Fysik
Tophastighed af en bil
Hej
Er der en, der har en formel eller lign. til at kunne udregne tophastigheden for en bil. Jeg skal bruge det til et projekt, hvor jeg skal udregne en Bugatti Cheyrons tophastighed ud, også kigge på der udfordringer der vil komme med den hastighed
Tak på forhånd
Svar #1
14. december 2020 af Eksperimentalfysikeren
Der er ikke en enkelt formel, der giver svaret. Der er mange ting, der har indflydelse på tophastigheden. Motoreffekten er én af dem. En anden er vindmodstanden. Gnidningstab i transmissionen mellem motor og hjul. Dækkenes rullemodstand. Gearene har betydning. Motorens effekt afhænger af omdrejningstallet, som via udvekslingen i gearkassen afhænger af den hastighed, bilen kører med. Det er ikke sikkert, at motorens maksimale effekt kan opnås ved tophastigheden.
Hvis du kan få oplyst vindmodstandens afhængighed af hastigheden, evt som en tabel, motorens effekt eller moment som funktion af omdrejningstallet, omsætningsforholdene i de forskellige gear og rullemodstanden som funktion af hastigheden, kan du gætte på en hastighed, regne den nødvendige effekt ud og regne motorens effekt ud. Hvis der er overskud, kan du prøve med et større gæt, hvis der er underskud, et mindre gæt. På den måde kan du trinvis komme tæt på den søgte værdi.
Svar #2
15. december 2020 af Jaki1234
Min lærer skrev følgende til mig, for at jeg ville kunne finde formlen:
ved tophastigheden er den største faktor luftmodstanden, så hvis du sætter max motoreffekt til luftmodstandens effekt og isolerer v, får du en realistisk tophastighed (selvfølgelig nok lidt over den reelle).
En der kan hjælpe, med at finde en formel?
Tak på forhånd :)
Svar #3
16. december 2020 af ringstedLC
16 cyl., ca. 8 l slagvolumen, 4 turboer med intercooler og næsten 1600 hk. Og så bruger den kun 22.5 l pr. 100 km. Et fantastisk stykke mekanik. Men du skal altså lige lægge 200.000 EURO i depositum ved bestilling.
Udover de mange parametre som #1 nævner oplyser Wikipedia, at topfarten er elektronisk begrænset til 420- eller 380 km/t af sikkerhedshensyn. Det skyldes primært, at ingen dæk for øjeblikket er sikre nok til den egentlige topfart.
Svar #4
16. december 2020 af Jaki1234
Men sådan, jeg skal udfra den motor jeg ved bilen har. Selv regne dens teoretiske tophastighed ud. Derefter går jeg ind unde bl.a. gnidning, aerodynamik, at hjulene ikke kan holde også videre.
Jeg har virkelig brug for en formel, eller en specifik måde, hvorpå jeg kan regne dens tophastighed ud.
Jeg kender bilens form og vægt. Motorens vægt, hk, nm, hvor mangle cylinder den har, hvor meget den kan køre på lt osv
Svar #5
16. december 2020 af Eksperimentalfysikeren
Du skal starte med at finde luftmodstanden som funktion af hastigheden. Ud fra den kan du finde gnidningseffekten som funktion af hastigheden. Til sidst finden du hen hastighed, hvor gnidningseffekten er lig med motoreffekten.
Skriv et svar til: Tophastighed af en bil
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.