Biologi
Klorofylmutanter i byg: Hvordan vides det ud fra forsøg, om arveanlæg ligger på samme sæt homologe kromsomer eller forskellige homologe kromosomer?
Hej,
I en biologirapport (omhandlende klorofylmutanter i byg) skal jeg skal besvare følgende spørgsmål:
"Giv en begrundet forklaring på om de ovennævnte arveanlæg AA og CC sidder på samme sæt homologe kromosomer eller forskellige homologe kromosomer. Lav en tegning, der illustrerer dit svar."
Med AA og CC går jeg ud fra at der refereres tilbage til albina- og viridismoderplanten med fælgende arveanlæg:
Albina: AaCC
Viridis: AACc
Til forumindlægget på følgende link, https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=828667, blev svaret:
Svar #1: "Hvis det viser sig, ved forsøg, at de egenskaber der gemmer sig bag "A" og "C" ofte dukker op i afkommet sammen, tyder det på at de sidder på samme kromosom. Sandsynligheden for at de dukker op sammen, kan endvidere bruges til at regne ud hvor langt fra hinanden de sidder."
Er der eventuelt én der vil forsøge at uddybe dette, eller komme med et andet fyldestgørende svar?
Opgaveformuleringen er vedhæftet (findes på side 3/4).
Mvh. Miliaah
Svar #1
28. april 2011 af vejgeh (Slettet)
Hvis generne A og C ofte begge er udtrykt i afkommet, er det en stærk indikator for, at de to gener sidder på samme kromosom.
Husk at dele af de homologe kromosomer "bytter over" ved meiotisk celledeling, således at allelerne kan bytte plads. Jeg kan ikke huske terminologien, har ikke haft genetik i umindelige tider synes jeg, men jeg håber du forstår hvad jeg mener, ellers se her: 202.44.68.33/files/u41076/meiosis_2.gif . Det billede kan du også bruge i din illustration..
I den tråd du linker til, står der at du kan beregne afstanden mellem de to alleler på samme kromosom. Har du hørt om enheden centimorgan, som man bruger til at beregne den slags? Jeg kan ikke lige huske hvordan du beregner det, men du kan enten spørge din underviser eller google det en gang..
Svar #2
29. april 2011 af Miliaah (Slettet)
Mit spørgsmål er egentlig hvorfor det er en stærk indikator for, at de sidder på samme kromosom?
Svar #3
29. april 2011 af vejgeh (Slettet)
For hvis de sidder på hvert sit homologe kromosom er der 0 % chance for at generne vil kunne blive udtrykt i samme individ, hvis du ser bort fra overkrydsningen, som sker mellem de homologe kromosomer.
Hvis de sidder på samme kromosom, og meget tæt på hinanden, fx med 50 basepars afstand, så er betingelsen for, at generne udtrykkes i hvert sit individ, at der i ét af de 50 basepar sker en overkrydsning med det andet homologe kromosom (således at enten A eller C flyttes til det andet kromosom).
Sidder generne med 200 basepars afstand er chancen jo så fire gange så stor, for at der sker en overkrydsning lige netop mellem disse 200 basepar.
Svar #4
04. maj 2011 af Miliaah (Slettet)
Det du skriver i #3 giver ikke umiddelbart mening ift. Mendels 2. lov.
Derudover har min biologilærer i en mail udtrykt at "de sidder på hvert sit kromosomnummer, og altså nedarves uafhængigt af hinanden".
Ikke at autoriteter nødvendigvis har ret, men da det netop er Mendels love der skal understøttes vælger jeg at stole på lærerens ord.
Ellers tak for hjælpen :)
Svar #5
04. maj 2011 af vejgeh (Slettet)
Mendels 2. lov tager ikke højde for gener, som sidder på samme kromosom, relativt tæt på hinanden :)
Desuden er definitionen på homologe kromosomer jo, at det er det samme kromosomnummer, men i to forskellige varianter.
Skriv et svar til: Klorofylmutanter i byg: Hvordan vides det ud fra forsøg, om arveanlæg ligger på samme sæt homologe kromsomer eller forskellige homologe kromosomer?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.