Matematik
En hjælp til matematik.
Hej jeg er i gang med koordinatsystemet. Og der står her, i dit hefte skal du nu både tegne og aflæse - men også beregne - skæringspunkterne mellem de to rette linier i følgende opgaver:
y = -2x + 4 og y = - ½ en anden del x - 2
y = ½ x + 4 og y = 1 fjerde del x + 6
y = 1 tredje del x + 4 og y = 4x - 7
Svar #2
26. september 2011 af Isomorphician
For beregning:
Sæt ligningerne lig hinanden og isoler x
Indsæt den fundne x-værdi i en af de oprindelige ligninger og isoler y.
Svar #3
26. september 2011 af Tyrael (Slettet)
#1
Et eksempel på beregning der følger fremgangsmåden i #2.
Der vides, at ligningerne giver resultatet y, og dermed kan de sættes lig hinanden, dvs.
((1)/(3))x+4 = 4x-7 ⇔ x+12 = 12x-21 ⇔ 33 = 11x ⇔33/11 = 11x/11 ⇔ x = 33/11 = 3
Derved haves x-værdien, dvs. x = 3.
Den nyfundne x-værdi indsættes i en af ligningerne.
y = 4·3-7 = 5
Koordinatsættet er altså (3,5)
Svar #4
27. september 2011 af Chrystine (Slettet)
Du spørger til det hele, så jeg må antage, at u også er i tvivl om, hvordan du tegner dem.
Det er altid en mulighed selv at vælge nogle x-værdier, udregne de tilsvarende y værdier (lav gerne et sildeben, som du har gjort i dit andet indlæg om opgaven) og så afsætte punkterne (x,y) i et koordinatsystem og forbinde dem.
Det er altsammen rette linjer (y=ax+b), så du kan bare kigge på, hvad a og b er.
For linjen y = -2x + 4 er b=4, så linjen skærer y-aksen i 4 (vi sætter en prik i koordinatsystemet 0 henne og 4 oppe).
Hældningskoefficienten (som er tallet foran x) er -2, så hver gang vi går 1 til højre, går vi -2 op, hvilket er det samme som 2 ned.
Vi starter altså i prikken, vi satte i (0,4) og går 1 til højre og 2 ned, og sætter en prik.
Vi kan evt. fortsætte med at gå 1 til højre og 2 ned og sætte en prik nogle gange.
Vi tager en lineal og laver en linje mellem prikkerne. Sådan har vi vores første rette linje.
Tilsvarende med de andre.
Spørg, hvis du er i tvivl om, hvordan du aflæser skæringspunktet.
Det skulle gerne give det samme som beregningen.
Skriv et svar til: En hjælp til matematik.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
