Fysik
Voltmeter, ampere osv
Hej,
Hvorfor på et voltmeter ikke placeres ved siden af et ampermeter i et kredsløb?
Svar #1
21. maj 2011 af peter lind
Du mener formentlig voltmeter og amperemeteret forbundet serielt. Voltmeteret viser spændingsforskellen mellem de 2 punkter, den er forbundet til og altså ikke spændingsfaldet over modstanden . Det er ikke spor interessant. Man vil kende spændingsforskellen mellem 2 punkter i et elektrisk netværk, så voltmeteret skal forbindes til disse punkter.
Voltmeteret har i øvrigt stor modstand, så det vil påvirke netværket ganske alvorligt, hvis det blev forbundet serielt.
Svar #2
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
#1:
Hvorfor er det i øvrigt vigtigt at kende spændingsforskellen?Hvad kan man bruge den viden til?
Og hvordan kan det være at der er fællesstrøm og forskellige spændingsfald i en serieforbindelse i et kredsløbet for modstandene burde ændre på strømmen og hvorfor gælder det omvendte i en parallelforbindelse?
Så en modstand er det samme som en spænding? R=U
Svar #3
22. maj 2011 af peter lind
Voltmeteret er konstrueret til at vise spændningsforskellen mellem de 2 punkter på det elektriske netværk, den er forbundet til. Jeg kan desværre ikke komme nærmere ind på det.
Målinger kan sige noget om der er fejl på et elektriske netværk, batteriet er i orden og lignende.
Svar #4
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
#3: Så er det nødvendigt at et voltmeter har en stor modstand?
Og er der forskel på begreberne spændingsfald, spændingsforskel og spænding?
Svar #5
22. maj 2011 af peter lind
Det bruges ofte i flæng. spændingsfald angiver noget om hvor spændingen er størst i modsætning til spændingsforskel. spænding angiver spændingsforskel til jord.
Svar #6
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
Når man skal beregne en spændingsforskel over en resistor skal man divider med modstanden og divider med erstatningsresistansen og endeligt gange med spændingen, men hvorfor skal regnestykket se sådan ud? Der må være en forklaring.
Svar #8
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
fx. hvis man i en opgave får oplyst at vi har mostande på hhv. 5 ohm, 6 ohm og 8 ohm som kobles i en serieforb. og hvor der lægges en spænding på 24 volt på.
Spændingsforskellen over hver af disse modstande er,
U1=R1/Rs*U= 5/19*24= 6,32 V
osv.
hvor Rs er erstatningsresistansen.
Og hvad er det helt præcist et voltmeter måler er det elektronernes ladning?
Svar #9
22. maj 2011 af mathon
fordi i serieforbindelse
deler enkeltmodstandene
polspændingen i modstandstallenes forhold
modstand forholdstal spændingsfald
R1 5 (5/19)·(24 V) = (120/19) V
R2 6 (6/19)·(24 V) = (144/19) V
R3 8 (8/19)·(24 V) = (192/19) V
sum 19
Svar #10
22. maj 2011 af peter lind
Det kommer an på hvor du slutter den til. Hvis du slutte den til over alle modstande vil du måle 24 volt. Hvis du sætter den på begge sider af de 8 ohm vil du måle spændingsforskellen over de 5 Ohm o.s.v.
Svar #11
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
Hvorfor er det ikke godt at effekten, i højspændingledninger, er afsat i en modstand? altså hvorfor er det bedre at afsætte effekten i noget andet?
Tabes der energi når spændingen hæves, men hvorfor?
Svar #12
22. maj 2011 af mathon
fordi
Etab = R·I2 men I kan nedsættes meget ved transformation,
som anvendes ved el-energioverførsel over større afstande
Svar #13
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
Hvordan kan en ledning som man gør længere svare til en serieforbindelse mens en ledning man gør tykkere svare til en parallelforbindelse?
Hvorfor følger en elpær, glødepær ikke ohms lov? og hvad sker der med den hvis metallederen i dem opvarmes? er det ikke at resistansen vil stige med temperaturen og er dette godt?
Svar #14
22. maj 2011 af peter lind
Forstil dig at du har to ledninger. Splejser du dem sammen ved enderne har du en serieforbindelse. Hvis du ligger dem ved siden af hinanden og lader dem smelte sammen har du en parallelforbindelse.
Elpærer og glødepærer følger skam ohms lov; men som du selv nævner er modstanden temperaturafhængig.
Svar #16
22. maj 2011 af Ultraviolet (Slettet)
#14: men ohmske modstande er temperatur uafhængige..så hvordan kan deres modstand være temperaturafhængig?
Svar #17
22. maj 2011 af peter lind
Modstanden i en given tråd er ikke temperaturuafhængig som det også fremgår af det foregående.
Skriv et svar til: Voltmeter, ampere osv
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
