Må sencor være så hård, - og klage muligheder ?

Jeg mener at når man søger ungdomsuddannelse efter 10. klasse at man bruger sit afgangsbevis derfra. 

Samtidig er karaktergivningen en samtale mellem din lærer og censor. Man kan sikkert sagtens klage nogle steder, men husk nu også samtidig at ens folkeskolekarakterer ikke er de vigtigste i verden.Personligt har jeg i hvert fald aldrig hørt fra dem siden, udover da jeg søgte ind på STX. Men der kan man jo også komme til en optagelsesprøve, hvis ens karakterer ikke kvalificerer en. 

Jeg har i år været ude for det samme, og jeg har klaget - dette resulterede i at jeg kom op til en "om" eksamen. Jeg blev bedømt til 00 til at starte med og i "om" eksamen fik jeg et stort 10-tal! :-)

Deri tager du nu fejl. Det er ikke censor, der giver karakteren, det er derimod din lærer. Censor sidder alene i lokalet for at sikre, at eksamen finder ret sted og for at sikre, at din lærer ikke enten giver dig en for lav eller en for høj karakter på baggrund af vedkommendes humør eller luner. Censor er din sikring for, at alt er gået korrekt til.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan klage, hvis du føler, du er blevet forfordelt. 

Historisk ophav:

En censor har sit ophav i det gamle Romerrige, hvor censorembedet (der var altid to censorer) havde til formål at føre tilsyn med den offentlige moral (som du kender begrebet) og opføre folketælling (en liste over ejendomsretter kaldes census). Denne census gjorde det desuden muligt for censorerne at udskrive ejendoms/formueskat og dermed administrere statens økonomi (med hjælp fra kvaestorerne). Af samme grund blev censorembedet antaget for at være det højeste i Rom på trods af, at både praetorer og konsuler stod dem over.

Wrong. Ultimativt er det censor, der bestemmer karakteren.

Lige meget hvor ordet så stammer fra..

#4 Løs du Danmark problemer, du store orakel, Pythia, der med din store indsigt beundres af os alle, om end du aldrig delagtiggør os i din kunnen. 

...et sådan udsagn, som du kommer med, er naturligvis ubrugeligt, så længe du ikke påviser, at du har ret. Du må enten henvise til en relevant kilde - i dette tilfælde karakterbekendtgørelsen - eller stikke din kommentar skråt op. Underbyg dine indvendninger, så er det nemmere at blive taget seriøst.

Først og fremmest står der ikke i #3, at det ultimativt er eksaminator, der giver karakteren. Det ville være yderst forkert. Der står, at censor er til stede i lokalet for at sikre, at eksaminationen forløber korrekt og den efterfølgende karakter er givet ud fra et sagligt grundlag.

På den baggrund er det klart, at censors indvending skal være dominerende, hvis det skulle komme til uenighed med eksaminator, idet censors rolle ellers i praksis ville være ubetydelig. Dette er, hvad §12 udtrykker, idet

§ 11. Medvirker en eksaminator og en censor ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2. Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.

Stk. 3. Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende.

Men der er ikke på nogen måde tale om, at det er censor, der skærer igennem og definerer den pågældene karakter uden hensyntagen til, hvad eksaminator mener. Alene i brugen af begrebet censor ligger etymologisk, at det bør være eksaminator, der kommer med karakterudspillet, der da siden kan korrigeres af censor, hvis denne er uenig, hvilket - vil jeg tro - i lovteksten er blevet til "gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem". Ultimativt er det dog klart, at censors ord skal vægte højest. Andet ville ikke give mening. Desuden er i det allerhøjeste grad i overensstemmelse med, hvor begrebet stammer fra. 

EmmaJay vrøvler blot   ................simpelthen.