Brug af enheder

Hvis en matematikopgave giver dig en enhed skal den fremgå i facit/konklusion.

men almindeligvis ikke i selve beregningen.

I "gamle dage" var der et fag på skoleskemaet, der hed "Regning". Regning beskæftigede sig med
dagligdags problemer som sammentælling af priser hos købmanden, hvad der stod på ens bankbog,
hvad man hæftede for på en købekontrakt, hvad arealet af ens landbrugsjord var, hvor meget gylle-
tanken rummede, ...
I regning lod man enhederne indgå i beregningsprocessen, således at det i den sidste ende gerne
skulle stemme med enheden i resultatet.
Faget "Matematik" er i dag en fælles overbygning for regning, aritmetik, geometri, algebra, ...
Det må vel bero på et skøn, om det er formålstjenligt at medtage enheder i beregningerne, når
det forinden entydigt er tilkendegivet, hvad de indgående tal skal repræsentere.
Algebra beskæftiger sig med strukturer, der for så vidt "er ligeglad" med benævnte enheder.
Der gælder samme regneoperationer, om det er μm eller lysår. Det afgørende er modellens universelle struktur med sine særlige regnemæssige operationer.