Hvad mener i om fosterdiagnostik ?

Jeg er for fosterdiagnostik. Ikke så meget for at fremme aborterne og for at vi alle skal være perfekte mennesker, men simpelthen for at fortælle mor og far hvad der muligvis venter og kunne give dem rådgivning så snart man ved, at der er noget galt. Jeg ville tage imod, fordi jeg ellers tror jeg ville få et chok, hvis det viste sig at mit barn var afficeret af en eller anden led gensygdom, når det blev født.

Det skal self. stadig være valgfrit for forældrene. Så sørger man jo også for, at folk der er imod ikke får tvunget noget ned over hovedet :)

 Det er et svært spørgsmål at svare på, jeg er næsten sikker på at få folk på nakke herinde lige meget hvad man svarer. Jeg synes det er en fantastisk mulighed for at opdage arvelige sygdomme tidligt i forløbet. Det bliver så her en typisk diskussion om hvorvidt man vælger børn fra eller til hvis man på baggrund af en sådan test vælger at få en abort. Jeg vil ikke udnævne mig selv til at være dommer over hvorvidt man vælger fra eller til, men i stedet holde mig til grænsen for en abort, denne grænse må være sat på baggrund af at det foster man har ikke er udviklet nok til at kunne kaldes et menneske endnu og det vil derfor, i følge etisk råd, ikke være at vælge et barn fra hvis aborten blive udført inden denne dato. Hvis man ud fra fosterdiagnostik kan se at det kommende menneske vil få store problemer og lidelser med en arvelig sygdom, så må det da være på sin plads at man griber ind når muligheden er der. Dette er selvfølgelig hårdt for den kommende forældre som jo ser bort fra alle videnskabelig teorier og beviser og betragter fosteret som deres barn fra dag 1. Jeg synes bare man skal prøve at tænke over at på et sådan stadig hvor disse test udføres har fosteret ingen bevidsthed eller menneskelige følelser, det vil derfor ikke være at frarøve retten til at leve når indgreb som abort udføres i et så tideligt stadie af graviditet. 

Fosterdiagnostik kan være godt for at  vide hvordan et foster i mors mave har det. Problemet med fosterdiagnostik er, at når de opdager at hun har et foster der bærer down syndrom, nævner de abort med det samme. Istedet for at give en rådgivningen, før undersøgelse om hvordan det er, at have en handicappet barn...

 Jeg synes ikke lægerne giver rettigheder til foster med down syndrom. Det kan godt være han ikke kan bedrage med noget til samfundet, men han vil altid være et menneske, der har værdi, som den normale menneske. Jeg synes ikke det er iorden, at fosterdiagnostik går ind og ændre på fosters køn... Jeg synes heller ikke det er iorden at moderen vælger abort, fordi hun helst vil have en dreng, men bærer en pige... Jeg synes der er mange positive ting og negative ved fosterdiagnostik. Hvad synes i ?

- Lægerne giver lige så meget ret til fostre med Downs som alle andre.

- Ændre på et fosters køn? Hvordan i alverden vil du bære dig ad med det?

- At vælge en dreng frem for pigen har vel intet med diagnostik at gøre. Det er bare moderen der er relativt kynisk.

Hvad synes i om de etiske delimmer ?

Jeg sad og læste lidt på nettet om grundholdninger, ber betinger en etisk beslutning. En af holdninger hedder: Den altruistikske ( Gør det der er til størst mulige nytte for flest i længste tid )

Hvis jeg får af vide, at jeg har en down syndrom, betyder det at jeg skal vælge ham fra, fordi han ikke vil bedrage med noget til samfundet?

Hvordan vil i diskutere ud fra denne holdningen ?

"At jeg har en down syndrom" - det kan godt være andre ting, men jeg synes især den formulering er forkastelig. Du omtaler barnet som hans sygdom. Det er altså ikke et barn, men en sygdom du bærer på. Hvad sker der for det?

Nej, mennesker skal ikke vælges fra ud fra deres sygdom, medmindre sygdommen kun kan pådrage smerte og tidlig død, eller hvis barnet vil blive aborteret spontant (som det ses ved rigtig mange genetiske sygdomme). Folk ned Downs syndrom (trisomi 21) har for eksempel udsigt til 40-50 år, og de har det som regel rigtig, rigtig godt i livet. Desuden er udviklingshæmmede som regel glade for at hjælpe med et eller andet, hvis man kan finde et sted, de kan arbejde.

Jeg mente at barnet jeg bærer har down syndrom. Ja, men hvorfor tror du at vi i Danmark har færest børn med down syndrom, fordi ved hjælp af fosterdiagnostik vælger man at abortere. Jeg siger ikke selv jeg vil gør det, jeg vil beholde mit barn som han er.

Men når jeg læser denne holdning:Gør det der er til størst mulige nytte for flest i længste tid . Lyder det for mig, at jeg skal heller vælge en normal barn der ikke fejler noget, fordi han vil være nytte for flest i længste tid...

Jeg har tilkendegivet min holdning til tingene. Jeg går ind for det frie valg. Jeg går ind for diagnosticering for dem der ønsker. Jeg går ind for abort, for dem der ønsker.

Når jeg en dag kommer ud på den anden side af KU med et stykke papir der erklærer at jeg er kandidat i medicin osv., vil jeg dog aldrig nogensinde opfordre et forældre-par at få en abort, medmindre barnet vil være ulevedygtigt ved fødslen. Jeg vil fortælle muligheder, risici samt hvordan tingene sandsynligvis kommer til at foregå efter fødslen, men valget skal være helt op til forældrene.

#3

Der er desværre mange med fx trisomi 21, der fødes med alvorlige helbredmæssige problemer. Det er jo ikke pga den dårlige begavelse, at nogle forældre vælger deres ufødte barn fra, men fordi de overvejer hvilket liv, deres barn vil få.

Mange folk med downs syndrom udvikler alkoholisme pga psykiske problemstillinger, så det er altså ikke fordi de alle har det nemt..

40-50% har hjertemisdannelser, op mod 10% har epilepsi, og op til 2% får leukemi (blodkræft). En tredjedel har nedsat stofskifte, nogle få har misdannelser i tolvfingertarmen, og desuden har de tendens til infektuioner, og har andre småproblemer med synet og hørelsen.

Hjertemisdannelser ses jo ofte på scanningen, hvis man ved,  at fosteret har trisomi 21.Med til de etiske overvejelser hører jo, at man kommer til at udsætte barnet for betydelige mængder af smertelige operationer.

Jeg synes, at det er fint med fosterdiagnostik, så længe man har grundige overvejelser med i købet, og ikke handler ud fra et samfundsmæssigt cost-benefit syn.

Man kan jo også spotte børn med anencephali osv. De børn vil alligevel dø så snart de er ude af maven.

http://en.wikipedia.org/wiki/Anencephaly

#9

Og dermed begrundelsen, at lægen skal gøre forældrene opmærksomme på dette (hvis det er ønsket), men ikke sidde og ligefrem opfordre til abort. Hvis forældrene mener at det er forsvarligt for barnet, og at barnet vil få det godt i sin levetid, så må det være sådan det er. Den eneste situation jeg kan komme ind på, hvor at tilråde abort kan komme på tale, er når risikoen for en spontan abort er stor (div. kromosomfejl) eller hvis barnet ikke har mulighed for at overleve efter fødslen. Anencephali hører ind under tilrådede aborter.

Men igen, hver læge har sine holdninger. Jeg kender til mine og ved, hvad jeg vil stå inde for. Andre kender deres, og vil måske tilråde aborter i flere situationer.

Og jeg er helt enig med dig i, at livet må være i alles interesse, fremfor at samfundet går videre med så få udgifter som muligt.

#10  Ja, vi er helt enige i ikke at opfordre til abort uden alvorlige ricici for barn/mor. Jeg har heller aldrig hørt om, at læger uopfordret opfordrer til abort, med mindre barnet eller moderen sandsynligvis vil dø efter fødslen. Rollen handler, efter min mening, om saglig oplysning, så forældrene bliver kompetente til at tage et valg selv.