iq er ikke det samme som at være klog

 Hej,

Hvor lavede du en test og fandt ud af at din IQ lå så højt oppe?

Kære ven, at du ikke klarer dig godt i nogle fag er ikke ensbetydende med at du er ubegavet el. dum. Jeg kan give dig et eksempel: mange ordblinde har svært ved at skrive skriftlige opgaver på grund af stavefejl o.l. men faktisk viser en undersøgelse at størstedelen af ordblinde er ret begavet. Desuden klarede einstein sig heller ikke godt i skolen. De fleste intelligente er typisk interresseret i bestemte ting. Man kan sagtens være begavet, selvom man ikke er god til alt. 

Har du snakket om det med dine lærere?

Nu vil jeg ikke råde nogen til at blive medlem af Mensa, for det er da vist kun et fællesskab for folk, der tror, at de er bedre end andre og deraf ikke mener, at de kan færdes blandt os almindelige mennesker.

Mit bedste råd til dig må nok være, at du skal tage det roligt. Hvis du kan formå at samle en Rubik's Cube alene uden at have øvet på algoritmer, og du har en god forstand på de matematisk/fysiske fag, så er det måske bare et spørgsmål om, at du skal målrette din uddannelse, så den i højere grad kommer til at fokusere på dine kompetencer. Fordelen ved folkeskolen er, at den har til formål at give et bredt fundament i alle fag, som vi kan bygge videre på, når vi senere skal på gymnasiet og eventuelt på universitetet eller andet. I folkeskolen er det derfor vigtigt at være generalist, det vil sige at kunne lidt af hvert, men det bliver senere langt mere vigtigt at kunne finde ud af at fokusere og specialisere sig.

Du kan eventuelt se på, hvordan det ville være at tage en HTX efter folkeskolen, som i langt højere grad end STX fokuserer på dine kompetencer indenfor matematik og fysik. Desuden giver den også adgang til alle universitetsuddannelserne, hvis du vil læse der engang, hvor det at specialisere sig er i højsædet. 

Med hensyn til dine lave karakterer i dansk, engelsk og tysk, så er det jo bare ærgeligt. Om du kan finde ud af tysk eller ej, er vist tilnærmelsesvist ligegyldigt, men du skal gerne forbedre dig i de andre fag for selv om det er vigtigt at kunne matematik og fysik, hvis du eksempelvis skal være fysiker, matematik, økonom etc, så er det stadig vigtigt at kunne formulere sig sprogligt. Ikke desto mindre er der andre og bedre måder at blive dygtig til at skrive og tale på. Hvis du gerne vil være dygtig til engelsk, og det skal du være, for det er fremtiden, så er det bedre at tage et år til England/USA for derved at lære sproget i praksis. Dansk kan læres ved at læse og diskutere en hel masse - også det er langt sjovere end at skrive stile i skolen.

For at opsummere: Lad være med at tro du ikke er klog, fordi du ikke kan alt i folkeskolen. Vi har alle forskellige kompetencer, og man kan ikke være god til det hele. Find hellere ud af, hvordan du bedst udnytter dine egne evner.

#1 Det er en myte, at Einstein ikke klarede sig godt i skolen. Årsagen er, at karakterskalaen i Tyskland blev ombyttet på et tidspunkt, så hvis du læser hans karakterer i dag anakronistisk ud fra den nye skala, ser det ud til, at han fik bundkarakter i næsten det hele, hvor virkeligheden var, at han var i toppen.

@2

Hmm, hvorfra ved du hvordan Mensas fællesskab er???

Nå, man er ikke klog fordi man har en høj IQ. Lige som et tal som 143 ikke fortæller om det er højere end gennemsnittet, fordi det helt afhænger af spredningen ved testen.

Men en høj IQ er nok nærmere tegn på at processerne i hjernen er hurtigere, men klogskab kommer af at lære/læse/øve og alle kan blive kloge på områder, nogen vil bare være hurtigere end andre

#3 Jeg kender flere, der er medlem af Mensa. Jeg må indrømme, at alene det, at medlemmerne udråber sig som værende iblandt de 2 % klogeste i Danmark på baggrund af en så mangelfuld test, er nok til, at jeg udtaler om fællesskabet, som jeg gør. Hvorfor blive medlem af Mensa, hvis du ikke har et behov for at prale med din intelligens?

Alene det udtrykker lidt om deres personlighed.

Jeg har i det hele taget et ambivalent forhold til den elitære tankegang, der ofte fremtures med i samfundet. Jeg kender folk i Mensa, folk fra Sorø Akademi og Herlufsholm, folk der har gået på elitegymnasier og som går på elitestudier på universitetet, men de er stadig ikke et klap bedre end mig. Til gengæld har de ofte et langt værre selvbillede og ikke ret godt styr på at være sig selv. Mange af dem ville have haft bedre af et par år på en højskole, når de selv var gamle nok til at beslutte sig til at tage afsted. 

 mensa.dk/forum/read.php samme diskussion kører på Mensas offentlige forum :) Det betyder, at det er åbent for alle - både folk der er og ikke er medlem af Mensa.

#4 - Sådan set har mange, der hører til blandt de 5% med højeste IQ, en meget speciel personlighed, der primært skyldes en meget anderledes tankestruktur end gennemsnittet. De er, hvad man kalder, med særlige forudsætninger eller højt begavede, og de falder ofte så meget udenfor normen, at de har svært ved at fungere i alm. sociale forhold, og da der netop er så få, så er det en god ting, at der er et sted, hvor man kan samles og snakke med nogle, der tænker mere som en selv. Og det har intet at gøre med, at de er nørdede, at de ikke fungerer i alm. sociale forhold - overhovedet ikke! For det er for mange et problem allerede fra 3-4 års alderen, nogle gange endda før, og de kan kæmpe hele deres barndom med at blive anerkendt og accepteret af andre uden at blive det.
Og bare, fordi man er med særlige forudsætninger, så betyder det ikke, at man kan alt, ved alt, eller lignende, men at man har forudsætningerne for at tillære sig tingene hurtigere og nemmere end andre. Faktisk har mange i den gruppe en meget stor mangel på viden udenfor lige det, der interesserer dem, eller også ved de lidt om næsten alting.
De scorer heller ikke nødvendigvis højest i skolen. Der findes det, der hedder underpræsterer - det er dem, der simpelthen har givet op overfor skolen eller hvor andre ting har spillet ind og gjort, at de ikke bruger de forudsætninger, de har. Ofte er deres tankegang og reaktionsmønster også så speciel, at mange undervisere ikke kan forstå dem, og det betyder, at man ikke får høje karakterer! Mange højt begavede er på mange måder ikke elitemennesker - heller ikke i skolen.
Det er ofte en stor kamp for dem med særlige forudsætninger at blive forstået af gennemsnittet, når man fører en faglig samtale, også selvom man er på niveau med hinanden. Det er for mange af dem endda endnu sværere at føre en ganske almindelige samtale med andre mennesker! 

Netop alle de problemstillinger gør, at et sted som Mensa er et godt fællesskab. Der er flere som en selv, og som man har svært ved at finde i det daglige - folk, der forstår en og har oplevet verden på samme måde. Ikke at alle i Mensa har haft det på samme måde, men der er langt flere, der kan nikke genkendende til ens egne oplevelser. 

#5 

Jeg ser intet i det, du skriver, der skulle fordre, at de "højt begavede" ikke kan indgå i samme fællesskab som os andre.

Hvis de ikke formår at analysere de sociale handlingsmønstre, kan de umuligt være så højt begavede, som deres IQ ellers skulle give indtryk af (social adfærd er ikke ret svær at tyde). Måske er det, fordi de slet ikke er interesserede i at indgå i fælleskaberne, måske har de bare kun lyst til at mænge sig blandt deres egne. Måske er det i virkeligheden bare, fordi de ingen social intelligens har, hvorved vi er tilbage ved det mangelfulde begreb intelligenskvotient.

Alligevel kan alle lære at være sociale. Vi er mange, der fra fødsel er introverte, men som har lært at gebærde os i en verden, hvor åbenhed er essentiel. Hvis man vil lære noget, må man udfordre sig selv. Det er ikke alt, der er let, men man lærer det ihvertfald slet ikke, hvis man bare lukker sig inde blandt sine egne og dermed aflukker sig fra det, der skal udvikle en. Det er samme problem, der er med den elitære tankegang, jeg fortalte om i #4. Ensidighed fordrer ensidighed.

Man må ud i verden og tage ved lære!

 #6 - Højt begavede er gerne nogle af dem, der har den største empatiske evne, men de er ofte også så milimeterretfærdige, at det kan trikke deres sensivitet - ofte er højt begavede nemlig også meget sensitive, hvilket gør, at mange folk simpelthen lukker af overfor dem, fordi deres følelser er så markante: ekstremt glade, ekstremt kede af det, ekstremt vrede, osv. Derudover er deres tankemønstre så abstrakte, at de har svært ved at forstå folks handlingsmønstre, fordi de kan tolke så mange ting ud af det, at de ofte holder sig i baggrunden for at indsamle flere data på den enkelte person for at finde ud af hvad 'koden' er for netop den ene - og det gør, at de ofte bliver stemplet som generte og tilbageholdene, og så er der sjældent lukket op for dem.
Samtidig gør deres tankegang også, at deres humor som regel er helt, helt anderledes og ganske speciel - mange gange griner de ofte af ting, som andre overhovedet ikke kan se det sjove i. Derudover er langt de fleste med høj begavelse også ude i, at de i større eller mindre grad lider af asynkron udvikling, det betyder, at deres intelligens i børneårene er større for deres alder end jævnaldrene, mens de socialt er yngre. Det sidste har det med at vare ved langt op i årerne - gerne skal man helt op over de tredive, før dette er tilpas jævnet ud med andre mennesker, så de ikke opfattes som barnlige. Og det er altså ikke nemt at være et barn på 7 år, der tænker som et på 10, men leger som et på 5. Det gør, at børnene gerne søger meget ældre eller meget yngre bekendtskaber, og de lærer derved ikke nødvendigvis at begå sig med deres jævnaldrene. 
Mange højt begavede er heller ikke til drukfester, og så er det altså først rigtig svært at være ung i Danmark! En af grundene er, at de tænker over alle konsekvenserne, og den anden er, at de ikke føler behovet - både fordi de er meget ældre og meget yngre på en gang. 
Og som nævnt har de meget svært ved at følge en almindelig hverdagssamtale, som oftest går under begrebet small talk. Ja, det kan læres, men det er en meget, meget hård og lang kamp, og de fleste giver op, inden de når så langt. 
Endnu et problem er deres perfektionisme. Rigtig mange højt begavede har den. Hvis de ikke kan gøre det rigtig første gang, så giver de op og nægter at prøve igen, og de har svært ved at acceptere, at ting skal læres, og det er okay at lave fejl for at lære. 
De har det også gerne med at tale som de tænker, hvilket er meget flyvsk og fra et emne og til det næste, og de kommer gerne med pudsige udbrud hist og pist. De vil rigtig, rigtig gerne dele, hvad de tænker, indtil de er blevet skuffet så tilpas mange gange, at de simpelthen bare lukker sig inde i sig selv.

Så for den gennemsnitlige med særlige forudsætninger, så sker der gerne det, at de har mødt en masse nederlag i sociale kredse, fordi de
 - har en anden humor
 - ikke kan finde ud af at smalltalke
 - ikke finder en hverdagssamtale interessant 
 - bliver kede og sårede, til tider endda vrede, når de ikke bliver forstået, hvilket de sjældent gør
 - er for perfektionistiske til at kunne rumme, at de kan/skal lave fejl for at lære
 - har en asynkron udvikling
 - taler om mange ting på en gang og tit kommer med underlige/pudsige udbrud og kommentarer på random tidspunkter, der ikke giver mening for folk, men som betyder noget for dem selv

Jer der svarer på, hvordan folk er, når de har en høj intelligens, er det noget I har læst, noget I har oplevet eller noget helt 3?

Jeg kan overhovedet ikke genkende billedet af de højt intelligente som værende asynkrone, eller være udenfor normen, eller som folk der har behov for at prale om deres intelligens.

Faktisk tror jeg der er flere som slet ikke nævner det for deres omgangskreds, eller overhovedet bliver medlem til trods for at muligheden er der.

Hvis man satte 1 højt intelligent person i rum med 9 med lavere intelligens, så vil den ene falde udenfor. Gjorde man det omvendte, så ville den også falde udenfor.

Præcis som hvis man til en fest var den eneste social og sundhedshjælper til en fest for læger.

Det er ikke fordi man er anderledes end resten af befolkningen, men alene fordi at fællesskabet er anderledes end det man er vant til

...og når vi så har fået sat dem i kasser, og vi har sikret os, at de selv ved, at de ikke kan alt det, så er vi ihvertfald også sikre på, at de ikke kommer til at lære det.

Det er fint at definere og psykologisere, men det kommer den "højt begavede" jo sådan set ikke videre med sit liv af. Det handler stadig om at komme ud iblandt andre mennesker, for det er kun her, denne kan udvikle sig. I øvrigt er størstedelen af de karakteristika, du fremdrager, ikke specifikt for højt begavede men nok snarere introverte mennesker. At det så oftest er introverte, der er højt begavede er en anden sag. Hovedsagen er, at det ikke nytter at undskylde sig bag en diagnose, det er sådan blot en forsvarsmekanisme imod at tage de kampe, det kræver for at overvinde syndromet - som det vel er at være højt begavet, hvis man "fejler" alle de ting.

Men nu kan jeg i øvrigt ikke se problemet i at have en anden humor eller ikke at kunne smalltalke (introverte finder det alligevel oftest ikke interessant). Sådan har jeg det også ofte selv.

Men jeg kan se problemet i at være for perfektionistisk, og jeg kan se problemet i at komme med pudsige udbrud på tilfældige tidspunkter - til gengæld må jeg så også stille mig tvivlende overfor, om dette er et tegn på forøget intelligens eller om det snarere er et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte ikke rigtigt har forstået sig selv. Har du forståelse for dig selv, og har du forholdt dig til dig selv, er du blevet dig selv. Da har du ikke brug for andres bekræftelse, du har ikke brug for at komme med mærkelige udbrud, og du ved, at du er perfektionistisk. Det er et spørgsmål om social forståelse igen.

I øvrigt er det at være "højt begavet" jo et vidt begreb. Jeg kan også finde ud af avanceret matematik, jeg kan samle en Rubik's Cube på et halvt minut og har aldrig haft problemer i skolen. Men jeg begrænser jo ikke mig selv under prædikatet: "højintelligent" og påstår det som værende undskyldning for, at der er andet, jeg ikke kan. Så må man jo lære det. Undskyldninger er livet for kort til. 

 #8 
"Begavede børn i skolen - Duelighedens dilemma" af Gunilla O. Wahlstrøm

http://www.intelligenteboern.dk/

De nedenstående fra forumet har intern litt. liste

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t326-tegn-pa-underydelse

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t655-forskole-adfard-for-begavede-born

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t645-kendetegn-pa-intelligente-born

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t441-nar-dit-barn-bliver-mobbet

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t333-asynchron-udvikling

http://intelligenteboern.aforumfree.com/t331-perfektionisme

http://giftedkids.about.com/od/schoolissues/p/underachieve.htm?nl=1

http://www.stephanietolan.com/is_it_a_cheetah.htm

I det hele taget en del fra disse side:

http://www.stephanietolan.com/index.html

https://www.giftedchildren.dk/

http://www.matriarq.dk/forside.html

http://mensa.dk/

Og egne erfaringer med højt begavede børn og unge

 # 9 - Det er ikke at gemme sig bag en diagnose, og det har intet at gøre med forståelse af sig selv, da mange højt begavede har en ufattelig stor selvindsigt, og de agerer på samme måde, selvom de ikke ved, at de er højt begavede, og folk ikke kan se, at de er højt begavede. Og de kan kæmpe og kæmpe og kæmpe igen og igen og med voksnes hjælp igennem børneårene for at blive socialt accepteret. Vi er mennesker, og mennesker er flokdyr, så hvis du altid bliver anset som forkert og anderledes, så ødelægger det troen på en selv. Specielt fordi dem med høj begavelse ofte er så åbne overfor input, argumenter og information, at de også tager meget af det dårlige og forkerte til sig, og det tager altså også lang tid at lære at sortere i al den information. Specielt børnene tager det jo ind, og det sætter sig, og det bliver gerne siddende, indtil man får hjælp til at komme af med det, og det kræver gerne en psykolog, hvis de overhovedet tør sætte sig foran sådan en, fordi de ofte bliver anset som, at så har man et problem, og det er i deres hoved en fejl. 

Og den med de pludselige udbrud - andre højt begavede kan følge den tanke. Og det er altså heller ikke særlig sjovt at være den eneste i lokalet, der sidder og griner af noget, som ingen andre forstår. Ligesom de kan tænke så meget over så små ting i en samtale, at de kan finde på at kommentere det en tid efter, selvom resten af flokken allerede er langt videre i deres samtale. Så bliver man til grin over, at man ikke følger med i samtalen. I blandt andre højt begavede bliver den slags fanget, fordi man gerne kan have 5-6 eller flere samtaler om forskellige emner kørende samtidig, uanset om man er to eller flere. De fletter indover hinanden og lapper og hopper, og de kan tale om det flere gange i løbet af dagen, når de har tænkt lidt mere over det og koblet flere ting sammen, og så nævner de det og er tilbage i samtalen. For dem slutter en samtale sjældent rigtig. 

Og jo, de karakteristika, jeg har fremlagt, er netop typiske for særligt begavede. Jævnfør litteraturlisten. Stephanie Tolan omtaler vist alle de karakteristika i hver sin artikel på sin hjemmeside, og det er karakteristika, der bliver diskuteret på forumet, jeg også har linket til, hvor der primært sidder forældre til højt begavede børn eller folk, der selv er højt begavede og mangler nogen at snakke med det om. 

#11 Du evner ikke rigtigt at overbevise mig, men du forstår at minde mig om, at psykologer ikke gør meget andet end at definere og generalisere. Der er alt for få psykologer, der er konstruktive, der tænker i løsninger og tager fat i Hiin Enkelte, som Kierkegaard ville sige. Det er et problem. Jeg har læst meget psykologi, men det hele emmer af den fejl.

For mig at se er en højtbegavet, der ikke har vist resultater udover at være socialt ubegavet, ikke særlig begavet. At gemme sig blandt ligesindede og konstant få at vide, at du er mere intelligent end andre, er ikke konstruktivt, det er en undskyldning for, at der er mange ting, du ikke kan. I stedet for at definere stilstanden, hvori der intet sker, var det relevant at se på det vordende, hvor den enkelte kunne lære at gebærde sig og få det bedste ud af sine evner i det samfund, som vedkommende lever. At beskytte sig og afskærme sig er ganske enkelt et svaghedstegn, der ikke just appellerer.

# 12 -  Du misser, at mange højt begavede aldrig nogensinde får at vide, at de er intelligente eller kloge, fordi de underpræsterer, fordi de ikke bliver udfordret fagligt og ikke bliver socialt accepterede. Rigtig mange højt begavede bliver aldrig nogensinde opdagede - og de ved det ofte heller ikke selv. De mister troen på sig selv, skolen, venskaber, osv. Og så beskytter de sig netop og afskærmer sig til sidst for, at de ikke bliver såret yderligere. Som nævnt er de ofte også hyper sensitive, og mange folk kan stå totalt uforstående overfor deres reaktionsmønstre, og de forstår ikke selv, hvorfor de reagerer som de gør, blot ved de, at det er sådan, de typisk reagerer, og de har svært ved at ændre deres handlingsmønstre - det har alle, specielt hvis de skal gøre det uden hjælp eller opbakning noget sted fra. 

Det hele starter i barndommen.... 

Et rigtig godt eksempel på en højt begavets tilværelse: mensa.dk/skriverier/rumskib.xml
Skrevet af et Mensa medlem

Ja, det er utroligt så uheldigt, det er at være mere intelligent. :-)

Jeg kan ikke sætte mig ind i det, for jeg har selv prøvet størstedelen af det, hun beskriver, men jeg har altid fundet mine egne veje. Det kan andre også. Jeg fandt min trøst i filosofi og psykologi, der fortalte og lærte mig om, hvad det vil sige at være et selv, der forholder sig til og står ved sig selv. På den måde fik jeg fjernet tvivlen om, at jeg var god nok, jeg blev ikke såret, men jeg udviklede mig som person og begyndte at forstå, hvordan jeg skulle forholde mig i sociale sammenhænge, hvordan min rolle var, og hvorledes den adskilte sig fra alle andres. 

Er jeg højt begavet? - måske, jeg har ikke taget en test. Er det vigtigt? - Nej, prædikatet er ligegyldigt, det er et spørgsmål om, hvordan man udnytter sine evner, om de så er store eller små. 

 # 14 - Det er faktisk en større forbandelse end en gave for de fleste.... desværre... 
Jeg ville bare ønske, at der var en større viden og indsigt på området, så jeg kunne sætte mig ind i, hvordan de bedst kan hjælpes med at begå sig i de sociale kredse. Vi kan ikke alle læse filosofi og psykologi og finde den rette vej der.

Nej, mærkaten er ikke vigtig, men det ændrer ikke på, hvem man er, og at man har problemstillinger, man skal klare sig igennem. Nogen har hjælp til dette i deres opvækst, andre ikke. Nogen kommer igennem det uden hjælp og finder hjælp til selvhjælp, andre gør ikke. 

Jeg ønsker at gøre en forskel for dem, der ingen hjælp og støtte har hjemmefra - højt begavede, som normale og lavt begavede. Jeg kan måske ikke ændre deres liv og tilværelse, men jeg ville hade mig selv for ikke at forsøge. 

Løsningen ligger ikke i filosofi og psykologi. Løsningen ligger i dig selv. Filosofien hjalp mig bare til at indse det.

Andre kan finde ud af den erkendelse på andre måder. Hovedsagen er, at det handler om at mærke efter i sig selv. Præcis som jeg rådede #0 til.

#16 - ens egen erkendelse af sig selv er ikke altid nok, desværre, men det er et meget stort skridt på vejen :) Resten kommer jo af, hvad man gør bagefter. 

#0

Hvis du er dygtig til matematik og fysik, så fokuser i den retning, da det højest sandsynligt vil gavne dig mest. Du har evnerne i de fag, og interessen er der nok også i de fag? Så hvorfor "æde" dig selv indefra med at du ikke er klog. At være klog og intelligent er ikke det samme. Gør det du er bedst til. Nogle er gode til engelsk andre mindre gode, nogle er til matematik mens andre ikke er det. Du er faktisk "heldig" fordi matematik/fysik lukker op for utallige fremtidsmuligheder.

Så tænk ikke så meget over at du ikke er god til dansk og de andre fag, når du har evnerne i to af de mest elskede og mest brugbare fag overhovedet! Vær glad for det. Udnyt det gode i dig fremfor det mindre gode. Folk har mange slags problemer og fejl, hvis man skulle se på dem alle ville man blive sindssyg. If you know my point?

Så op med humøret og tag godt imod din uvurderlige gave :-)

#0 Hvis du er super dygtigt til fysik og matematik, så er det et tegn på at du ikke er dum, så om du ikke er så dygtig til de sproglige fag er underordnet, for folk er forskelig, du behøver ikke at være den bedste til alt, for at være klog. Det virker til at du nem kan blive optaget i mensa, dog vil jeg anbefale dig om at tænkt over hvorfor du vil være medlem, og hvad du regner med at få ud af være medlem.

Nilletøz hvis du har ret i dine teser, så må jeg være super intelligent, da 90% at dem passer på mig.

"Nu vil jeg ikke råde nogen til at blive medlem af Mensa, for det er da vist kun et fællesskab for folk, der tror, at de er bedre end andre og deraf ikke mener, at de kan færdes blandt os almindelige mennesker."

Nu er jeg ganske vist ikke medlem af Mensa (jeg har ikke en høj nok IK!), men jeg kan vitterligt ikke se hvorfor Mensa skal kritiseres. Skal man så også kritisere fodboldklubber? Det er jo ikke andet end en forening hvor man kan være social og være fælles om noget man har til fælles - hvad enten det er høj intelligens, frimærker eller fodbold.

Hvad er der odiøst i det?