Matematik
Hvorfor hedder det fireogtres og ikke tresogfire
Tænker over, hvorfor det skal være så besværligt at nævne ciffre på dansk, end det er på engelsk. På engelsk nævner du sixty-four og ikke four-sixty (som på dansk fireogtres). Det hedder sextiofyra på svensk altså på samme måde, som på engelsk. Mit pointe er, at det er besværligt fordi at vi læser fra venstre til højre og ikke omvendt. På samme måde regner (jeg ihverfald) fra venstre til højre, men det giver ikke mening at nævne det omvendt. Er der en specifik grund til hvorfor det er sådan i DK.
Svar #1
23. juni 2021 af StoreNord
Måske fordi vi startede med at tælle til 10.
Derefter talte vi også tæerne med og havde så 20.
Hvis det var 20 æg lagde vi dem i en æggebakke. Det var en snes æg.
Tre snese æg var "tre sinde 20"; altså tresinds-tyve æg.
64 æg var altså fire og tresinds-tyve æg.
Hvis man havde 20 snese, var det en "ol".
Mennesket har jo nok altid spist æg.
Svar #2
23. juni 2021 af nielsensend212 (Slettet)
Svar #3
24. juni 2021 af ringstedLC
Tænk også på, at vi startede med fx at tælle og tale om æg meget længe før vi begyndte at skrive tallene. Og at på tysk er talordene også ordnet som på dansk, altså enerne før tierne.
Svar #4
24. juni 2021 af nielsensend212 (Slettet)
Svar #5
24. juni 2021 af AskTheAfghan
Dette svarer ikke direkte på dit spørgsmål, men se evt. How to understand Danish numbers.
Svar #6
24. juni 2021 af Eksperimentalfysikeren
Jeg ved ikke, hvorfor man siger tre og tres på dansk og tilsvarende på tysk. på svensk og norsk siger man sekstitre (eller noget i den retning) ligesom engelsk, fransk, spansk og japansk. Det er flere gange blevet foreslået, at dansk skulle følge de andre nordiske lande, men det er aldrig slået an.
På engelsk gør man som på dansk ved tallene 13-19 (fourteen = fjorten).
Svar #8
24. juni 2021 af nielsensend212 (Slettet)
Svar #9
24. juni 2021 af Stygotius
ad #0
Tallet tres hedder også "tresindstyve". De to ord betyder det samme.Man er nødt til at bruge den lange form når man skal udtrykke et ordenstal, dvs. f.eks. den 50. Man kan ikke sige "*den halvtredsende". Det er ikke dansk. Det samme gælder ordenstallene til 40-50-60-70-80-90.
Ordet "sinde" betyder "gange". Vi ser det også i ord som "ingensinde" og "nogensinde".
Tresindstyve betyder altså 3x20.
Forældede ord for f.eks. 2½ er "halvtredje", og for 1½ er det "halvanden" "Halvtredsindstyve" betyder altså halvtredje (= 2½) gange tyve, og det er jo lige præcis det som 50 er.
Dette er også grunden til at "halvtreds" skrives med et "d" mens "tres" ikke gør det.
Svar #10
24. juni 2021 af Stygotius
Dengang man brugte checks og skulle skrive beløb, skulle man alid skrive dette beløb med både tal og bogstaver og skrev altid f.eks. 25,50 kr. som "totifem + 50 øre" for at forhindre at nogen rettede i det med tal skrevne beløb.
I øvrigt har/havde dansk et talsystem som er baseret på 20.
Svar #11
24. juni 2021 af Eksperimentalfysikeren
Vi har vist kredset lidt langt fra spørgsmålet: "Hvorfor...". Jeg kender ikke svaret på det spørgsmål. Dog vil jeg mene, at tresogfire ikke kan komme på tale. Hvis tierne skal først, vil det blive sekstifire. Det er foreslået flere gange, men bruges kun sjældent, først og fremmest i checks, som vi ikke benytter mere (eller er det stadig en mulighed i specielle tilfælde?).
Jeg vil godt korrigere #10: Ørebeløbet blev angivet som brøk:
Svar #12
24. juni 2021 af Stygotius
He-he, ja det er da selvfølgelig rigtigt. Jeg ville blot lave min redegørelse let forståelig for også de uindviede.
Nu tror jeg nok at næsten alle ville have brugt en decimalbrøk til at angive ørebeløb, -næppe en ægte brøk med en vandret brøkstreg.
P.S. Hvordan "kredser man langt fra noget???
Skriv et svar til: Hvorfor hedder det fireogtres og ikke tresogfire
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.