Andre fag
Side 8 - Hvorfor er sproglige "dummere" end matematikere?
Svar #141
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 135
Jeg mener ikke, at flere skal komme ind via kvote 2, men jeg ser heller ikke anledning til at mindske antallet af studerende der kommer ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2.
Eksempelvis har en undersøgelse på Københavns Universitet vist, at et eller flere sabbatår kan være med til at forkorte studietiden. Naturligvis er det ikke kun kvote 2 studerende, som tager sabbatår, men det er et faktum, at alle kvote 2 studerende er nødsaget til at tage et eller flere sabbatår. Men det er jo en helt anden debat.
Kalle skrev:
"Var du selv ind af dem, der ikke havde karakterer, som var gode nok? En af dem, der ikke havde noget at være stolt over? Og er resultatet, at du nu har ondt i røven?"
Jeg kom ikke selv ind gennem kvote 2, så jeg kan af gode grunde ikke leve mig ind i den verden, hvor man ikke har et tilstrækkeligt karaktergennemsnit. Jeg havde et hæderligt snit i gymnasiet, som var nok til at få mig ind på min uddannelse.
Mit snit nu ligger højere end mit gymnasiesnit, men sådan er det langt fra for alle. Der er rigtig mange, der har et markant lavere snit nu, end de havde i gymnasiet. På første år havde næsten alle et snit der var lavere end det, de kunne præstere i gymnasiet. Jeg har ikke, og har heller ikke grund til at have ondt i røven. Jeg har derimod ondt af dem, der tror, at gymnasiepræstationerne kan bruges til noget, når de er optaget på en videregående uddannelse. Når man først er optaget, betyder karaktererne ikke noget, da alle starter fra 0. Ligesom da man gik fra folkeskolen til gymnasiet. Hvem herinde mener, at deres folkeskolekarakterer kan bruges til noget nu???
Jeg mener ikke, at flere skal komme ind via kvote 2, men jeg ser heller ikke anledning til at mindske antallet af studerende der kommer ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2.
Eksempelvis har en undersøgelse på Københavns Universitet vist, at et eller flere sabbatår kan være med til at forkorte studietiden. Naturligvis er det ikke kun kvote 2 studerende, som tager sabbatår, men det er et faktum, at alle kvote 2 studerende er nødsaget til at tage et eller flere sabbatår. Men det er jo en helt anden debat.
Kalle skrev:
"Var du selv ind af dem, der ikke havde karakterer, som var gode nok? En af dem, der ikke havde noget at være stolt over? Og er resultatet, at du nu har ondt i røven?"
Jeg kom ikke selv ind gennem kvote 2, så jeg kan af gode grunde ikke leve mig ind i den verden, hvor man ikke har et tilstrækkeligt karaktergennemsnit. Jeg havde et hæderligt snit i gymnasiet, som var nok til at få mig ind på min uddannelse.
Mit snit nu ligger højere end mit gymnasiesnit, men sådan er det langt fra for alle. Der er rigtig mange, der har et markant lavere snit nu, end de havde i gymnasiet. På første år havde næsten alle et snit der var lavere end det, de kunne præstere i gymnasiet. Jeg har ikke, og har heller ikke grund til at have ondt i røven. Jeg har derimod ondt af dem, der tror, at gymnasiepræstationerne kan bruges til noget, når de er optaget på en videregående uddannelse. Når man først er optaget, betyder karaktererne ikke noget, da alle starter fra 0. Ligesom da man gik fra folkeskolen til gymnasiet. Hvem herinde mener, at deres folkeskolekarakterer kan bruges til noget nu???
Svar #142
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 137
Det er korrekt, at man kan drage fordel af sit eksamensbevis fra gymnasiet, hvis man vil til udlandet at læse. Dog er det ikke en nødvendighed. Universiteterne i DK har ofte et eller flere venskabs-universiteter, hvor der er mulighed for udveksling.
Hvis man derimod vil til Oxford eller lignende, er det ofte nødvendigt med et godt gymnasiesnit. Man skal vist være blandt de 5% med det højeste snit i sin årgang. Det er dog naturligvis kun meget få, der kan benytte gymnasiekaraktererne på denne måde, så jeg vil stadig stille mig spørgende overfor den markante fokus på gymnasiekaraktererne.
Det er korrekt, at man kan drage fordel af sit eksamensbevis fra gymnasiet, hvis man vil til udlandet at læse. Dog er det ikke en nødvendighed. Universiteterne i DK har ofte et eller flere venskabs-universiteter, hvor der er mulighed for udveksling.
Hvis man derimod vil til Oxford eller lignende, er det ofte nødvendigt med et godt gymnasiesnit. Man skal vist være blandt de 5% med det højeste snit i sin årgang. Det er dog naturligvis kun meget få, der kan benytte gymnasiekaraktererne på denne måde, så jeg vil stadig stille mig spørgende overfor den markante fokus på gymnasiekaraktererne.
Svar #143
23. maj 2005 af 404error (Slettet)
#142: Nej, mit indlæg var også blot ment som en modvægt til din temmelig kategoriske afvisning af betydningen af gymnasiekarakterer. Udlandseksemplet synes jeg er værd at tage med i overvejelserne. Derudover bør man ej heller glemme, at et godt snit fra gym meget ofte hænger sammen med nogle fornuftige arbejds- og studievaner. Det kan være en stor fordel, når man starter på uni - og i den forstand er det ikke helt rigtigt at sige, at 'alle starter fra punkt nul'. Men det er selvfølgelig korrekt, at selve talværdierne på eksamensbeviset i denne sammenhæng ikke har nogen selvstændig betydning, når man først er kommet ind på ønskestudiet.
Svar #144
23. maj 2005 af zIOn (Slettet)
#142 Hvor vil du vurdere denne grænse til at ligge? Dvs., hvilket snit ligger kun ca. 5% af en ungdomsårgang over?
Svar #145
23. maj 2005 af Roman Garcia
#143
Jeg vil give dig ret i at karaktererne i gymnasiet ofte hænger sammen med en god arbejdsmoral, men der er stadig langt fra den arbejdsmoral, der er nødvendig at vise i gymnasiet, til den indsats et selvstændige studie på en videregående uddannelse kræver. Ofte har de elever med et godt snit fra 9. klasse også en god arbejdsmoral, men der er ligeledes meget langt fra folkeskolen til studenterhuen og eksamensbeviset efter 3. g. Når man tænker på, at der er endnu længere fra gymnasiet til universitetet, bør man ikke tillægge gymnasiekaraktererne speciel stor værdi.
Der er naturligvis enkelte steder, hvor man kan bruge gymnasiekaraktererne. Primært til at blive optaget på en videregående uddannelse. Derudover er der naturligvis muligheder for studier i udlandet. Generelt mener jeg dog at fokus på gymnasiekaraktererne står i klar misforhold til deres brugbarhed. Hvis man har et snit, der er højere end den adgangsgiven kvotient på den uddannelse, man vil ind på, kan man ikke bruge gymnasiekaraktererne til så frygtelig meget andet.
Jeg vil give dig ret i at karaktererne i gymnasiet ofte hænger sammen med en god arbejdsmoral, men der er stadig langt fra den arbejdsmoral, der er nødvendig at vise i gymnasiet, til den indsats et selvstændige studie på en videregående uddannelse kræver. Ofte har de elever med et godt snit fra 9. klasse også en god arbejdsmoral, men der er ligeledes meget langt fra folkeskolen til studenterhuen og eksamensbeviset efter 3. g. Når man tænker på, at der er endnu længere fra gymnasiet til universitetet, bør man ikke tillægge gymnasiekaraktererne speciel stor værdi.
Der er naturligvis enkelte steder, hvor man kan bruge gymnasiekaraktererne. Primært til at blive optaget på en videregående uddannelse. Derudover er der naturligvis muligheder for studier i udlandet. Generelt mener jeg dog at fokus på gymnasiekaraktererne står i klar misforhold til deres brugbarhed. Hvis man har et snit, der er højere end den adgangsgiven kvotient på den uddannelse, man vil ind på, kan man ikke bruge gymnasiekaraktererne til så frygtelig meget andet.
Svar #146
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 144
For at blive optaget på enkelte meget eftertragtede uddannelser i udlandet, kræves der et meget højt karaktergennemsnit fra gymnasiet. Ofte skal man være blandt de 5% der har det højeste gennemsnit i sin årgang, for at kunne blive optaget. Det er muligt at få en oversigt over karaktergennemsnittene i Danmark gennem undervisningsministeriet, så man kan se, hvor mange af en årgang der har det enkelte snit. Derudaf kan man se, hvor mange % af de danske gymnasieelever, der har fået et tilsvarende snit.
For at blive optaget på enkelte meget eftertragtede uddannelser i udlandet, kræves der et meget højt karaktergennemsnit fra gymnasiet. Ofte skal man være blandt de 5% der har det højeste gennemsnit i sin årgang, for at kunne blive optaget. Det er muligt at få en oversigt over karaktergennemsnittene i Danmark gennem undervisningsministeriet, så man kan se, hvor mange af en årgang der har det enkelte snit. Derudaf kan man se, hvor mange % af de danske gymnasieelever, der har fået et tilsvarende snit.
Svar #147
23. maj 2005 af 404error (Slettet)
#145: Fagligt set er springet fra gymnasiet til universitetet ikke stort og på ingen måde sammenlignelig med springet fra folkeskole til gymnasium. Metodebrugen er den samme. Indlæringsmæssigt er det til gengæld stort, fordi en langt større selvstændighed fordres.
Jeg er desuden ikke enig med dig i din devaluering af betydningen af det større hele, som konkret udmønter sig i et studentereksamensbevis. Det hedder sig, at gymnasiet er studieforberedende. I praksis er det en sandhed med modifikationer, men for den engagerede og dygtige elev er der rig lejlighed for at tillære sig videnskabelig metode og tankegang, som man kan have meget gavn af også på et universitetsstudium. Metodeanvendelse raffineres naturligvis betydeligt gennem det videregående studium, men en solid baggrund fra gymnasiet giver et godt afsæt. Vi kan godt blive enige om, at nytteværdien af karaktererne i sig selv er begrænset. Deres nytteværdi ligger fortrinsvis i det, de er tænkt til at afspejle - nemlig elevens formåen.
Jeg er desuden ikke enig med dig i din devaluering af betydningen af det større hele, som konkret udmønter sig i et studentereksamensbevis. Det hedder sig, at gymnasiet er studieforberedende. I praksis er det en sandhed med modifikationer, men for den engagerede og dygtige elev er der rig lejlighed for at tillære sig videnskabelig metode og tankegang, som man kan have meget gavn af også på et universitetsstudium. Metodeanvendelse raffineres naturligvis betydeligt gennem det videregående studium, men en solid baggrund fra gymnasiet giver et godt afsæt. Vi kan godt blive enige om, at nytteværdien af karaktererne i sig selv er begrænset. Deres nytteværdi ligger fortrinsvis i det, de er tænkt til at afspejle - nemlig elevens formåen.
Svar #148
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 147
404error skrev:
"Metodeanvendelse raffineres naturligvis betydeligt gennem det videregående studium, men en solid baggrund fra gymnasiet giver et godt afsæt."
Jeg vil give dig ret i at gymnasiet giver et godt fundament, som er en nødvendighed for at læse på en videregående uddannelsesinstitution. Jeg har også gentagende gange skrevet, at man først kan smide karakterbladet væk, når man har en gennemsnitskarakter, som er højere end den adgangsgivende kvotient til den uddannelse, man gerne vil ind på. Dermed siger jeg også, at det er en betingelse, at man skal have fulgt lidt med i gymnasiet. Dog siger karaktererne fra gymnasiet ikke specielt meget om ens evner på en videregående uddannelse. Har man gode karakterer fra de fag, som relaterer sig til det studie, man påbegynder, kan jeg ikke se, hvorfor man tillægger andre fag værdi. Det gør man tydeligvis i dette debatforum, hvor man har meget fokus på gymnasiegennemsnittet. Gymnasiegennemsnittet siger ikke noget om, hvordan man vil klarer sig på en videregående uddannelse, og derfor er denne massive fokusering på gymnasiekaraktererne overflødig.
Gymnasiet, handelsskolen eller HTX er essentielt, hvis man vil læse på en videregående uddannelse, men de karakterer man får med fra sin ungdomsuddannelse kan ikke bruges til noget, hvis man har det karaktergennemsnit, der er påkrævet. Man kan sammenligne 1. semester på universitetet lidt med 1. g. Det er meget muligt, at man har et flot karaktergennemsnit fra gymnasiet/folkeskolen, men det betyder ingenting, da man sammen med alle andre skal begynde fra samme sted.
404error skrev:
"Metodeanvendelse raffineres naturligvis betydeligt gennem det videregående studium, men en solid baggrund fra gymnasiet giver et godt afsæt."
Jeg vil give dig ret i at gymnasiet giver et godt fundament, som er en nødvendighed for at læse på en videregående uddannelsesinstitution. Jeg har også gentagende gange skrevet, at man først kan smide karakterbladet væk, når man har en gennemsnitskarakter, som er højere end den adgangsgivende kvotient til den uddannelse, man gerne vil ind på. Dermed siger jeg også, at det er en betingelse, at man skal have fulgt lidt med i gymnasiet. Dog siger karaktererne fra gymnasiet ikke specielt meget om ens evner på en videregående uddannelse. Har man gode karakterer fra de fag, som relaterer sig til det studie, man påbegynder, kan jeg ikke se, hvorfor man tillægger andre fag værdi. Det gør man tydeligvis i dette debatforum, hvor man har meget fokus på gymnasiegennemsnittet. Gymnasiegennemsnittet siger ikke noget om, hvordan man vil klarer sig på en videregående uddannelse, og derfor er denne massive fokusering på gymnasiekaraktererne overflødig.
Gymnasiet, handelsskolen eller HTX er essentielt, hvis man vil læse på en videregående uddannelse, men de karakterer man får med fra sin ungdomsuddannelse kan ikke bruges til noget, hvis man har det karaktergennemsnit, der er påkrævet. Man kan sammenligne 1. semester på universitetet lidt med 1. g. Det er meget muligt, at man har et flot karaktergennemsnit fra gymnasiet/folkeskolen, men det betyder ingenting, da man sammen med alle andre skal begynde fra samme sted.
Svar #149
23. maj 2005 af 404error (Slettet)
Jeg tror, vi taler forbi hinanden. Jeg siger ikke, at man har glæde af de konkrete tal. Derimod siger jeg, at et højt gennemsnit ofte afspejler en række kvaliteter, som man kan have stor glæde af på en videregående uddannelse - og af den grund bør man ikke kaste vrag på gymnasiekarakterer. En gennemgående høj karakter i mange fag får man som regel(!) kun, hvis man
(1) forstår at skabe en interesse for emner, som ikke interesserer én voldsomt på forhånd
(2) har en god arbejdsmoral og forstår at planlægge sine studier samt
(3) har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode.
Alle tre ting er uhyre vigtige, ja jeg vil endda sige forudsætninger, for at klare sig godt på en videregående uddannelse. Man kan lære sig dem sidenhen - men har man dem allerede fra gymnasiet, har man et godt afsæt.
Nej, man kan ikke sammenligne 1. semester med 1g. Metodelære i den danske folkeskole er dybt præget af 'alle er lige gode og alle har derfor lige ret', og man kan stort set gøre som det passser én. Gymnasiet markerer derimod overgangen til et ærligt forsøg på at lære eleverne elementer af fagets videnskabelige metoder, som går igen på den videregående uddannelse.
(1) forstår at skabe en interesse for emner, som ikke interesserer én voldsomt på forhånd
(2) har en god arbejdsmoral og forstår at planlægge sine studier samt
(3) har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode.
Alle tre ting er uhyre vigtige, ja jeg vil endda sige forudsætninger, for at klare sig godt på en videregående uddannelse. Man kan lære sig dem sidenhen - men har man dem allerede fra gymnasiet, har man et godt afsæt.
Nej, man kan ikke sammenligne 1. semester med 1g. Metodelære i den danske folkeskole er dybt præget af 'alle er lige gode og alle har derfor lige ret', og man kan stort set gøre som det passser én. Gymnasiet markerer derimod overgangen til et ærligt forsøg på at lære eleverne elementer af fagets videnskabelige metoder, som går igen på den videregående uddannelse.
Svar #150
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 149
Vi kan hurtigt blive enig om, at der er mange ting, man tager med fra gymnasiet, som er meget brugbare på universitetet, og karaktergennemsnittet afspejler ofte disse færdigheder, men ikke nødvendigvis. Ja, karaktergennemsnittet viser ofte, hvor meget man har arbejdet i gymnasiet. Men dårlig arbejdsmoral i gymnasiet er ikke lig med dårlig indsats på en videregående uddannelse. Og hvad vil man egentlig bruge det faktum til at man har anstrengt sig i gymnasiet? Som sagt alle begynder fra samme udgangspunkt.
Du skrev også, at et højt karaktergennemsnit viser, at man har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode. Den videnskabelige metode man anvender i gymnasiet, adskiller sig markant fra den man anvender på universitetet. Eksempelvis er tilgangsvinklen til en opgave jo ekstremt anderledes på universitetet i forhold til gymnasiet. Ja, man har lært lidt videnskabelig metode, men det er så lidt, at det alligevel ikke gør den store forskel, om man fik et snit på 10 eller et på 8,5 i gymnasiet.
Ydermere skrev du, at personer med et højt snit forstår at skabe en interesse for emner, som ikke interesserer én voldsomt på forhånd.
Jeg vil påstå, at det er væsentligt nemmere at interessere sig for emner på en videregående uddannelse, da man kan se lyset for enden. Det er meget muligt, at gymnasieelever der har et højt snit har evnen til at interessere sig for alt lige fra billedkunst til latin, men det er noget nemmere for de elever med et lavere snit at interessere sig for selv dødssyge fag på en videregående uddannelse. Der er dødssyge fag på alle uddannelser, men det er nemmere at motivere sig til et skod-fag på medicin end et skod-fag i gymnasiet. Det skyldes, at man ved at faget er nødvendigt for at blive læge. Det kan være betydeligt svære at se meningen med billedkunst. Derfor tror jeg det er besværligt at udlede motivationen af karaktergennemsnittet i gymnasiet.
Vi kan hurtigt blive enig om, at der er mange ting, man tager med fra gymnasiet, som er meget brugbare på universitetet, og karaktergennemsnittet afspejler ofte disse færdigheder, men ikke nødvendigvis. Ja, karaktergennemsnittet viser ofte, hvor meget man har arbejdet i gymnasiet. Men dårlig arbejdsmoral i gymnasiet er ikke lig med dårlig indsats på en videregående uddannelse. Og hvad vil man egentlig bruge det faktum til at man har anstrengt sig i gymnasiet? Som sagt alle begynder fra samme udgangspunkt.
Du skrev også, at et højt karaktergennemsnit viser, at man har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode. Den videnskabelige metode man anvender i gymnasiet, adskiller sig markant fra den man anvender på universitetet. Eksempelvis er tilgangsvinklen til en opgave jo ekstremt anderledes på universitetet i forhold til gymnasiet. Ja, man har lært lidt videnskabelig metode, men det er så lidt, at det alligevel ikke gør den store forskel, om man fik et snit på 10 eller et på 8,5 i gymnasiet.
Ydermere skrev du, at personer med et højt snit forstår at skabe en interesse for emner, som ikke interesserer én voldsomt på forhånd.
Jeg vil påstå, at det er væsentligt nemmere at interessere sig for emner på en videregående uddannelse, da man kan se lyset for enden. Det er meget muligt, at gymnasieelever der har et højt snit har evnen til at interessere sig for alt lige fra billedkunst til latin, men det er noget nemmere for de elever med et lavere snit at interessere sig for selv dødssyge fag på en videregående uddannelse. Der er dødssyge fag på alle uddannelser, men det er nemmere at motivere sig til et skod-fag på medicin end et skod-fag i gymnasiet. Det skyldes, at man ved at faget er nødvendigt for at blive læge. Det kan være betydeligt svære at se meningen med billedkunst. Derfor tror jeg det er besværligt at udlede motivationen af karaktergennemsnittet i gymnasiet.
Svar #151
23. maj 2005 af ninnacaroline (Slettet)
Bare lige som en lille ubetydelig kommentar.
Jeg sad netop og kiggede min msn-liste igennem (70 stk).
De 12 af dem havde stave- eller grammatikfejl i deres navn.
De 12 er enten sproglige eller går på handels- eller tekniskskole.
I rest my case ;)
Jeg sad netop og kiggede min msn-liste igennem (70 stk).
De 12 af dem havde stave- eller grammatikfejl i deres navn.
De 12 er enten sproglige eller går på handels- eller tekniskskole.
I rest my case ;)
Svar #152
23. maj 2005 af karamante (Slettet)
øhhh hvordan kan man have en grammatikfejl i sit navn??
Svar #153
23. maj 2005 af ninnacaroline (Slettet)
#152 ingen anelse!
Eksempler: Det kan man vist kalde en sport hadder.
Endeligt skred den!
Eksempler: Det kan man vist kalde en sport hadder.
Endeligt skred den!
Svar #154
23. maj 2005 af MeWannaGoBoom (Slettet)
Jeg syntes da det er morsomt når matematikerne sidder i spansk og analyserer "kryds og bolle"-stilen :D
Svar #155
23. maj 2005 af 404error (Slettet)
"Men dårlig arbejdsmoral i gymnasiet er ikke lig med dårlig indsats på en videregående uddannelse."
Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har derimod sagt, at en god arbejdsmoral på gymnasiet oftest er lig en god arbejdsmoral på universitetet.
"Du skrev også, at et højt karaktergennemsnit viser, at man har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode. Den videnskabelige metode man anvender i gymnasiet, adskiller sig markant fra den man anvender på universitetet."
Ikke enig. Implicit og eksplicit spiller den videnskabelige metode en betydelig rolle på gymnasiet. Bevisteknik og formulering i matematik. Kildekritik i historie. Empirisk metode i fysik og kemi. Du kan ikke afvise det ved at sige, at det bliver mere avanceret på universitet. Naturligvis gør det det. Men den dygtige og engagerede gymnasieelev vil kunne opsnappe mange centrale teknikker, som er særdeles brugbare på en videregående uddannelse.
"Jeg vil påstå, at det er væsentligt nemmere at interessere sig for emner på en videregående uddannelse, da man kan se lyset for enden. Det er meget muligt, at gymnasieelever der har et højt snit har evnen til at interessere sig for alt lige fra billedkunst til latin, men det er noget nemmere for de elever med et lavere snit at interessere sig for selv dødssyge fag på en videregående uddannelse. Der er dødssyge fag på alle uddannelser, men det er nemmere at motivere sig til et skod-fag på medicin end et skod-fag i gymnasiet."
Har jeg sagt andet? Jeg siger, at *såfremt* man formår at skabe en interesse for fag, som ikke umiddelbart har ens interesse - *så* er man særligt godt stillet på universitetet. At motivationen uanset hvad er en anden på universitetsniveau, kan vi sagtens blive enige om.
Jeg minder dig om diskussionens oprindelige omdrejningspunkt, nemlig hvorvidt gode gymnasiekarakterer giver gode forudsætninger for med succes at gennemføre et videregående studie. Min påstand er, at det gør de. Hvad angår mindre gode gymnasiekarakterer, er situationen mere diffus, som du selv så rigtigt påpeger - men set i det store perspektiv mener jeg stadig, at man ofte kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen.
Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har derimod sagt, at en god arbejdsmoral på gymnasiet oftest er lig en god arbejdsmoral på universitetet.
"Du skrev også, at et højt karaktergennemsnit viser, at man har flair for den brede anvendelse af basal videnskabelig metode. Den videnskabelige metode man anvender i gymnasiet, adskiller sig markant fra den man anvender på universitetet."
Ikke enig. Implicit og eksplicit spiller den videnskabelige metode en betydelig rolle på gymnasiet. Bevisteknik og formulering i matematik. Kildekritik i historie. Empirisk metode i fysik og kemi. Du kan ikke afvise det ved at sige, at det bliver mere avanceret på universitet. Naturligvis gør det det. Men den dygtige og engagerede gymnasieelev vil kunne opsnappe mange centrale teknikker, som er særdeles brugbare på en videregående uddannelse.
"Jeg vil påstå, at det er væsentligt nemmere at interessere sig for emner på en videregående uddannelse, da man kan se lyset for enden. Det er meget muligt, at gymnasieelever der har et højt snit har evnen til at interessere sig for alt lige fra billedkunst til latin, men det er noget nemmere for de elever med et lavere snit at interessere sig for selv dødssyge fag på en videregående uddannelse. Der er dødssyge fag på alle uddannelser, men det er nemmere at motivere sig til et skod-fag på medicin end et skod-fag i gymnasiet."
Har jeg sagt andet? Jeg siger, at *såfremt* man formår at skabe en interesse for fag, som ikke umiddelbart har ens interesse - *så* er man særligt godt stillet på universitetet. At motivationen uanset hvad er en anden på universitetsniveau, kan vi sagtens blive enige om.
Jeg minder dig om diskussionens oprindelige omdrejningspunkt, nemlig hvorvidt gode gymnasiekarakterer giver gode forudsætninger for med succes at gennemføre et videregående studie. Min påstand er, at det gør de. Hvad angår mindre gode gymnasiekarakterer, er situationen mere diffus, som du selv så rigtigt påpeger - men set i det store perspektiv mener jeg stadig, at man ofte kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen.
Svar #156
23. maj 2005 af allan_sim
#150, 155: Hvis man er interesseret i forhold om, hvilke personer der har gode muligheder for at klare sig godt på et universitetsstudium, og ikke mindst hvem der har en større risiko for frafald, så kunne man eksempelvis tage et kig på følgende rapport, der blev udarbejdet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet i år 2000:
Svar #157
23. maj 2005 af allan_sim
#156. Og her er så linket :-)
http://www.sr.au.dk/publikationer/online/frafald.htm
http://www.sr.au.dk/publikationer/online/frafald.htm
Svar #158
23. maj 2005 af Roman Garcia
# 150
Du skrev:
"Men den dygtige og engagerede gymnasieelev vil kunne opsnappe mange centrale teknikker, som er særdeles brugbare på en videregående uddannelse."
Det er meget få videnskabelige metoder, der bliver brugt i gymnasiet, og de bliver hverken brugt vedvarende eller dybdegående. Derfor er deres betydning for ens evner på en akademisk uddannelse yderst begrænset. Eksempelvis kildekritik i historie. Det er så lidt kildekritik fra gymnasiet, som er anvendeligt, at de elever som påbegynder historiestudiet, må siges at begynde samme sted. Det er heller ikke meningen, at man skal lære de videnskabelige metoder, man benytter på universitetet, da gymnasiet er en almendannende ungdomsuddannelse. Jeg tror det er ekstremt få personer, som kan sige, "nå ja, det har jeg lært i gymnasiet", mens de skriver en opgave på universitetet.
Du skrev, at man ofte kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen.
Her vil jeg ikke give dig ret. Det kommer helt an på personen. Eksempelvis kan det forekomme, at en person, der får gode karakterer i de matematiske fag, nedprioriterer andre fag. Denne person vil formentlig være i besiddelse af det akademiske niveau, der er påkrævet for at begynde på et matematisk studium på universitetet, men hans snit vil naturligvis ikke være blandt de højeste. Derfor skal man passe meget på med at generalisere. For eksempel vil personer med et snit på 7, hvor deres karakterer ligger inden for 6-8, ofte være skidt stillede på en videregående uddannelse. Disse personer søger dog ofte andre veje, da de formodentlig ikke har de samme akademiske evner som den elev, der har et snit på 7, men hvis karaktermæssige spredning er fra 5-11. Snittet er det samme, men der kan være særdeles stor forskel i personernes akademiske evner. Det er svært at vurdere, og derfor vil jeg ikke kunne sige noget konkret om en persons akademiske evner baseret ud fra gymnasiekaraktererne. Det eneste konkrete jeg kan sige, er at alle får muligheden for at begynde på ny, da alle begynder fra samme udgangspunkt på universitetet.
Eftersom alle er lige karaktermæssigt, når man begynder på universitetet, finder jeg det overflødigt, at man tillægger gymnasiekaraktererne så stor værdi, som man gør i dette debatforum. De udgør jo ikke andet end en adgangsbillet. Og hvad gør man med billetter, når de er brugt?
Du skrev:
"Men den dygtige og engagerede gymnasieelev vil kunne opsnappe mange centrale teknikker, som er særdeles brugbare på en videregående uddannelse."
Det er meget få videnskabelige metoder, der bliver brugt i gymnasiet, og de bliver hverken brugt vedvarende eller dybdegående. Derfor er deres betydning for ens evner på en akademisk uddannelse yderst begrænset. Eksempelvis kildekritik i historie. Det er så lidt kildekritik fra gymnasiet, som er anvendeligt, at de elever som påbegynder historiestudiet, må siges at begynde samme sted. Det er heller ikke meningen, at man skal lære de videnskabelige metoder, man benytter på universitetet, da gymnasiet er en almendannende ungdomsuddannelse. Jeg tror det er ekstremt få personer, som kan sige, "nå ja, det har jeg lært i gymnasiet", mens de skriver en opgave på universitetet.
Du skrev, at man ofte kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen.
Her vil jeg ikke give dig ret. Det kommer helt an på personen. Eksempelvis kan det forekomme, at en person, der får gode karakterer i de matematiske fag, nedprioriterer andre fag. Denne person vil formentlig være i besiddelse af det akademiske niveau, der er påkrævet for at begynde på et matematisk studium på universitetet, men hans snit vil naturligvis ikke være blandt de højeste. Derfor skal man passe meget på med at generalisere. For eksempel vil personer med et snit på 7, hvor deres karakterer ligger inden for 6-8, ofte være skidt stillede på en videregående uddannelse. Disse personer søger dog ofte andre veje, da de formodentlig ikke har de samme akademiske evner som den elev, der har et snit på 7, men hvis karaktermæssige spredning er fra 5-11. Snittet er det samme, men der kan være særdeles stor forskel i personernes akademiske evner. Det er svært at vurdere, og derfor vil jeg ikke kunne sige noget konkret om en persons akademiske evner baseret ud fra gymnasiekaraktererne. Det eneste konkrete jeg kan sige, er at alle får muligheden for at begynde på ny, da alle begynder fra samme udgangspunkt på universitetet.
Eftersom alle er lige karaktermæssigt, når man begynder på universitetet, finder jeg det overflødigt, at man tillægger gymnasiekaraktererne så stor værdi, som man gør i dette debatforum. De udgør jo ikke andet end en adgangsbillet. Og hvad gør man med billetter, når de er brugt?
Svar #159
23. maj 2005 af 404error (Slettet)
"Det er meget få videnskabelige metoder, der bliver brugt i gymnasiet, og de bliver hverken brugt vedvarende eller dybdegående."
Karakterisér da venligst din opfattelse af metodeanvendelse på gymnasiet. Metodelæren er ikke lige eksplicit i alle fag, men det hindrer ikke gode elever i at opfange, at det nu engang er den måde, faget fungerer på.
"Det er heller ikke meningen, at man skal lære de videnskabelige metoder, man benytter på universitetet, da gymnasiet er en almendannende ungdomsuddannelse."
Jo, det er da så sandeligt meningen med en almentdannende ungdomsuddannelse! Almen dannelse er præcis at have en basal indsigt i videnskabelig metode, så man har en rimelig chance for i hvert fald kvalitativt at begribe både vores historiske udvikling og på rationel vis kan gøre sig i samfundsdebatten.
"Det kommer helt an på personen."
Jeg siger også, at man *ofte* kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen og generaliserer ingenlunde. Det hører mere til undtagelsen end reglen, at en dygtig gymnasieelev bliver en dårlig akadamiker. Og omvendt hører det mere til reglen end undtagelsen, at generelt dårlig gymnasieelever bliver dygtige akademikere.
"...alle får muligheden for at begynde på ny, da alle begynder fra samme udgangspunkt på gymnasiet"
Hvis det er det mantra, du vil have kørt den over på, så står jeg af! Nej, alle har ikke de samme boglige evner. Sådan er det, og det er der ikke noget galt i. At påstå, at alle har samme muligheder for at gøre det godt på universitetet er gennemført ondskabsfuldt over for de mindre boglige mennesker, som tror på det og uddanner sig til middelmådige akademikere og efterfølgende får sig en halvforhutlet karriere fyldt med personlige nederlag. Føj siger jeg bare!
Karakterisér da venligst din opfattelse af metodeanvendelse på gymnasiet. Metodelæren er ikke lige eksplicit i alle fag, men det hindrer ikke gode elever i at opfange, at det nu engang er den måde, faget fungerer på.
"Det er heller ikke meningen, at man skal lære de videnskabelige metoder, man benytter på universitetet, da gymnasiet er en almendannende ungdomsuddannelse."
Jo, det er da så sandeligt meningen med en almentdannende ungdomsuddannelse! Almen dannelse er præcis at have en basal indsigt i videnskabelig metode, så man har en rimelig chance for i hvert fald kvalitativt at begribe både vores historiske udvikling og på rationel vis kan gøre sig i samfundsdebatten.
"Det kommer helt an på personen."
Jeg siger også, at man *ofte* kan lede en direkte linie fra gymnasieresultater til ens akademiske formåen og generaliserer ingenlunde. Det hører mere til undtagelsen end reglen, at en dygtig gymnasieelev bliver en dårlig akadamiker. Og omvendt hører det mere til reglen end undtagelsen, at generelt dårlig gymnasieelever bliver dygtige akademikere.
"...alle får muligheden for at begynde på ny, da alle begynder fra samme udgangspunkt på gymnasiet"
Hvis det er det mantra, du vil have kørt den over på, så står jeg af! Nej, alle har ikke de samme boglige evner. Sådan er det, og det er der ikke noget galt i. At påstå, at alle har samme muligheder for at gøre det godt på universitetet er gennemført ondskabsfuldt over for de mindre boglige mennesker, som tror på det og uddanner sig til middelmådige akademikere og efterfølgende får sig en halvforhutlet karriere fyldt med personlige nederlag. Føj siger jeg bare!
Svar #160
23. maj 2005 af ninnacaroline (Slettet)
er der gået sport i lange indlæg? + copy-paste mest mulig af forrige ? O_o