Dansk

Nogle eller nogen?

18. august 2022 af tyskspørgsmål - Niveau: A-niveau

Hej, en af mine venner og jeg er lidt uenige om nogle sætninger, så derfor ville jeg lige høre om I kunne hjælpe. Her er sætningerne:

1. "Der er nogen øl i køleskabet." Her siger jeg at man skal bruge "nogen" mens min ven påstår at "nogle" skal bruges.

2. "Der er ikke nogen køer på marken." Igen mener jeg at man skal bruge "nogen" mens de påstår at "nogle" er korrekt.

3. "Hvis nogen af eleverne er syge, skal de til lægen." Endnu engang vil jeg mene at det bør være "nogen" mens min ven siger "nogle".

Hvem har ret?

Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. august 2022 af Justitia

1; nogle

2; nogen

3; nogen


Brugbart svar (0)

Svar #2
18. august 2022 af kravlundis

Som tommelfingerregel kan man sige at 'nogen' betyder "flere end 0" og at 'nogle' betyder "flere end 1".

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. august 2022 af Stygotius

Det er helt rigtigt. Man kan også sige at "nogen" (i flertal) betyder "nogen overhovedet".

"Nogen"  svarer langt hen ad vejen, dvs. meget ofte til engelsk "any", og "nogle" svarer så til "some". Det betyder at man i flertal bruger "nogen" (any) i 1.spørgende, 2. nægtende, 3.sammenlignende og 4. betingende (bi)sætninger og "nogle" (some) i andre.

1. "Er der nogen æg tilbage i køleskabet?"

2  "Der er ikke nogen af mine venner jeg rigtig kan lide"

3.  "Hun er klogere end nogen af de andre"

4.  "Hvis du har nogen symptomer på det, skal du kontakte din læge med det samme."

......................................

"Nogle synes man skal stemme ja, og nogle synes at man skal stemme nej,"

Man kan også sige et "nogen" betyder "bare en/et.


Brugbart svar (0)

Svar #4
20. august 2022 af SuneChr

# 2
For x > 1 gælder også, at x > 0 :
{x | x > 0} ∩ {x | x > 1} = {x | x > 1}
   og
{x | x > 0} ∪ {x | x > 1} = {x | x > 0}


Brugbart svar (0)

Svar #5
20. august 2022 af kravlundis

Hvor morsomt - sådan kan man vel se på det med matematiske briller.


Brugbart svar (0)

Svar #6
20. august 2022 af Stygotius

Selvfølgelig har SuneChr formelt ret i at den ene definition logisk ligger implicit i den anden, men så er vi nok ude i noget med de eulerske cirkler, epistemisk logk  og  Morlille der var en sten og lign..


Skriv et svar til: Nogle eller nogen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.