Kemi

Tiretring - begreber - stofmængde

05. februar 2023 af SkolleNørd - Niveau: C-niveau

Hej

Jeg er startet på et titreing-forløb, men jeg forstår ikke havd disse ord betyder/hvilke former man gøre brug af for at finde frem til disse ''beregninger''.

Nogle der kan give en forklaring på hvert ord?

Nogle som kan give mig forklaringer på disse ord:

    Ækvivalente mængder -    Stofmængdeberegning -    Korresponderende syre/base-par -    Reaktion mellem syre og base -    Ækvivalenspunkt -    Indikator

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Ækvivalente mængder - Betyder at reaktanterne i en reaktion, stemmer overens med det afstemte reaktionsskema for reaktionen. For eksempel er reaktanterne til stede i ækvivalente mængder i disse to reaktionsskemaer, fordi reaktionsskemaerne er afstemt:

HCl(aq) + NaOH(aq) → NaCl(aq) + H2O(l)
H2SO4(aq) + 2 NaOH(aq) → Na2SO4(aq) + H2O(l)

Stofmængdeberegning - Det er den mængdeberegning man ydfører, for at regne ud, hvor stor en mængde af titratoren (det stof man titrerer med) man har anvendt. Dette bruger man så til at beregne stofmængden på stoffet man titrerer (titranden), når man kender de ækvivalente mængder. Ligningen hedder c=n/V (c=koncentration af titratoren, n= stofmængden, V=volumen i liter). I titreringer kender du koncentrationen af titratoren og det volumen du har forbrugt af titratoren. Så kan du beregne stofmængden af titratoren, og ved at bruge den afstemte reaktionsligning, kan du finde koncentrationen af titranden.

Korresponderende syre-/basepar - Inden for Brønsted og Lowrys syre-base-teori, er korresponderende syre-base-par, en syre eller base der kan omdannes til hinanden, ved optagelse af en eller tab af hydron (H+). En bases korresponderende syre, er derfor den syre der dannes, hvis basen optager en hydron, og en syres korresponderende base, er det der bliver tilbage, hvis syren afgiver en hydron - Her nogle eksempler med den korresponderende syre på venstre side og den korresponderende base på den anden:

HCl ⇔ Cl+
H2SO4 ⇔ HSO4-
H3PO4 ⇔ H2PO4-

Syre-/basereaktion - En syre/base-reaktion er en kemisk reaktion mellem en syre og en base. Syren er det molekyle, eller ion der kan afgive en hydron, og basen er det molekyle, eller ion der kan optage en hydron. I reaktionen overføres der en hydron fra syren til basen. Dette skal ikke forveksles med en neutralisationsreaktion (en reaktion mellem en syre og base, som giver et salt og vand og pH bliver 7).

Ækvivalenspunkt (også kaldet det støkiometriske punkt) - Er det punkt for en kemisk reaktion, hvor en titrand (altså stoffet man undersøger) er helt opbrugt af en tritrator (stoffet man drypper i) under en titrering. Nogle reaktioner kan have flere ækvivalenspunkter (f.eks. hvis det er H3PO4 der har tre, hvor HCl kun har et).

Indikator - En indikator er et stof, som man anvender til visuelt at kunne bestemme et omslagspunkt i en kemisk reaktion. I syre-base-reaktioner, er det et stof der skifter farve ved et bestemt omslagspunkt i pH, og valget afhænger af hvor omslagspunktet ligger på pH skalaen. Andre indikatorer kan skifte farve ved tilstedeværelsen eller manglen af en ion (f.eks. være violet så længe der er chlorid-ioner tilstede, og blive farveløs når der ikke er flere chloridioner).

Håber ovenstående hjalp lidt på forståelsen af begreberne.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #2
05. februar 2023 af SkolleNørd

#1

Kan du forklare det med ækvialente mængder, da jeg ikke kan forstå det med dette eksempel:

H2SO4(aq) + 2 NaOH(aq) → Na2SO4(aq) + H2O(l)d

Der er da overhovedet ikke lige mange O'er på hver side og er det, det som ækvialente mængder betyder?

Det giver jo ikke mening, for en reaktion skal da altid have de samme antal grundstoffer på hver side?

Brugbart svar (0)

Svar #3
05. februar 2023 af Heptan

Ja der mangler et 2-tal:

H2SO4(aq) + 2 NaOH(aq) → Na2SO4(aq) + 2 H2O(l)

Brugbart svar (0)

Svar #4
05. februar 2023 af AngelOneOne

#2+3

Ja - Beklager, det gik lige lidt for hurtigt der. Den korrekte ækvivalente reaktion er den i #3.

/Angel.

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #5
06. februar 2023 af SkolleNørd

#4

#2+3

Ja - Beklager, det gik lige lidt for hurtigt der. Den korrekte ækvivalente reaktion er den i #3.

/Angel.

Ækvialente mængde betyder så helt præcis hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #6
06. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Ækvivalente mængder betyder, at reaktanterne er blandet i et forhold der stemmer overens med det afstemte reaktionsskema, så ved: HCl + NaOH → NaCl + H2O, vil de ækvivalente mængder være f.eks. 1 mol HCl og 1 mol NaOH, og i H2SO4 + 2 NaOH → Na2SO4 + 2 H2O, vil de ækvivalente mængder f.eks. være 1 mol H2SO4 og 2 mol NaOH.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #7
07. februar 2023 af SkolleNørd

Så det har ikke nogwt med mængder at gøre? Fordi du har givet to eksempeler hvor den ene er det det samme antal af et stof på en side, mens i den anden er det, det dobbelte?

Brugbart svar (0)

Svar #8
07. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Det har bestemt noget med mængder at gøre, men ikke fastlagte mængder. Hvis du har en reaktion der reagere i forholdet 1:2 for reaktanterne (som eksemplet med svovlsyre og natriumhydroxid), så er mængderne kun ækvivalente, hvis de er i samme forhold som den afstemte reaktionsligning foreskriver, så hvad enten det er forholdet 1 mol:2 mol, 2 mol;4 mol, eller 4 mol:8 mol er lige meget, så længe forholdet mellem de to reaktanter (i svovlsyre-eksemplet) er 1:2.

For at sige det på en anden måde, hvis du skulle bruge 2 æggeblommer og 250 mL mælk for at lave 1 æggesnaps, så er 2 æggeblommer en ækvivalent mængde til 250 mL mælk, for at lave 1 æggesnaps. Skulle du så lave 4 æggesnapse, så ville den ækvivalente mængde æggeblommer være 8 æggeblommer (4•2) til 1.000 mL (4•250) mælk.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #9
07. februar 2023 af SkolleNørd

Har det noget med antal mol der er på den anden side af pilen?

Svar #10
07. februar 2023 af SkolleNørd

#8

Hej,

Det har bestemt noget med mængder at gøre, men ikke fastlagte mængder. Hvis du har en reaktion der reagere i forholdet 1:2 for reaktanterne (som eksemplet med svovlsyre og natriumhydroxid), så er mængderne kun ækvivalente, hvis de er i samme forhold som den afstemte reaktionsligning foreskriver, så hvad enten det er forholdet 1 mol:2 mol, 2 mol;4 mol, eller 4 mol:8 mol er lige meget, så længe forholdet mellem de to reaktanter (i svovlsyre-eksemplet) er 1:2.

For at sige det på en anden måde, hvis du skulle bruge 2 æggeblommer og 250 mL mælk for at lave 1 æggesnaps, så er 2 æggeblommer en ækvivalent mængde til 250 mL mælk, for at lave 1 æggesnaps. Skulle du så lave 4 æggesnapse, så ville den ækvivalente mængde æggeblommer være 8 æggeblommer (4•2) til 1.000 mL (4•250) mælk.

/Angel

Kan man ikke bare sige ''Ækvielente punkter er et ord for stoffer, (lige mange stoffer på hver side af pilen)

2 N på højre, så to N på venstre?

Det er sådan du beskrev det først?!

Brugbart svar (0)

Svar #11
07. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Nej... Jeg skrev 'Betyder at reaktanterne i en reaktion, stemmer overens med det afstemte reaktionsskema ...'. Reaktanterne kan sagtens være til stede i ikke-ækvivalente mængder, hvilket betyder at der er en eller flere af reaktanterne der er i overskud eller underskud, i forhold til et afstemt reaktionsskema. Bemærk - Reaktanterne er dem på venstre side af reaktionspilen. Når man taler om ækvivalente mængder, taler man kun om reaktanterne - ikke produkterne.

Ækvivalente mængder, er ikke bare noget mængde af nogle stoffer. Det er en mængde af alle reaktanterne, så de stemmer overens med det afstemte reaktionsskema. Så hvis en reaktion forløber i forholdet 1:2 i forhold til reaktanterne, så er mængderne kun ækvivalente hvis der er 1 mol af det ene stof og 2 mol af det andet stof (eller i et tilsvarende forhold som 2:4, 4:8, 100:200).

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #12
08. februar 2023 af SkolleNørd

#11

Ja, men du akriver selv, at det er antal og at det har noget med reaktionsskemaet at gøre og der er ptoduktet så også involveret. Jeg fostår ikke hvad du ellers mener med reaktionsskema

Brugbart svar (0)

Svar #13
08. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Bemærk - Jeg skriver ikke antal, men mængde (og ja, et antal er en mængde, men der er mange andre ting der også er en mængde, f.eks. vægt, og volumen er mængder). Mængden er ikke en fastlagt størrelse i begrebet ækvivalente mængder, det er en beskrivelse af, at reaktanterne individuelt er tilstede i den mængde der gør, at en reaktion kan løbe helt til ende og kun give produkter (i teorien).

Glem produkterne - Ækvivalente mængder gælder kun for reaktanterne. En reaktionsligning består af to dele - Reaktantsiden og produktsiden.

Ækvivalente mængder betyder, at reaktanterne skal være tilstede i de mængder der er beskrevet på reaktantsiden af reaktionsligningen. Så hvis en reaktionsligning siger at du skal bruge x æbler og 2x bananer, så betyder det at for hvert æble, skal der være to bananer for at være ækvivalent - ikke 1 banan, eller 3 bananer, men helt præcist 2 bananer for hvert æble. Så har du 10 æbler, skal der altså være helt præcist 20 bananer for at det er ækvivalente mængder.

Ækvivalente mængder er den mængde stof der skal være tilstede af reaktanterne for at en reaktion (i teorien) kan løbe helt til ende, og kun give produkter. Hvis der er for meget eller for lidt af en eller flere reaktanter, er de ikke i ækvivalente mængder.

Hvis du har 2½ æbler og 4 bananer (husk at den ækvivalente mængde var x æbler til 2x bananer), så ville du, når bananerne var brugt, stadig have et halvt æble i overskud - Reaktionen er altså ikke løbet til ende og kun givet produkter, fordi du har en rest af en reaktant tilbage - Ergo var reaktanterne ikke blandet i et ækvivalent mængdeforhold.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #14
08. februar 2023 af SkolleNørd

Dette eksempel giver ikke mening = '' Så hvis en reaktionsligning siger at du skal bruge x æbler og 2x bananer, så betyder det at for hvert æble, skal der være to bananer for at være ækvivalent - ikke 1 banan, eller 3 bananer, men helt præcist 2 bananer for hvert æble. Så har du 10 æbler, skal der altså være helt præcist 20 bananer for at det er ækvivalente mængder.''

Der kan da ikke være 10 æbler og hvordan i alverden blev det pludselig til 20 bananer?

Kan du tegne det på en anden måde, for det med at det pludselig giver 10 giver slet ingen mening og det med 20 bananer, da jeg ikke kan se hvor du har ganget/plusset eller divideret det med nogle former for tal for at det giver disse mærkelige resultater.

Brugbart svar (0)

Svar #15
09. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Men hensyn til æblerne og bananerne, så skriver jeg du helt præcist skal bruge to bananer for hvert æble (altså det dobbelte antal bananer i forhold til æbler). Tænk på det som en ufravigelig regel - Har du et æble, skal du bruge 2 bananer - Det er en lov der ikke kan brydes (tænk på det som sådan, selv om det ikke er sådan). Det betyder at hvis der er 10 æbler, så skal du bruge det dobbelte antal bananer i forhold til æblerne, altså 10 (æbler) gange 2 = 20 (bananer).

Jeg tror lidt du stirrer dig blind på ting lige nu. Så ved ikke rigtigt hvordan jeg ellers skal forklare det. Du forstår det ikke når jeg giver et eksempel med mol, og du forstår det ikke når jeg giver et eksempel med 'dagligdags' ting.

Ækvivalent betyder 'noget der stemmer overens med, eller svarer til'. I kemi betyder ækvivalente mængder, at reaktanternes mængde (mol/gram/what ever) stemmer overens med det afstemte reaktionsskema... Kun reaktanterne.

Så hvis en reaktionsligning der er afstemt siger, at der skal bruges x mol af reaktant 1 og 2x (altså 2 gange bogstavet x, hvor x er antal mol/gram/what ever af reaktant 1) af reaktant 2, så er mængderne af reaktant 1 og reaktant 2 kun ækvivalente hvis der er det dobbelte antal mol/gram/what ever af reaktant 2 i forhold til reaktant 1. Og det er lige meget om der er en stofmængde på 1 mol eller 1000 mol af reaktant 1. For at reaktanterne udgør en ækvivalent mængde, skal der altid være det dobbelte antal mol af reaktant 2 (i det her eksempel).

Havde den afstemte reaktionsligning nu sagt, at der skal bruges en stofmængde på 3 mol af reaktant 2, for hver stofmængde på 1 mol af reaktant 1, så vil der i dette tilfælde altid skulle bruges 3 gange stofmængden i mol af reaktant 2, som der er af reaktant 1, for at reaktanterne er i ækvivalente mængder. Og det er uanset om der er 1 eller 1000 mol af reaktant 1.

Her nogle eksempler:

H2SO4 + NaOH → Na2SO4 + 2 H2O = ikke ækvivalent, da der er for lidt NaOH og dermed for lidt Na+ og OH-), og reaktionsligningen derfor ikke stemmer
H2SO4 + 2 NaOH → Na2SO4 + 2 H2O= ækvivalent, da reaktanterne er afstemt i forhold til reaktionen
2 H2SO4 + 2 NaOH → Na2SO4 + 2 H2O = ikke ækvivalent, da der er for meget H2SO4 (og dermed for meget H+ og SO42-), og reaktionsligningen derfor ikke er afstemt.

I ovenstående eksempler, er det tydeligt at se, at hvis du har 1 mol H2SO4 skal du have 2 mol NaOH for at få reaktanterne afstemt mod hinanden. Når du ved det, så er det også tydeligt, at hvis du fordobler antallet af mol H2SO4, skal du også fordoble antallet af mol NaOH for at reaktionen fortsat er afstemt i forhold til reaktanterne - I teoriens verden, ville du hvis du havde en reaktionsligning der havde 2 mol H2SO4 og 4 mol NaOH, dividere med 2, fordi reaktionsligninger skal repræsenteres med det lavest mulige hele præfiks-tal. Men i virkelighedens verden, kan du sagtens udføre en titrering hvor der er 2 mol H2SO4 i titranden, og så skal du titrere med hvad der svarer til 4 mol NaOH, for at udføre titreringen til omslagspunktet.

Mit eksempel med æbler og bananer, var for at prøve at bruge et eksempel, hvor mængden ikke kunne 'tolkes', men var præcise. Jeg vil prøve et andet eksempel, og prøv at abstrahere fra at det ikke er kemi, men princippet er fuldstændigt det samme som i kemi:

For at lave en ostesandwich, skal du bruge 1 skive ost, og to skiver brød. En afstemt reaktionsligning for en ostesandwich, ville derfor se sådan herud:

1 skive ost + 2 skriver brød → 1 ostesandwich

Hvis du nu har 12 skiver ost, så kan du udfra ovenstående ligning se, at du så skal bruge 24 skiver brød, for du skal altid bruge 2 skiver brød for hver skive ost:

12 skiver ost + 24 skiver brød → 12 ostesandwiches

Begge ovenstående ligninger er ækvivalente, for alle reaktanterne bliver forbrugt, og giver hele produkter (hele ostesandwiches)

Hvis du nu kun har 20 skiver brød men stadig 12 skiver ost, så er mængderne ikke ækvivalente, fordi du stadig har ost i overskud, når alt brødet er brugt:

12 skiver ost + 20 skiver brød → 10 ostesandwiches + 2 skiver ost (som jo er i overskud, når du har brugt alt brødet).

Her er reaktanternes mængde (altså osten og brødet) ikke ækvivalente mængder, da der er 2 skiver ost i overskud, når alt brødet er brugt.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Brugbart svar (0)

Svar #16
12. februar 2023 af AngelOneOne

Hej Nørdetema,

Har du fået fat i hvad begrebet 'ækvivalente mængder' betyder i kemi, eller har du helt opgivet?

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Svar #17
13. februar 2023 af SkolleNørd

#16
Hej Nørdetema,

Har du fået fat i hvad begrebet 'ækvivalente mængder' betyder i kemi, eller har du helt opgivet?

/Angel

Hej
Jeg forstår det nogelunde bedre nu, men har lidt problemer med de andre begreber og problemer med at skrive en syre om til en base (reaktionsskema)

Brugbart svar (0)

Svar #18
13. februar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Du kan prøve at læse her https://kemi.androide.dk/14-syrer-og-baser/ Måske det kan give dig en bedre forståelse af syrer og baser. Det hjælper mange gange at læse tingene forskelligt beskrevet end og ikke bare på den måde som det er beskrevet i din lærebog.

/Angel

- - -

/Angel

"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein

Skriv et svar til: Tiretring - begreber - stofmængde

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.