Debat

Hvorfor jeg lige den eneste?

18. april 2011 af Abauuz

 Hej Sp.

Hvorfor er det lige mig som er den dummeste i familien.

Min mor = Læge

Far=ingeniør

Storebror= 1 semester ved Revisor.

Mig= Igang med folkeskolen, og har nok ikke de største evner til at kunne klare gymnasiet så godt.

Men, jeg troede der var en sammenhæng, når ens ''forældre'' var kloge, så var det sådan også typisk for deres børn.


Brugbart svar (6)

Svar #1
18. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Sådan hænger det altså ikke sammen. Der er brug for vilje og målrettethed, hvis man vil ud og have en længere uddannelse, der kræver højt gennemsnit. Det med at have "kloge" forældre er altså ikke ensbetydende med, at man er garanteret lige så høje uddannelser. Det er (for rigtig rigtig manges vedkommende) noget man kæmper for at kunne få lov til. Det ved jeg fra mig selv:

Min mor blev kontoruddannet efter folkeskolen. Min far er mekanikeruddannet. Jeg selv læser til læge, min storebror afslutter sin cand.merc.aud (revisor) i år og min lillesøster er igang med at trumfe både mit og min brors snit i gymnasiet. Ikke fordi vi har "kloge" forældre, men fordi vi allesammen har en vilje til at lykkes med det, vi gerne vil.

Derudover er det altså på ingen måde at se som en fiasko, at man ikke får en lang videregående uddannelse, hvis bare man er glad for det man laver, og kan få opfyldt sine drømme med det. Jeg betragter mig f.eks ikke som mere heldig end eksempelvis SOSU-assistenten eller elektrikeren så længe de elsker det de laver. Det er også sådan du skal tænke. Og jeg tvivler på at nogen som helst i din familie ser ned på dig, såfremt du ikke klarer gymnasiet lige så godt som dine søskende.

Og husk forresten at rigtig, rigtig meget kan nå at ændre sig i gymnasiet. Der er stor forskel på arbejdsmetoderne ligesom man begynder på en ny mht. lærere, så du har rig mulighed for at slå dig løs og vise hvad du duer til.


Svar #2
18. april 2011 af Abauuz

Jeg skal starte i tiende klasse her efter sommerferien, jeg vil gøre ALT for at komme ind på gymnasiet, for jeg vil virkelig noget her livet.

Men som jeg det på din side, kan jeg regne ud, at være klog ikke er den største del, men man skal også benytte sig af at arbejde hårdt!

Men problemet ligger bare også i, at vi egentlig ingenting lærer, i de fag som jeg er svagest i -

I tiende klasse skal jeg simpelthen tage mig sammen! Hvis du virkelig mener at modenhed samt arbejdsvilje er en del af at få en god uddannelse, vil jeg nok benytte de begreber.

Jeg håber inderligt at i tiende klasse at jeg komme ind på gymansiet. Lærerne på min nuværende skole mener selv, at jeg kan præstere mere end jeg egentlig gør.

Hellere nørd end være den seje med knallerten. 


Brugbart svar (3)

Svar #3
18. april 2011 af mathon

...måske modnes du ikke så hastigt - det de andre kalder sent moden.

   din hjerne udvikler sig til op i 20'erne. Tidligere professor Sløk var på nippet til at dumpe til
   studentereksamen...

   ...der et absolut intet afgjort endnu og du har stor fordel af en dygtig familie at hente råd hos...


Brugbart svar (3)

Svar #4
18. april 2011 af mathon

   ...der et absolut   --->   ...der er absolut


Svar #5
18. april 2011 af Abauuz

 Tror I jeg kunne ændre mig i tiende klasse? Så jeg kommer på gymnasiet? Har jeg en chance - For jeg vil ikke gå glip af gymnasiet.


Brugbart svar (3)

Svar #6
18. april 2011 af exutu (Slettet)

Selvfølgelig har du en chance. Du kan nå at ændre dig meget på et år. Hvis du hænger i og virkelig bruger tid på skolen. Det er tit mange forskellige tilbud at vælge i mellem i tiende klasse og prøv at find en klasse der hedder noget med gymnaise forberedende eller lignende (det hed det i hvertfald i silkeborg i sin tid), da der er nogen der kan have svært ved at starte på gymnaiset efter 10. klasse pga. de har gået på en linje der ikke var så faglig.


Svar #7
18. april 2011 af Abauuz

 Ja det er rigtigt - man kan vælge mellem: Erhvervs(Dem som skal på teknisk skole efter) Kreapakken (Designer eller sådan noget) Mediapakken(Meget med film og computer)Samfundspakken(Politik, filosofi og psykologi - denne pakke realiterer til gymansiet) 

Har på forhånd allerede valgt samfundspakken - samt Fysik/kemi og tysk.

S


Brugbart svar (3)

Svar #8
18. april 2011 af eksamenshajen (Slettet)

#0

Det første du skal ændre, er måden du tænker om dig selv. :0) Du er med garanti ikke dummere end resten af din familie. (Og de tanker du har, er ret normale for folk i din alder).

Det du skal gøre, er at tænke konstruktivt. Find dit mål (lige nu er det at komme på gymnasiet), og lav derefter nogle mindre og mere overkommelige delmål, som du opfylder et ad gangen, på din vej til dit endelige mål.

Frem for alt, skal du tro på dig selv, især når det er hårdt og svært.

De andre i din familie syntes også, at tingene gik dem imod, men de fortsatte, og derfor kom de langt. Det er bare det, du skal lære. Stædighed og positive tanker.. 

Lav alle dine lektier og vær aktiv i timerne, så skal du nok se, du kan hvad du vil. :)


Brugbart svar (4)

Svar #9
19. april 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Det er vigtigt at huske på - at som udgangspunkt findes der ikke talent - der findes kun hårdt arbejde.

Så man skal ikke kigge så meget på forældre, søskene osv, men primært kigge på sig selv om sin arbejdsindsats og indstilling.


Brugbart svar (3)

Svar #10
19. april 2011 af nissen2009 (Slettet)

og hvis det ikke lykkedes , så kan du stadig nå tage 10 klasse om igen, i VUC.


Brugbart svar (2)

Svar #11
23. april 2011 af klotte (Slettet)

its all a question of ATTITUDE !!!


Svar #12
24. april 2011 af Abauuz

Den jeg mest er bange for i tiende klasse, er at vi ikke lære noget som helst! At lærerne er utilregnelige osv. Som for eksempel lærer vi ikke en pind i Biologi :/ Det er nok dér grundladdet ligger.


Brugbart svar (3)

Svar #13
24. april 2011 af Walras

Du går i folkeskolen.. Der er mange af os, der ikke var ret dygtige, da vi gik der. Qua dårlig undervisning og mangel på interesse i en hel del af fagene var jeg ikke ligefrem selv et geni. Men det kan jo hurtigt ændre sig, hvis man tager ansvar for egen indlæring og begynder at læse i bøgerne - og forhåbentlig får nogle dygtigere lærere og en ny start på en ny skole.


Brugbart svar (5)

Svar #14
24. april 2011 af Aaliyah85 (Slettet)

Du kan prøve at læse en masse udenfor pensum, dvs. andet end hvad i får besked på at læse hjemme af lærerne. Det vil udvikle dit ordforråd og give dig indsigt i en masse viden som ,tro det eller ej, vil komme dig til gode i dansk, samfundsfag, psykologi og mange andre fag.

For at booste din selvtillid, så vil jeg foreslå at du læser en bog af Malcolm Gladwell der hedder "Afvigerne". Den forklarer i meget underholdende form hvor meget vi overvurderer intelligens og undervurderer hårdt arbejde, som en faktor for succes i livet. I bogen kommer han med lærerige og sjove eksempler på kendte og succesfulde mennesker som de fleste betragter som genier indenfor deres felt, altså mennesker som Bill Gates (opfinder af Microsoft), The Beatles (måske verdens bedste band), Wayne Gretzky (den største ishockeyspiller) osv., som gennem lidenskab og ihærdighed har arbejdet sig op til at være de bedste til hvad de gør.

Hvis du vil forbedre dit fremmedsprog, så kan du altid læse bogen på engelsk, hvor den hedder "Outliers" :)
 


Brugbart svar (2)

Svar #15
24. april 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#14

Hvad handler den bog om? Er bare nysgerrig, fordi jeg gerne vil læse lidt engelsk :-)


Brugbart svar (2)

Svar #16
24. april 2011 af Aaliyah85 (Slettet)

Hehe, troede ellers at jeg havde forklaret mig så godt...

Ok, bogen handler om succes og succesfulde mennesker. Idéen til bogen udsprang fra forfatterens frustration over hvordan man forklarer karriererne af de virkelige succesfulde. De mennesker der på en eller anden måde overgår alle andre med hensyn til hvad de har har opnået i deres liv, "afvigerne".

Han har så prøvet at udrede for det de har opnået via forskellige midler, såsom at interviewe forskellige succesfulde mennesker, videnskabsmænd, mennesker med potentiale som har fejlet i livet osv., for at finde ud af hvorfor nogle mennesker opnår det andre kun kan drømme om og hvorfor andre med den samme intelligens og præcis samme muligheder i livet ikke klarer sig lige så godt og som nogle gange fejler helt ekstraordinært. Han kommer så frem til noget der hedder "the 10.000 hour rule" som er en regel der er baseret på øvelse. Det er den del af bogen der omhandler det vi snakker om i indlægget, nemlig Øvelse/hårdt arbejde v intelligens/talent. I resten af bogen... Ja, læs bare bogen.

Læs hvad han selv siger om bogen, det er på engelsk :) :  http://www.gladwell.com/outliers/index.html


Brugbart svar (2)

Svar #17
24. april 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#16

Nåh ja, det er mig der sover. Sorry havde faktisk læst teksten, men underligt nok glemte jeg, at du havde beskrevet den bestemte bog.

Sorry for besværligheden :(.

Men ellers lyder bogen faktisk meget god.


Brugbart svar (2)

Svar #18
24. april 2011 af eksamenshajen (Slettet)

#16

Du glemte held i tiden som faktor.

Han beskriver tidspunktet for folks fødsel som en faktor for, hvor nemt de bliver optaget på ishockeyhold (pga fysisk størrelse ifht jævnaldrende),og dermed får muligghed for at skabe karrierer.

Bill Gates interesse for computere opstod som følge af en hattedame, der donerede et skrummel af en computer til deres skoleklub i netop den tidsperiode, hvor den interesse førte til nogle helt særlige muligheder, osv.

Alt dette sammenlagt med de 10.000 timer..


Brugbart svar (2)

Svar #19
24. april 2011 af Aaliyah85 (Slettet)

#17

Intet besvær overhovedet :)


Brugbart svar (2)

Svar #20
24. april 2011 af Aaliyah85 (Slettet)

#18

Jeg glemte ikke held, tid, social status etc. Jeg orkede bare ikke at skrive om det hele. Desuden, så føler jeg at 10.000 reglen er det eneste relevante med hensyn til gennemførelsen af en boglig uddannelse for en dreng i Danmark. Der er gratis uddannelse her i landet, meget lidt forskel på de sociale klasser og ja, alder har ikke den største betydning for hvor godt man klarer sig i gymnasiet. Ikke fra hvad jeg har oplevet.


Forrige 1 2 Næste

Der er 31 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.