Hvorfor hedder det fireogtres og ikke tresogfire

Måske fordi vi startede med at tælle til 10.
Derefter talte vi også tæerne med og havde så 20.
Hvis det var 20 æg lagde vi dem i en æggebakke. Det var en snes æg.
Tre snese æg var "tre sinde 20"; altså tresinds-tyve æg.
64 æg var altså fire og tresinds-tyve æg.
Hvis man havde 20 snese, var det en "ol".

Mennesket har jo nok altid spist æg.

Hmm. Tænker bare på at det er besværligt ift. måden vi læser på. Det meget lettere at gange og supplerer når vi tænker det på den engelske version altså bare generelt måden vi læser på.

Tænk også på, at vi startede med fx at tælle og tale om æg meget længe før vi begyndte at skrive tallene. Og at på tysk er talordene også ordnet som på dansk, altså enerne før tierne.

Det har du ret i. Tænker vil noget som dette nogensinde ændre sig trods af mere effektivt nu end før. Altså lidt som englænderne køre på venstre side.

Dette svarer ikke direkte på dit spørgsmål, men se evt. How to understand Danish numbers.

Jeg ved ikke, hvorfor man siger tre og tres på dansk og tilsvarende på tysk. på svensk og norsk siger man sekstitre (eller noget i den retning) ligesom engelsk, fransk, spansk og japansk. Det er flere gange blevet foreslået, at dansk skulle følge de andre nordiske lande, men det er aldrig slået an.

På engelsk gør man som på dansk ved tallene 13-19 (fourteen = fjorten).

True de havde det på samme måde i gammel engelsk altså med enerne før tier. Men de ændrede det åbenbart da cifrene kom.

ad #0

Tallet tres hedder også "tresindstyve". De to ord betyder det samme.Man er nødt til at bruge den lange form når man skal udtrykke et ordenstal, dvs. f.eks. den 50. Man kan ikke sige "*den halvtredsende". Det er ikke dansk. Det samme gælder ordenstallene til 40-50-60-70-80-90.

Ordet "sinde" betyder "gange". Vi ser det også i ord som "ingensinde" og "nogensinde".

Tresindstyve betyder altså 3x20.

Forældede ord for  f.eks. 2½ er "halvtredje", og for 1½ er det "halvanden"                                                        "Halvtredsindstyve" betyder altså halvtredje (= 2½) gange tyve, og det er jo lige præcis det som 50 er.

Dette er også grunden til at "halvtreds" skrives med et "d" mens "tres" ikke gør det.

Dengang man brugte checks og skulle skrive beløb, skulle man alid skrive dette beløb med både tal  og bogstaver og skrev  altid f.eks. 25,50 kr. som  "totifem + 50 øre" for at forhindre  at nogen rettede i det med tal skrevne beløb.  

I øvrigt har/havde dansk et talsystem som er baseret på 20.

Vi har vist kredset lidt langt fra spørgsmålet: "Hvorfor...". Jeg kender ikke svaret  på det spørgsmål. Dog vil jeg mene, at tresogfire ikke kan komme på tale. Hvis tierne skal først, vil det blive sekstifire. Det er foreslået flere gange, men bruges kun sjældent, først og fremmest i checks, som vi ikke benytter mere (eller er det stadig en mulighed i specielle tilfælde?).

Jeg vil godt korrigere #10: Ørebeløbet blev angivet som brøk:

He-he, ja det er da selvfølgelig rigtigt. Jeg ville blot lave min redegørelse let forståelig for også de uindviede.

Nu tror jeg nok at næsten alle ville have brugt en decimalbrøk til at angive ørebeløb, -næppe en ægte brøk med en vandret brøkstreg.

P.S.  Hvordan "kredser man langt fra noget???