Essay om naturen

Er godt i gang med at skrive mit essay færdigt, men kunne godt bruge en , som ville bruge få minutter påp blot at skimlæse min tekst på 2 sider, og evt. komme med en bemærkning eller to. 

Jeg håber nogen vil tage sig lidt tid, til at læse det - er der noget jeg kan gøre anderldese ????

På forhånd tak.

Selve teksten :

Skoven og dens virke 

Jeg husker tydeligt dagene under min indlæggelse, hvor alt bare føltes tomt, mørkt, trist og bittert, gåturene i den store lyse skov tæt ved havet. Hvad generelt naturen kan gøre ved mig, er ubeskriveligt. Skoven har sine personligheder : Nogle gange er bladene på træerne faldet af, nogle gange er de helt lysende grønne. Nærmest så strålende lyse at de prøver at sige noget. De prøver at komme ud med et budskab, et fif eller blot vil snakke. Den effekt skovens blade, buske, træer, grene, jord, græsset og også svampene og de måske lidt ulækre dyr, såsom snegle, regnorme og skarnbasser kan have på en,er positivt overraskende. Duften af en nyslået græsplæne har vi vel alle duftet engang. Duften kan beskrives som værende, stærk med en god sødhed i sig. Jeg kunne bruge timevis på at snakke om skoven og dens positive effekt på mig. Skoven er for mig en sjæleven. En usynlig ven jeg deler mine dybeste tanker med. En ven der via sine grene kan lægge en hånd på mig. Dens vandlopper fra regnen lander på min kind, som hvis de var mine egne tåre. Alt det og meget mere giver naturen mig, men hvad giver jeg tilbage? 

En person der har en relevant uddannelse inden for naturen såsom bioteknologi ville højst sandsynligt komme med diverse argumentation for, hvorfor naturen, heriblandt skoven er så vigtig for os. Både for os mennesker som helhed : Vores fysiske sundhed og ikke mindst vores mentale sundhed, har en stor glæde af naturen.

Mange eksperter diskuterer jævnligt den måde, vi mennesker i verden behandler vores kære og dyrebare natur på, heriblandt vores på nuværende tidspunkt mange skove, men hvis vi fortsætter, som vi gør med at udrydde vores skove for at gøre plads til marker mm., så går der ikke længe før, vi intet skov har tilgode. Og det er vel ikke positivt, vel?

Det er uhyggeligt at tænke på, at der en dag måske ikke er nogen skov tilbage længere, at der ikke vil være mad nok til alle, og at dyrearter forsvinder, fordi vi ødelægger deres levesteder. Jeg tror ikke, det er en realitet, som nogen ønsker. Men hvad skal vi gøre? - Jo, der er flere ting vi som mennesker kan gøre, både for at stoppe det, men ikke mindst at mindske risikoen for at det en dag vil ske. For vi ved alle sådan en kæmpe ting, vi længe har kæmpet med i verden, ikke bare forandres i løbet af natten, derfor skal der handling til omgående. Og med det menes der NU! 

Vi kan ikke længere vente på noget uvist sker og tager kampen op for os, så vi intet selv skal yde. Man må yde for at nyde, siger et æld gammelt dansk ordsprog, som oftest kan passe ind i mange sammenhænge, specielt hvad naturen angår.

Jeg må stærkt indrømme, at jeg faktisk er bange for, der en dag ikke vil være noget skov, hvor måske det ikke er mig det går udover, men mine børnebørne eller oldebørn ikke kan tilbydes al det gode skoven har at byde på. De lange gåtur, hvor jeg reflekterer over dagene, der er gået, giver altså bare mig noget helt specielt. Den mulighed vil min kommende generation måske ikke have mulighed for at opleve, og det synes jeg er en skam, og noget der burde  gøres noget ved, sådan så det kan stoppes i tide.

Glæden ved naturen kan hurtig ændres ved blot at tænke på disse tanker. Såkaldte katastrofetanker kan ofte opstå ved blot at læse diverse mange artikler på Facebook, bl.a. af den kendte svenske, Grete Tuenberg, som debatterer og kæmper for en verden der kan forblive grøn og venlig. For en verden hvis skovarealer ikke bliver erstattet med diverse marker til bl.a. køer og majs.

Så meget klimadebat kan findes overalt på nettet, også uden du lægger mærke til det faktisk.

Men hvad dækker natur egentlig helt præcist over - jo, natur er det objektive, som omfatter alt fra de mindste elementarpartikler og den menneskelige organisme til de største stjernetåger - ja, naturen er alt. Alt vi mennesker har. 

Tænk blot på hvis ikke vi havde vores natur, hvis ikke vi havde en have at gå ud til i de dejligste varme sommerdage, ikke et sommerhus, hvor vi nyder de resterende dage af ferien, ikke en skov hvor vores hunde kan luftes - hvor de kan tisse og skide i det fri.

Tydeligt husker jeg den dag tilbage i maj måned, hvor de største træer, bøg, eg, ahorn og ask sprang ud, og de smukkeste kodriver og liljekonval foldte sig ud i skovbunden. Jeg gik ud i skoven dag efter dag i ugevis og bare så, hvordan det hele ændrede sig. Det er vildt, hvordan naturen ændrer sig så hurtigt. Fra den ene dag til den anden. Sådan kan det desværre også gå- bare den anden vej - med udrydningen af skovene, fældningen af træerne. Hvorfor overhovedet gøre det? Hvorfor overhovedet fælde træerne - hvad har de mon gjort? Vi bør komme med andre ideer på, hvad vi kan gøre, som ikke går udover vores kære dyrebare skov, vores træer, vores natur i det hele taget.

Jeg kan desværre allerede nu begynde at mærke en forskel, når jeg er ude i min sædvanlige skov. Jeg kan mærke, atmosfæren er anderledes. Jeg kan mærke, træerne er triste. At de små kære regnorme, bænkebidder og barkbiller ikke vil se op på mig. Mon de er sure, skuffede, triste, forvirrede over, hvad der sker af forandringer omkring dem. Skoven forandres, omgivelserne i skoven forandres, omgivelserne udefra skoven forandres. Alt forandres hele tiden. 

Er det mon ikke muligt, at vi mennesker tager og værdsætter naturen lidt mere - nu når vi er så heldige at have den. Og måske at vi tager og giver naturen lidt mere kærlighed. Vi tager og passer på naturen og dens positive egenskaber den har på os mennesker. ?