Resistans og konduktans

Det, du har målt på, er en komponent. Det, som du har læst om, er egenskaber af et materiale.

En temperatursensor, er ofte udført som en metaltråd, hvis elektriske modstand varierer med temperaturen på en kendt måde.

En metaltråd har en elektrisk modstand, som kan måles med et ohmmeter. Tager man en metaltråd, der består af det samme metal og har samme tværsnitsareal som den første, men er dobbelt så lang, så har den den dobbelte modstand.

En metaltråd af samme materiale som den første og med samme længde, men med det dobbelte tværsnitsareal, har en modstand, der er det halve af den førstes.

Man kan udregne trådens modstand med formlen R = ρ L/A, hvor L er trådens længde, A er dens tværsnitsareal og ρ er en materialekonstant, der kaldes materialets resistivitet.

Nu til dags angives ρ normalt i Ω m. Det ser umiddelbart lidt mystisk ud, men det svarer til, at man har en "tråd", der er en terning med kantlængde på 1m. Man har så, at A = 1m² og L=1m. Enheden for R skal være Ω, så enheden for ρ skal være Ωm, for at enhederne passer.

I min skoletid (for mere end 50 år siden) angav man ofte enheden for ρ som Ωmm²/m, så ρ var altså den gang modstanden i 1m lang tråd med tværsnitsarealet 1mm².

I nogle tilfælde er man ikke så interesseret i et materiales resistans, men mere i hvor god en leder det er. Et eksempel er ledningsevnen i vand, hvori der er opløst et salt. Her laver man i princippet en måling af, hvor stor en strømstyrke man kan få mellem to elektroder, der har en fast spændingsforskel. Man kan have et par elektroder, der er anbragt som to modsatte sider i en terning, som fyldes helt med vandet. Man måler så strømstyrken og finder ledningsevnen som strømstyrke divideret med spændingsforskellen. Normalt vil ledningsevnen stige med stigende saltkoncentration.Den specifikke ledningsevne har enheden Ω^-1m^-1.

Ω^-1 kaldes også for Siemens: S.

Der synes at være noget sammenblandet noget

Konduktans eller ledningsevnen er det reciprokke af modstanden altså G = 1/R

resistiviteten eller specifikkemodstand er σ=R*a/l hvor R er modstanden l er længden og a er tværsnitsarealet: det kan også skrives som R = σ*l/a

Konduktansen bliver så  G = 1/R = a/(σ*l)

Forskel: Alle materialer har en eller anden "indbygget modvilje", resistans mod at få strøm presset igennem sig. Nogle har en enorm resistans (isolatorer) og andre har en meget lille res. (ledere el. de såkaldte superledere). Derfor har alle materialer også en eller anden evne, stor eller lille til at lede strøm. Den evne er konduktans.

Der gælder:

Altså jo større R, jo mindre G og omvendt.

Eksempel; en jernbaneskinne: Hvert eneste jernatom yder en modstand. Jo tykkere den er (tværsnitsareal), jo mere strøm kan der presses igennem "ad gangen", fordi atomerne så er parallelforbundne fra A til B. Det giver mindre resistans og større konduktans.

Jo længere den er, jo sværere bliver det at presse strømmen igennem den, fordi atomerne her er serieforbundne fra A til B. Det giver så større resistans og mindre konduktans.

Jeg tror, at du har forvekslet konduktans henholdsvis resistans, med konduktivitet og resistivitet:

hvor tv.-areal og længde altså indgår. Resistivitet er en materialeegenskab. Det er modstanden i en tråd af materialet på 1 m. med tv.-areal på 1 mm² ved 20 Cº. Enheden er Ωm. Se mere: https://da.wikipedia.org/wiki/Elektrisk_resistivitet

Elektriske temperatursensorer kan være modstande, der er afhængige af temperatur. De har en temp.-koefficient (PTC/NTC ≈ pos./neg.) i modsætning til alm. modstande, der indenfor deres maksimale effekt er uafhængige af temperatur (TC = 0).

#6: 

#1

En metaltråd har en elektrisk modstand, som kan måles med et ohmmeter. Tager man en metaltråd, der består af det samme metal og har samme tværsnitsareal som den første, men er dobbelt så lang, så har den den dobbelte modstand.

Lad os sige, at tråd1 har modstanden 2 Ω. Så har tråd2 modstanden 4 Ω. De trådes ledningsevne:

En dobbelt så god leder har en halvt så stor modstand. Det er konsekvensen af det reciprokke forhold.

Ja tak for svar alle sammen det hjallp lidt, men har ikke helt fået fat i forskllen på konduktansen og resistans, kan i ikke lige udpensle det lidt bedre hvor i ikke blander det med de reciprokke værdier ind

Det er ikke muligt at udelade reciprok værdi, fordi det er helt centralt.

Modstanden R = U/I. Konduktansen G=I/U. Altså er de reciprokke ud fra deres definitioner.