo som sagt ganger ind på hvert led, men hvis der står a(4b) som i dit eksempel, så ganges a blot med 4b, og man får så 4ab.


Skriv et svar til: reducering af udtryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.