Fysik

I en generator, hvorfor hjælper det at spolen har mange vindinger?

28. maj 2023 af upontheabyss - Niveau: 9. klasse

Hej

Hvorfor producerer en generator mere strøm når spolen har mange vindinger?

Og

Hvorfor putter man en jernkerne i spolen, i en generator? Jeg ved, at jernkernen forstærker spolens felt, men hvordan og hvorfor??


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. maj 2023 af mathon

Det kan kun forklares med matematik, som du endnu ikke har lært.

Men du har jo ved andre forsøg vist, at den inducerede spænding stiger med antallet vindinger.


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. maj 2023 af peter lind

#0 I hver vinding induceres en elektrmotorisk kraft. Det betyder at den samlede spændningsforskel bliver større og dermed også strømmen


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. maj 2023 af Eksperimentalfysikeren

Hvis hver vinding giver en spænding på U1, så giver n vindinger en spænding på n·V1.

Den maksimale strøm bliver derimod mindre. For hver vindig vil det magnetiske felt, der dannes af strømmen blive større. Det reducerer virkningen af det felt, der  er i forvejen, hvilket reducerer den spænding, der kan genereres. Skal man have en stor strøm og ikke har brug for stor spænding, kan det betale sig at benytte få vindinger med en tyk ledning, der så ikke har så stor modstand.

Jernkerne:

Elektroner har ikke alene en elektrisk ladning. De opfører sig også som om de roterer (sipnner som en top), og så danner de også et magnet felt omkring sig. Det er altså meget små magneter. I de fleste tilfælde vil de mange elektroner i et fast stof danne par, hvis magnetfelter ophæver hinanden. I nikkel, kobolt, jern og en gruppe af legeringer er der elektroner, der i stedet ordner sig, så de vender samme vej i et større område. Et stykke jern er opdelt i flere af den slags områder og magnetfelterne i områderne danner ringe, så det samlede magnetfelt udadtil er nul.

Påvirker man jernstykket med et ydre magnetfelt, er der nogle af elektronerne, der skifter retning, så grænsen mellem t områder forskydes. Det giver et ydre magnetfelt, der ofte er meget kraftigere end det, der påvirker jernet udefra. Hvis jernet er i en spole, vil feltet fra strømmen i spolen få jernet til at danne et felt, der er meget kraftigere end det spolen selv giver.


Skriv et svar til: I en generator, hvorfor hjælper det at spolen har mange vindinger?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.