Andre fag
Side 9 - Hvorfor er sproglige "dummere" end matematikere?
Svar #161
24. maj 2005 af zIOn (Slettet)
#146
Roman Garcia, jeg kunne ikke finde dette på www.uvm.dk, kan du assistere?
Roman Garcia, jeg kunne ikke finde dette på www.uvm.dk, kan du assistere?
Svar #162
24. maj 2005 af kofoeden (Slettet)
metzz
du er simpelthen for dum at hør' på!!!... dette kan ikke diskuteres.... matematik er mere indviklet end et sprog som f.eks. tysk.... of fysik og kemi er i høj grad.. desuden er du for dum at skrive at du helr ville sidde og lave matematik og fysik.. end sprog... når du selv er sproglig...
du må sku da stå ved dit valg af linje!... og se i øjnene at du er
1/2student!
du er simpelthen for dum at hør' på!!!... dette kan ikke diskuteres.... matematik er mere indviklet end et sprog som f.eks. tysk.... of fysik og kemi er i høj grad.. desuden er du for dum at skrive at du helr ville sidde og lave matematik og fysik.. end sprog... når du selv er sproglig...
du må sku da stå ved dit valg af linje!... og se i øjnene at du er
1/2student!
Svar #163
24. maj 2005 af Peden (Slettet)
kofoeden:
Hvis ikke du stopper nu, så skal jeg nok sørge for at dine indlæg forsvinder.
Som sagt tidligere så er det ene ikke sværere end det andet, det kommer helt an på præferencer. Derudover kunne det godt se ud som om du kunne trænge til at lære lidt sprog, måske noget skriftligt dansk.
Hvis ikke du stopper nu, så skal jeg nok sørge for at dine indlæg forsvinder.
Som sagt tidligere så er det ene ikke sværere end det andet, det kommer helt an på præferencer. Derudover kunne det godt se ud som om du kunne trænge til at lære lidt sprog, måske noget skriftligt dansk.
Svar #164
24. maj 2005 af Astrid (Slettet)
Åh ja, Åh ja.
Det er mig en glæde at kunne præsentere dette link, der - forhåbentlig - vil lukke skuffen på div. overlegne matematikere med hang til at tro, at de er klogere end de spoglige piger:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=108383
Kig på den nederste figur.
Det er mig en glæde at kunne præsentere dette link, der - forhåbentlig - vil lukke skuffen på div. overlegne matematikere med hang til at tro, at de er klogere end de spoglige piger:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=108383
Kig på den nederste figur.
Svar #165
24. maj 2005 af Roman Garcia
#161
Jeg er heller ikke sikker på, at man kan finde de nødvendige tal på undervisningsministeriets hjemmeside.
Men det er muligt at få tallene, hvis man kontakter undervisningsministeriet.
Jeg er heller ikke sikker på, at man kan finde de nødvendige tal på undervisningsministeriets hjemmeside.
Men det er muligt at få tallene, hvis man kontakter undervisningsministeriet.
Svar #166
24. maj 2005 af michael.padowan.dk (Slettet)
ad #164
Desværre viser statistiken ikke helt det, som du (formoder jeg) gerne vil have den til:
Matematiske drenge: 8,30
Sproglige piger: 8,28
Men skal vi ikke snart droppe denne alt for lange diskussion og blive enige om, at matematikere og sproglige har hver deres kvaliteter på forskellige områder, og at der er behov for begge dele?
Desværre viser statistiken ikke helt det, som du (formoder jeg) gerne vil have den til:
Matematiske drenge: 8,30
Sproglige piger: 8,28
Men skal vi ikke snart droppe denne alt for lange diskussion og blive enige om, at matematikere og sproglige har hver deres kvaliteter på forskellige områder, og at der er behov for begge dele?
Svar #167
24. maj 2005 af Roman Garcia
#159
"Karakterisér da venligst din opfattelse af metodeanvendelse på gymnasiet. Metodelæren er ikke lige eksplicit i alle fag, men det hindrer ikke gode elever i at opfange, at det nu engang er den måde, faget fungerer på"
Eksempelvis historie. Her skulle man muligvis kunne tage lidt vedrørende kildekritik med til en videregående uddannelse. Det er bare så lidt, man kan tage med, at man i realiteten ikke er foran andre, selvom de har et lavere snit i historie med fra gymnasiet. Kildekritikken er ikke systematiseret og bliver kun brugt i et særdeles begrænset omfang i gymnasiet. Man retter sig jo primært efter det der står i lærebøgerne. Det samme gælder samfundsfag. De analyser man foretager af statistikker er så basale, at selvom man har fået en høj karakter i samfundsfag, er ens evner til at analyserer statistikker ikke nævneværdigt bedre, når man begynder på samfundsvidenskab.
Du skrev ydermere
"Almen dannelse er præcis at have en basal indsigt i videnskabelig metode"
Den indsigt er bare så basal, at det ikke gør nogen forskel, om man har fået 11 eller 8 i historie. Indsigten er så begrænset, at den i realiteten ikke kan bruges til noget. Eksempelvis vil man jo hellere ikke have det nemmere ved jurastudiet, fordi man har set forsvar på tv2 eller overværet et retsmøde. Både forsvar og et retsmøde giver en begrænset indsigt, men ikke noget der gør tilværelsen på jura nemmere.
At mene, at det basale kendskab man får til videnskabelige metoder fra gymnasiet kan bruges til noget nævneværdigt, er noget af en udmeldelse. Springet fra gymnasiet til en videregående uddannelse er meget stort. Man lærer primært nyt, og derfor kan det være lige meget om man har hørt ordet kildekritik i gymnasiet. Kildekritik udgør et helt fag på historie, og jeg tror næppe, at man kan benytte den kildekritik man hørte meget lidt om i gymnasiet til noget som helts. Derfor kan det være ligegyldigt, om man har fået 8 eller 11 i historie, hvis man tager udgangspunkt i kendskabet til videnskabelige metoder.
"Karakterisér da venligst din opfattelse af metodeanvendelse på gymnasiet. Metodelæren er ikke lige eksplicit i alle fag, men det hindrer ikke gode elever i at opfange, at det nu engang er den måde, faget fungerer på"
Eksempelvis historie. Her skulle man muligvis kunne tage lidt vedrørende kildekritik med til en videregående uddannelse. Det er bare så lidt, man kan tage med, at man i realiteten ikke er foran andre, selvom de har et lavere snit i historie med fra gymnasiet. Kildekritikken er ikke systematiseret og bliver kun brugt i et særdeles begrænset omfang i gymnasiet. Man retter sig jo primært efter det der står i lærebøgerne. Det samme gælder samfundsfag. De analyser man foretager af statistikker er så basale, at selvom man har fået en høj karakter i samfundsfag, er ens evner til at analyserer statistikker ikke nævneværdigt bedre, når man begynder på samfundsvidenskab.
Du skrev ydermere
"Almen dannelse er præcis at have en basal indsigt i videnskabelig metode"
Den indsigt er bare så basal, at det ikke gør nogen forskel, om man har fået 11 eller 8 i historie. Indsigten er så begrænset, at den i realiteten ikke kan bruges til noget. Eksempelvis vil man jo hellere ikke have det nemmere ved jurastudiet, fordi man har set forsvar på tv2 eller overværet et retsmøde. Både forsvar og et retsmøde giver en begrænset indsigt, men ikke noget der gør tilværelsen på jura nemmere.
At mene, at det basale kendskab man får til videnskabelige metoder fra gymnasiet kan bruges til noget nævneværdigt, er noget af en udmeldelse. Springet fra gymnasiet til en videregående uddannelse er meget stort. Man lærer primært nyt, og derfor kan det være lige meget om man har hørt ordet kildekritik i gymnasiet. Kildekritik udgør et helt fag på historie, og jeg tror næppe, at man kan benytte den kildekritik man hørte meget lidt om i gymnasiet til noget som helts. Derfor kan det være ligegyldigt, om man har fået 8 eller 11 i historie, hvis man tager udgangspunkt i kendskabet til videnskabelige metoder.
Svar #169
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
Jeg er dybt uenig med dig i, at man står samme sted uanset om ens snit er 8 eller 11. Du tror fuldt og fast på, at det eneste dygtige elever lærer, er det lærerbøgernes indhold? Det falder dig ikke ind, at dygtige elever faktisk tit interesserer sig for tingene og benytter sig af anden research? I min gymnasietid var de højtscorende de, som forstod at sætte sig ud over lærerbogsmaterialet og søge viden mange steder og efterfølgende bruge denne på faglig forsvarlig vis.
Men lad os stoppe diskussionen her, for vi når næppe til enighed. Jeg har som påpeget i #159 ikke den fjerneste sympati over for den holdning, du giver indtryk af at stå for.
Men lad os stoppe diskussionen her, for vi når næppe til enighed. Jeg har som påpeget i #159 ikke den fjerneste sympati over for den holdning, du giver indtryk af at stå for.
Svar #170
24. maj 2005 af Roman Garcia
#169
"Du tror fuldt og fast på, at det eneste dygtige elever lærer, er det lærerbøgernes indhold?"
Nej, men for at kunne få et godt gennemsnit skal man kunne det der står i lærebøgerne, og det der næsten udelukkende bliver undervist i er lærebøgerne. Du har for meget tiltro til, at gymnasieelever bevæger sig udover lærebøgernes grænser. Mange gør, men hovedparten gør ikke.
Vi kan godt stoppe diskussionen her, da vi, som du også påpeger, nok ikke bliver enige, men et sidste spørgsmål. Hvor meget bruger/brugte du den indsigt, du havde fået i de videnskabelige metoder i gymnasiet, da du påbegyndte en videregående uddannelse?
Jeg brugte den ikke, da forskellen mellem det meget begrænsede kendskab til de videnskabelige metoder man fik i gymnasiet, til den egentlige brug af systematiserede videnskabelige metoder på en videregående uddannelse, er så stor, at det i realiteten ikke kan sammenlignes.
Brugen af videnskabelige metoder på en videregående uddannelse er et komplet nyt område for alle studerende, og derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at eleven med et karaktergennemsnit på 11, har en fordel frem for personen med et snit på 8 eller 9. Det er et nyt område for begge.
"Du tror fuldt og fast på, at det eneste dygtige elever lærer, er det lærerbøgernes indhold?"
Nej, men for at kunne få et godt gennemsnit skal man kunne det der står i lærebøgerne, og det der næsten udelukkende bliver undervist i er lærebøgerne. Du har for meget tiltro til, at gymnasieelever bevæger sig udover lærebøgernes grænser. Mange gør, men hovedparten gør ikke.
Vi kan godt stoppe diskussionen her, da vi, som du også påpeger, nok ikke bliver enige, men et sidste spørgsmål. Hvor meget bruger/brugte du den indsigt, du havde fået i de videnskabelige metoder i gymnasiet, da du påbegyndte en videregående uddannelse?
Jeg brugte den ikke, da forskellen mellem det meget begrænsede kendskab til de videnskabelige metoder man fik i gymnasiet, til den egentlige brug af systematiserede videnskabelige metoder på en videregående uddannelse, er så stor, at det i realiteten ikke kan sammenlignes.
Brugen af videnskabelige metoder på en videregående uddannelse er et komplet nyt område for alle studerende, og derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at eleven med et karaktergennemsnit på 11, har en fordel frem for personen med et snit på 8 eller 9. Det er et nyt område for begge.
Svar #171
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
"Du har for meget tiltro til, at gymnasieelever bevæger sig udover lærebøgernes grænser. Mange gør, men hovedparten gør ikke. "
Det har jeg heller ikke sagt. Jeg siger, at det er min erfaring, at den dygtige med gode karakterer bevæger sig ud over lærerbøgerne. Den gennemsnitlige gør sjældent.
"Hvor meget bruger/brugte du den indsigt, du havde fået i de videnskabelige metoder i gymnasiet, da du påbegyndte en videregående uddannelse? "
Jeg havde særlig fornøjelse af de researchmetoder, jeg havde fået lært mig gennem gennem gymnasietiden - både gennem klasseundervisning, men naturligvis også gennem eget initiativ. Jeg fandt (og finder stadig), at den i sin omend noget upolerede form faktisk mindede betragteligt om researchmetoder på universitetet. De bliver naturligvis løbende raffineret, men da jeg startede på min nuværende (naturvidenskabelige) uddannelse fandt jeg stor nytte af den almene metode, jeg havde lært gennem også humanistiske fag på gymnasiet.
"Brugen af videnskabelige metoder på en videregående uddannelse er et komplet nyt område for alle studerende..."
Som jeg har gjort opmærksom på, mener jeg du overser, at de bedste elever sjældent er restringeret til gymnasielærebøgerne.
Det har jeg heller ikke sagt. Jeg siger, at det er min erfaring, at den dygtige med gode karakterer bevæger sig ud over lærerbøgerne. Den gennemsnitlige gør sjældent.
"Hvor meget bruger/brugte du den indsigt, du havde fået i de videnskabelige metoder i gymnasiet, da du påbegyndte en videregående uddannelse? "
Jeg havde særlig fornøjelse af de researchmetoder, jeg havde fået lært mig gennem gennem gymnasietiden - både gennem klasseundervisning, men naturligvis også gennem eget initiativ. Jeg fandt (og finder stadig), at den i sin omend noget upolerede form faktisk mindede betragteligt om researchmetoder på universitetet. De bliver naturligvis løbende raffineret, men da jeg startede på min nuværende (naturvidenskabelige) uddannelse fandt jeg stor nytte af den almene metode, jeg havde lært gennem også humanistiske fag på gymnasiet.
"Brugen af videnskabelige metoder på en videregående uddannelse er et komplet nyt område for alle studerende..."
Som jeg har gjort opmærksom på, mener jeg du overser, at de bedste elever sjældent er restringeret til gymnasielærebøgerne.
Svar #172
24. maj 2005 af BsB86dk (Slettet)
Keder i jer egentlig meget? jeg synes der står rimelig mange MEGET lange indlæg som jeg ikke gider læse, simpelthen pga længden...
Svar #173
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
#172: Nej. Gør du, siden du skriver den slags ligegyldige indlæg?
Svar #174
24. maj 2005 af Roman Garcia
"Jeg havde særlig fornøjelse af de researchmetoder, jeg havde fået lært mig gennem gennem gymnasietiden - både gennem klasseundervisning, men naturligvis også gennem eget initiativ."
Jeg vil nødigt kalde at kigge på Internettet eller gå på biblioteket for videnskabelige metoder.
Svar #175
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
#174: Prøv at forholde dig til det, jeg skriver - jeg skriver i øst, du kommenterer i vest. Jeg har ikke på noget tidspunkt talt om bibliotek eller internet ifm. hvad jeg lærte om research på gymnasiet. Når det så er sagt, så er informationssøgning skam en central del af god metode. Hvis du er uenig i den sag, så er der vist noget, du har misforstået. Vigtigere er dog den måde, hvorpå man forholder sig til sit kildemateriale og anvender det i nye sammenhænge. Og det er først og fremmest det, jeg tænker på i #171.
Svar #176
24. maj 2005 af grynet (Slettet)
det er sikkert blevet sagt før (gider og har ikke tid til at læse alle indlægene igennem) men jeg siger det alligevel:-)
sproglige er kun dummere til matematik, kemi, og fysik... - dermed ikke sagt at de ikke kunne blive liså gode som matematikerne (mange af dem er sikkert også intelligente i den retning - uintelligenthed (hvis der er noget der hedder det) og dumhed er to vidt forskellige ting... intelligens viser noget om dine muligheder for indlæring....) men nok om det....
man blir vel kun sproglig hvis ikke man gider matematiske fag?? og derfor bliver man automatisk også mindre klog på dette område, når man forlader gymnasiet....
derudover lærer man mere dybdegående sprog, og har sikkert også et større ordforråd end matematikere...
og hva betyder det så egentlig om man er dummere til matematik end matematikere? det er vel ikke det man vil bruge resten af sit liv til, hvis man allerede har valgt det fra i gymnasiet......
og så lige en ting mere:) grunden til at vi matematikere mobber;) ja det er fordi vi har flere afleveringer, og vil ha noget ud af at vi ska arbejde mere med tingene end jer... - vi synes jo også matematiken kan være svær til tider!!! vi tager det sure med det søde (det sure: matematik-slave-arbejdet! det søde: udtrykket i de sprogliges ansigt når man driller dem;))
sproglige er kun dummere til matematik, kemi, og fysik... - dermed ikke sagt at de ikke kunne blive liså gode som matematikerne (mange af dem er sikkert også intelligente i den retning - uintelligenthed (hvis der er noget der hedder det) og dumhed er to vidt forskellige ting... intelligens viser noget om dine muligheder for indlæring....) men nok om det....
man blir vel kun sproglig hvis ikke man gider matematiske fag?? og derfor bliver man automatisk også mindre klog på dette område, når man forlader gymnasiet....
derudover lærer man mere dybdegående sprog, og har sikkert også et større ordforråd end matematikere...
og hva betyder det så egentlig om man er dummere til matematik end matematikere? det er vel ikke det man vil bruge resten af sit liv til, hvis man allerede har valgt det fra i gymnasiet......
og så lige en ting mere:) grunden til at vi matematikere mobber;) ja det er fordi vi har flere afleveringer, og vil ha noget ud af at vi ska arbejde mere med tingene end jer... - vi synes jo også matematiken kan være svær til tider!!! vi tager det sure med det søde (det sure: matematik-slave-arbejdet! det søde: udtrykket i de sprogliges ansigt når man driller dem;))
Svar #177
24. maj 2005 af Roman Garcia
"Vigtigere er dog den måde, hvorpå man forholder sig til sit kildemateriale og anvender det i nye sammenhænge"
Jeg skrev jo netop, at det kildekritik, man benytter i gymnasiet ikke er meget bevendt på en videregående uddannelse, da der er så stor forskel på tilgangsvinklen.
Du skrev ydermere, at du skriver i øst, og jeg kommenterer i vest.
Du skrev, at noget af det du anvender mest fra gymnasiet er research. Din opfattelse er åbenbart, at du anvender kildekritikken fra gymnasietiden i din research. Kildekritik er naturligvis noget man skal have med i research, men det er ikke research. Jeg vil mene, at det er yderst tvivlsomt, om man kan anvende kildekritikken fra gymnasiet til noget brugbart på en videregående uddannelse. Jeg anvender ofte kildekritik, og jeg kan overhovedet ikke bruge noget jeg har lært fra gymnasiet på den front. Jeg tvivler desuden på, at man kan tilegne sig et godt kendskab til kildekritik i gymnasiet, når der ikke bliver undervist i det. Naturligvis kan man forsøge sig selv frem, men når der eksempelvis er et fag på historie på universitetet, der hedder kildekritik, er det nok fordi, at det er ikke bare noget man sådan lige forstår. Kendskabet til kildekritik så begrænset i gymnasiet, at der reelt ikke er en nævneværdig forskel på personen med et 9-tal i historie og personen med et 11-tal.
Jeg skrev jo netop, at det kildekritik, man benytter i gymnasiet ikke er meget bevendt på en videregående uddannelse, da der er så stor forskel på tilgangsvinklen.
Du skrev ydermere, at du skriver i øst, og jeg kommenterer i vest.
Du skrev, at noget af det du anvender mest fra gymnasiet er research. Din opfattelse er åbenbart, at du anvender kildekritikken fra gymnasietiden i din research. Kildekritik er naturligvis noget man skal have med i research, men det er ikke research. Jeg vil mene, at det er yderst tvivlsomt, om man kan anvende kildekritikken fra gymnasiet til noget brugbart på en videregående uddannelse. Jeg anvender ofte kildekritik, og jeg kan overhovedet ikke bruge noget jeg har lært fra gymnasiet på den front. Jeg tvivler desuden på, at man kan tilegne sig et godt kendskab til kildekritik i gymnasiet, når der ikke bliver undervist i det. Naturligvis kan man forsøge sig selv frem, men når der eksempelvis er et fag på historie på universitetet, der hedder kildekritik, er det nok fordi, at det er ikke bare noget man sådan lige forstår. Kendskabet til kildekritik så begrænset i gymnasiet, at der reelt ikke er en nævneværdig forskel på personen med et 9-tal i historie og personen med et 11-tal.
Svar #178
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
"Jeg skrev jo netop, at det kildekritik, man benytter i gymnasiet ikke er meget bevendt på en videregående uddannelse, da der er så stor forskel på tilgangsvinklen."
Ja, du gentager dig selv. Jeg siger, at de dygtigste elever tit lærer sig mange af de metoder, som også bruges en videregående uddannelse. Det er min erfaring, og jeg har ikke set et eneste argument fra din side, der kan overbevise mig om andet.
"Din opfattelse er åbenbart, at du anvender kildekritikken fra gymnasietiden i din research."
Ja, blandt andet. Men det at håndtere og anvende et omfattende stofmateriale er andet og mere end blot kildekritik. Det véd du vel.
"...jeg kan overhovedet ikke bruge noget jeg har lært fra gymnasiet på den front."
Fint, så kom det altså frem, at dine synspunkter er egen erfaring. Tror du så ikke, du skal være lidt mere varsom med uden videre at generalisere til de allerdygtigste fra gymnasiet?
"...men når der eksempelvis er et fag på historie på universitetet, der hedder kildekritik, er det nok fordi, at det er ikke bare noget man sådan lige forstår."
Det var dog en utrolig naiv opfattelse!
Ja, du gentager dig selv. Jeg siger, at de dygtigste elever tit lærer sig mange af de metoder, som også bruges en videregående uddannelse. Det er min erfaring, og jeg har ikke set et eneste argument fra din side, der kan overbevise mig om andet.
"Din opfattelse er åbenbart, at du anvender kildekritikken fra gymnasietiden i din research."
Ja, blandt andet. Men det at håndtere og anvende et omfattende stofmateriale er andet og mere end blot kildekritik. Det véd du vel.
"...jeg kan overhovedet ikke bruge noget jeg har lært fra gymnasiet på den front."
Fint, så kom det altså frem, at dine synspunkter er egen erfaring. Tror du så ikke, du skal være lidt mere varsom med uden videre at generalisere til de allerdygtigste fra gymnasiet?
"...men når der eksempelvis er et fag på historie på universitetet, der hedder kildekritik, er det nok fordi, at det er ikke bare noget man sådan lige forstår."
Det var dog en utrolig naiv opfattelse!
Svar #179
24. maj 2005 af Roman Garcia
"Ja, blandt andet. Men det at håndtere og anvende et omfattende stofmateriale er andet og mere end blot kildekritik. Det véd du vel."
At kalde det at håndterer og anvende tekster overordnet for research, er meget upræcist, og jeg vil ikke anse det for korrekt. Kildekritik bør altid indgå, når man laver research, men at kalde hele omgangen med tekstmateriale for research, er ukorrekt.
Du er heller ikke kommet med et argument, som får mig til at tro, at gymnasiekaraktererne har den værdi de tillægges i dette debatforum. De har naturligvis en værdi, da de fungerer som standpunkt, og de er jo adgangsbilletten til en videregående uddannelse, men at påstå, at man kan tage videnskabelige metoder med fra gymnasiet og gøre direkte brug af den på en videregående uddannelse er en udmelding, som jeg på ingen måde kan tilslutte mig. Man skal passe på ikke at fokusere for meget på gymnasiekaraktererne, da de ikke betyder noget, når man er kommet ind på en videregående uddannelse. Derfor er den fokus man har på gymnasiekarakterer i det debatforum grotesk.
Du skrev ydermere:
"Fint, så kom det altså frem, at dine synspunkter er egen erfaring."
Tidligere skrev du:
"Jeg havde særlig fornøjelse af de researchmetoder, jeg havde fået lært mig gennem gennem gymnasietiden - både gennem klasseundervisning, men naturligvis også gennem eget initiativ."
Jeg vil undlade at kommentere dette.
At kalde det at håndterer og anvende tekster overordnet for research, er meget upræcist, og jeg vil ikke anse det for korrekt. Kildekritik bør altid indgå, når man laver research, men at kalde hele omgangen med tekstmateriale for research, er ukorrekt.
Du er heller ikke kommet med et argument, som får mig til at tro, at gymnasiekaraktererne har den værdi de tillægges i dette debatforum. De har naturligvis en værdi, da de fungerer som standpunkt, og de er jo adgangsbilletten til en videregående uddannelse, men at påstå, at man kan tage videnskabelige metoder med fra gymnasiet og gøre direkte brug af den på en videregående uddannelse er en udmelding, som jeg på ingen måde kan tilslutte mig. Man skal passe på ikke at fokusere for meget på gymnasiekaraktererne, da de ikke betyder noget, når man er kommet ind på en videregående uddannelse. Derfor er den fokus man har på gymnasiekarakterer i det debatforum grotesk.
Du skrev ydermere:
"Fint, så kom det altså frem, at dine synspunkter er egen erfaring."
Tidligere skrev du:
"Jeg havde særlig fornøjelse af de researchmetoder, jeg havde fået lært mig gennem gennem gymnasietiden - både gennem klasseundervisning, men naturligvis også gennem eget initiativ."
Jeg vil undlade at kommentere dette.
Svar #180
24. maj 2005 af 404error (Slettet)
"At kalde det at håndterer og anvende tekster overordnet for research, er meget upræcist, og jeg vil ikke anse det for korrekt."
En bemærkelsesværdig holdning for en akademiker in spe, men dig om det.
"Du er heller ikke kommet med et argument, som får mig til at tro, at gymnasiekaraktererne har den værdi de tillægges i dette debatforum."
Hvis du nu ellers mine indlæg, så vil du se, at jeg heller ikke har forsøgt at overbevise dig herom. Min oprindelige kritik går på din kategoriske afvisning af gymnasiekarakterers betydning overhovedet. Verden er ikke sort og hvid. Karakterernes betydning er slet ikke som den gøres til herinde, men har man et rigtigt godt resultat fra gymnasiet vil det normalt afspejle metodeanvendelse og -forståelse, som er gavnligt når man påbegynder en videregående uddannelse.
"Tidligere skrev du:
...
Jeg vil undlade at kommentere dette."
Det er der heller ingen grund til. Debatten her drejer sig om de dygtigste gymnasieelever, som du åbenbart har en eller anden hemmelig viden om - som ikke kan stamme fra egen erfaring ifølge din antydning om dit gymnasiesnit i #141. Min viden er derimod personlig erfaring og den iagttagelse, at min metodeanvendelse og -forståelse i gymnasiet langt fra var noget enestående blandt de dygtigste. Deraf min kritik af din tilsyneladende mere umotiverede generalisering af betydningen af gymnasiekarakterer.
En bemærkelsesværdig holdning for en akademiker in spe, men dig om det.
"Du er heller ikke kommet med et argument, som får mig til at tro, at gymnasiekaraktererne har den værdi de tillægges i dette debatforum."
Hvis du nu ellers mine indlæg, så vil du se, at jeg heller ikke har forsøgt at overbevise dig herom. Min oprindelige kritik går på din kategoriske afvisning af gymnasiekarakterers betydning overhovedet. Verden er ikke sort og hvid. Karakterernes betydning er slet ikke som den gøres til herinde, men har man et rigtigt godt resultat fra gymnasiet vil det normalt afspejle metodeanvendelse og -forståelse, som er gavnligt når man påbegynder en videregående uddannelse.
"Tidligere skrev du:
...
Jeg vil undlade at kommentere dette."
Det er der heller ingen grund til. Debatten her drejer sig om de dygtigste gymnasieelever, som du åbenbart har en eller anden hemmelig viden om - som ikke kan stamme fra egen erfaring ifølge din antydning om dit gymnasiesnit i #141. Min viden er derimod personlig erfaring og den iagttagelse, at min metodeanvendelse og -forståelse i gymnasiet langt fra var noget enestående blandt de dygtigste. Deraf min kritik af din tilsyneladende mere umotiverede generalisering af betydningen af gymnasiekarakterer.