Biologi

eksamensspørgsmål, fordøjelse, laktase mangel osv.

02. juni 2011 af atm-girl (Slettet) - Niveau: B-niveau

 hej!  

JEG HAR 2 SPØRGSMÅL SOM JEG HÅBER I KAN HJÆLPE MIG MED :). DOG ER DET, 2. SPØRGSMÅL, SOM JEG IKKE KAN FINDE UD AF. 


SPØRGSMÅL 1.

En stor del af jordens befolkning kan ikke tåle mælk på grund af manglende laktaseproduktion. Dette kan være genetisk betinget. Uddyb og forklar dette.

MIT SVAR TIL SPØRGSMÅL 1 : Det kan være sket ved at der er sket en mutation i et regulerende gen til laktasegenet så det hele tiden er tændt. Eller at der er sket en mutation i promoteren til laktasegenet således at enzymet RNA-polymerasen i højere grad vil binde sig dertil så genet transcriberes hyppigere. ER DET KORREKT? 

SPØRGSMÅL 2.  Egenskaben medfører fordøjelsesproblemer. Forklar, hvad årsagen kan være.

SVAR TIL SPØRGSMÅL 2 ????
(JEG VED DOG GODT, AT MANGLENDE LAKTASE MEDFØRE PROBLEMER MED AT FORDØJE LAKTOSE, (MÆLKESUKKER), SÅSOM MÆLK, OST, OSV. MEN HVORDAN KAN DER OPSTÅR FORDØJELSESPROBLEMER GENERELT? JEG KAN IKKE RIGTIGT SE NOGEN PROBLEMER I DET???? )

HÅBER I KAN HJÆLPE MIG, HURTIGST MULIGT, DA DET ER ET EKSAMENSSPØRGSMÅL

ATM


Svar #1
02. juni 2011 af atm-girl (Slettet)

 nogen der vil hjælpe ????


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. juni 2011 af StudRambo (Slettet)

 1) Man skelner mellem, miljøbetinget laktose intolerence (i) og medfødt laktose intolerance (ii). Sidstnævnte, medfødt laktose intolerance, er ekstremt sjældent og skyldes en genetisk fejl der medfører manglende laktase produktion. Dette kan fx. være grundet manglende genekspession (gentranskripsionen er 'slukket') eller DNA-mutation der gør at laktase simpelthen ikke kan produceres - oftest en mutation der ændrer aminosyresekvensen i enzymet og gør det for ustabilt til at fungere.

Miljøbetinget laktose intolerence bunder i at mange kulturer ikke benytter mælkeprodukter efter barneårene. Derfor er der ikke behov for laktase og ekspressionen 'skrues ned'. Man kan derfor sige at miljøbetinget laktoseintolerance skyldes reguleringen af laktoseekspressionen og denne regulering styres jo igen af DNA på et andet kromosom og er ikke nødvendigvis en fejl, men nok nærmere et tegn på at tidligere kulturer ikke har haft brug for laktase efter 2-års-alderen og derfor har skruet ned for genekspressionen efter denne. Problemet er så at den genetiske tilpasning mange steder ikke har fundet sted.

2) Manglende nedbrydning af laktose gør at den ikke optages i tyndtarmen - derfor føres laktosen videre til tyktarmen hvor tarmens bakterier nedbryder den ved oxidation. Under denne oxidation dannes relativt store mængder gas (CO2 og methan mv.) som giver symptomer a la fordøjelsesproblemer (tynd mave, mavekramper etc.)


Svar #3
02. juni 2011 af atm-girl (Slettet)

 tak for svaret :) 

mht. svar 2), hvor har du det fra ? nettet ?? jeg har set i alle mine bøger, men kunne ikke finde noget.. så hvis det var på nettet, vil jeg uddybe det :)  


Brugbart svar (1)

Svar #4
02. juni 2011 af StudRambo (Slettet)

 Jeg har det fra en lærebog om Kost og ernæring - men fandt en side til dig på nettet:

http://www.aafp.org/afp/2002/0501/p1845.html (under 'Pathophysiology')

og ellers er der den engelske wiki, men der er mange undervisere der ikke vil have denne som kilde...


Skriv et svar til: eksamensspørgsmål, fordøjelse, laktase mangel osv.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.