Side 2 - iq er ikke det samme som at være klog

#20

Der er den lille forskel, at alle, der har lyst, kan blive medlem af fodbold- eller frimærkeklubben. Det kræves ikke, at man er stjernespiller for at blive medlem af fodboldklubben og komme til at spille fodbold. Men for at blive lukket ind i Mensa, skal man være for klog.

#21 Præcis.

#20 Det er diskriminationen, der er problemet. "Nej, desværre, du kan ikke blive medlem, du er ikke intelligent nok". Du sagde det sådan set selv. 

#21
På ét punkt ta'r du fejl:
man skal ikke (nødvendigvis) være klog for at kunne blive medlem af Mensa,
man skal opnå et bestemt resultat i foreningens intelligenstest.

At have en høj intelligenskvotient betyder, at man er god til at løse intelligenstest-opgaver! Ikke andet.

 #22 - "Nej, desværre, du kan ikke blive medlem, du er ikke hurtig nok" sorry, så kan jeg ikke blive en del af landsholdet ^^''

#19 - sådan set passer 'symptomerne' på dem, der ligger blandt de 1-8% mest begavede. Så det betyder ikke, at man er super intelligent, jo flere af tingene, man kan nikke genkendende til, men hvis mange af tingene passer, så er der en chance for, at man ligger i toppen. 
Og så må jeg lige pointere endnu engang, at mange med særlige forudsætninger aldrig opdages, fordi de underpræsterer af den ene eller anden årsag. 

 #23 - se strukturer, mønstre og gennemskue systemer... 
Nogle højt begavede er faktisk ikke særlig stærke i denne disciplin, men langt de fleste er ^^ 

#24 Du glemmer, at Mensa ikke er landholdet. Det er en forening. Deri ligger forskellen. Det er i øvrigt ikke særligt intelligent eller effektivt at underpræstere. Efterhånden har du argumenteret for, at "højt begavede" ikke er andet end individer, der tænker anerledes end normalen og deraf ikke har de nødvendige kompetencer, der skal til for at indgå på ligeværdig vis i samfundet. Medmindre der så smides et par Ole Rømere (hvad er pluralisformen?) ud fra Mensa om året, er det vel blot en betegnelse - "højt begavet" - der har til formål at beskytte folk, der tænker hovedsageligt logisk, rummeligt og ikke på samme vis evner at benytte de andre intelligenser - i stedet for "højt begavede" kunne de vel også kaldes "ensidige". 

Det lyder ikke specielt begavet, om jeg må sige min mening. 

Livet går ud på at kunne noget og kunne præstere, når det er nødvendigt. Kan du ikke det, er du en fiasko. Det gælder i skolen, i karrieren, i parforholdet og alle andre steder. 

 #26 - høj begavelse kan også ligge på andre punkter end den logiske og rummelige evne, men selv disse områder kan være lave, fordi de ikke formår at udtrykke sig, så de bliver forstået, og det er svært at præstere, hvis ens tanker er optaget af andre ting - det kan være andre interesser, eller som oftest: problematikken med ikke at passe ind, så man kan indgå i de sociale fællesskaber. Dertil kommer dovenskaben, når man altid bliver udsat for for nemme opgaver, og man får skabt sig store huller i sin viden, der gør, at man kan mangle fuldstændig grundlæggende egenskaber indenfor en opgave, der gør, at man ikke kan klare den særlig godt. Og er man samtidig perfektionistisk, så gider man måske ikke engang prøve ordentligt, hvis man alligevel ved, at det ikke bliver som man vil have det, og det ikke bliver godt nok. 
Mange højt begavede har så mange ting i hovedet, at de er nødt til at sortere fra, og det bliver oftest skolen og det faglige - gerne også det sociale, hvis de har haft nederlag nok, men det er som regel der, at der kæmpes mest. Nogen lukker så også af for det sociale og fordyber sig i det faglige i stedet, hvis de oplever en succes med det faglige. 
Højt begavede er langt fra nødvendigvis ensidige. Mange af dem er også ekstremt nysgerrige og elsker at lære, og så er det som regel ligegyldigt, hvad emnet er. De opsnuser alt, hvad de kan, alle vegne, men deres viden bliver så ikke særlig dyb - og det gør igen, at de ikke præsterer højt i det faglige, for den faglige viden er ikke nødvendigvis ret dyb. De højt begavede er ofte også meget energiske mennesker, der ikke bryder sig om at sidde stille ret længe af gangen, ved mindre noget virkelig optager dem, og det gør, at de sjældent når at fordybe sig, før noget andet fanger deres interesser. Dertil kommer, at de gerne tænker over de mere eksistentielle dele af tilværelsen og livet, og disse tanker kan optage dem langt mere end skolens undervisning - så kommer man også bagud og får skabt sig huller. 
Og fordi de tænker i helt andre baner end gennemsnittet, så har de det med at løse åbne opgaver så meget anderledes, at lærerne tit ikke kan forstå dem eller forholde sig til dem, fordi de ikke forstår de tanker, der ligger bagved. 

Der er rigtig mange problematikker, når man er højt begavet, og rigtig mange af dem bliver en form for underpræsterer - de deles op i en 4-6 kategorier, så vidt jeg husker det. 

Nilletøz, du har ret i rigtig mange af de ting du skriver, men selv om der er mange højt begavede, der er super sensitive, så er det ikke et generelt træk for hb, og der er ingen forskning, der underbygger, at højtbegavede er mere sensitive end befolkningen er generelt. 

#0 Du  kan jo prøve at søge om optagelse i Mensa, måske finder du ud af,, at det er en hyggelig social forening, eller måske vil du ikke rigtig kunne bruge det til noget, men det kan jo ikke skade at forsøge at få det afklaret.

Hvis du er under 18 er der også Gifted Children. Det er en forening for de ca 5 % mest intelligente børn og deres familier, og de laver rigtig mange sociale arrangementer over hele landet. I uge 28 tager de fx på camping sammen. :0) www.giftedchildren.dk

#22
"Det er diskriminationen, der er problemet", skriver Walras.

Nogen danner en forening, som ikke alle kan blive medlem af. Er det diskrimination?

Prøv fx at læse § 2, stk. 1, i vedtægterne for Lyngby Dameroklub ...

"diskrimination, (afledt af lat. discriminare 'adskille'), negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap. ..."

Et eksempel på fordomme?
"Nu vil jeg ikke råde nogen til at blive medlem af Mensa, for det er da vist kun et fællesskab for folk, der tror, at de er bedre end andre og deraf ikke mener, at de kan færdes blandt os almindelige mennesker."
[Walras, #2]

#29 Det ændrer ikke på, at det at sortere iblandt mennesker på baggrund af intelligens må ses som diskrimination. De søger optagelse på baggrund af en mangelfuld test og vurderer herfra, at de er mere intelligente end andre på trods af, at testen kun tester enkelte områder i intelligenssfæren. Jeg synes, at det taler for sig selv. 

På Nilletøzen lyder det endvidere til, at "mensaer" har seriøse problemer med at sætte sig selv op, at strukturere deres viden og forberedelse såvel som at benytte deres "ekstra stærke hjernekraft" konstruktivt. Jeg er ikke imponeret.

#23

Min sætning var ment med en vis form for ironi.

#28 - "der er ingen forskning, der underbygger, at højtbegavede er mere sensitive end befolkningen er generelt. " link/litt.? Nej, det er ikke et generelt træk, men det ses tit sammen, så vidt jeg da forstod, jf. #10.

 #30 - Sådan set gælder det for de 5-8% også, og det må siges at ligge et godt stykke fra Mensa-niveau, og har de ikke udviklet de evner, som de ellers har forudsætninger for (dem i 1-2%), så kan de heller ikke bestå testen... 

#32 Ja, høj begavelse og sensitivitet ses tit sammen, men sensitivitet ses også tit i den del af befolkningen, der har en normal iq, så derfor kan man ikke påstå, at sensitivitet er et træk som højtbegavede mennesker har. Mange hb er ikke specielt sensitive, selv om en del er.

Det vil være et problem, hvis der skabes en forkert antagelse, der ikke er basis for, i forbindelse med fx spotning af højt begavede børn, fordi man fejlagtigt tror, at sensitivitet og høj begavelse altid hører sammen.

Jeg kan jo ikke henvise til litteratur om noget forskning, der ikke eksisterer, men hvis du mener at kende til noget forskning på området, må du gerne henvise til det. Jeg vil meget gerne vide det, hvis det findes.

#31   Sorry! Det var jeg ikke intelligent nok til at 'fange'   :o)

Og selvom jeg dagligt rådgiver temlig begavede mennesker på et universitet er jeg klog nok til at vide, at jeg ikke er klog !

1) Mensa er ikke det samme som høj begavelse - det er en forening

2) hvad med g-faktor, den generelle begavelse = evne til at lære måske skulle vi udvide det begavelsesbegreb  til at omfatte de andre begavelser.

3) intelligens er det man måler i en iq test- og den bliver aldrige mere begavet end dem der har lavet den ; )

4) det man kalder særligt begavede børn er ofte aspergerbørn eller børn uden sociale kompetencer. Det nytter ikke at være begavet ,hvis man ikke kan bruge sin begavelse til noget eller ikke evner at formidle denne

5) de fleste mennesker antager at de selv er kloge....hvor dumt er det lige ?

og til spørgeren.

Du er for ung til at opgive nogle fag.Der er masser af fag man kan lære senere.Hvis man vil, får den rigtige underviser eller udkæmper den rigtige kamp....its all abouth your attitude ; )

Faktisk er det en større udfordring for ens begavelse at lære noget man ikke bare er god til og succes er større. Prøv det.............. tag det som en udfordring : )

Good luck

 # 33 - Arh på den måde ^^ Ja, jeg vidste godt, at det ikke er et særligt kendetegn, men at det netop tit ses sammen :) Jeg håbede, at du havde noget litteratur, for det er virkelig, virkelig svært at finde noget som helst. Ole Kyed, ja, men ellers er jeg sådan lidt på bar bund i det danske, for der er næsten ingenting, og jeg er ikke stærk i engelsk. 

#35 Tak. :) 

#36 Okay, Gifted Children har samlet nogle links og henvisninger her, men måske kender du noget af det i forvejen. Jeg tror ikke, du kommer helt udenom de engelske materialer. :)

https://www.giftedchildren.dk/content.php?r=327-bøger

Prøv også http://www.nagcbritain.org.uk/ . Der er tonsvis af læsestof.

#35 Klotte, du har helt misforstået det, du skriver i punkt 4.. At være højt begavet er ikke en gevinst, hvor det nytter eller ikke nytter noget at besidde evnen til at tænke hurtigt, og derfor er det nyttesløst at problematisere nytten af formidlingsevner. Mange højt begavede har overhovedet ikke asberger træk, det er en ren fordom, og desuden findes der også mange sociale mennesker med høj begavelse..

Det du skriver om i punkt 2 er jo at sammenblande teorierne om Gardners mange intelligenser med g-faktoren. Jeg synes egentlig, at Gardners intelligenser nærmere bør kaldes for kompetencer eller talenter.
G-faktoren er den generelle intelligens, og har man en høj g-faktor, korrelerer den jo positivt med andre måder at være dygtig på, fx Gardners intelligenser.

 #38 - årh, sådan en liste har jeg virkelig savnet! Jeg har allerede læst tre af bøgerne, og jeg vidste, at jeg manglede Ole Kyeds, men nu er der i hvert fald noget at tage fat på! :D 

# 38 du har helt ret i at der er mange velbegavende med gode sociale kompetencer og gode formidlingsevner- men der er altså også mange med matematisk/logisk  sans som mangler de samme evner og derudover mangler indlevelsesevne i andres måder at agerer på. Det er ofte de samme som ikke kan afkode kropssprog. Jeg har igennem 25 år som psykologisk rådgiver på DTU mødt en del af disse. Og de er meget glade for at hævde sig selv og deres iq og tiltrækkes ofte af mensa i håb om at komme ud af en isolation og finde ligesindede.

G -faktor er bredere end Gardner.Idet etik, æstetik, musikalitet, inivative evner, krativitet, sprogtilegenelse, matematik, fysik, naturmøstre, kulturmønstre, føleser , kinestetisk sans, formidling,religion, håndværsfærdigheder, malerkunst, historie, samfundsfag økonomi, sang, og ALT muligt andet læres med lethed. Ofte er g-faktor forbundet med klæbehjernes åbenhed og evne til at undersøge ALT hvad undersøges kan........... De kan klare sig i alle typer samfund og i alle kulturer.

Men skrærer man IQ ind til benet viser det sig at dem mange kalder begavede scorer højt på matematik. Derfor er der også altid en mat del i alle intelligenstestpakkerne , selv i en projektiv test som den klassiske blækklatprøve.

Om man kalder det : evner, færdigheder, intelligens, kompetencer  .....eller HVAD  ????I dont care - det handler om nogle begavelser udi at kunne klare sig. Derfor er det også vigtigt om det er nogle man kan anvende til noget  andet end at bestå test og rykke rundt på kubrikklodser.

En af mesamedlemmernes mest begavede mand lever som lastbilchauffør, fordi hans begavelser forhindrer ham i at leve et almindeligt liv....

Hvem er lykkeligst og med mest glæde ved livet ? de kloge eller de dumme ?