Matematik

Hjælp til spg omkring potens reg.

05. oktober 2011 af NS123 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej! :-)

Jeg har lidt problemer med en potensfunktion, som jeg godt kunne bruge noget hjælp til.. Spørgsmålet lyder som følger:

Nedenstående tabel viser antallet af sten af forskellig størrelse som ingeniørerne forventede at finde i forbindelse med udgravningen af jernbanetunnelen under Storebælt
Datasæt:

Diameter x (målt i meter) 0,5;0,6;0,8;1;1,2;1,5;2
Antal sten med diameter større end x: 1000;500;140;55;24;10;3

Jeg har fundet frem til forskriften f(x)=-4,223414·x^54,857724

Spørgsmålene jeg ikke kan finde ud af lyder:

Bestem det forventede antal sten med diameter større end 0,7 meter?

Hvad er diameteren for sten hvis man har fundet 2000 sten?

På forhånd mange tak! :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. oktober 2011 af peter lind

Den forskrift ser meget forkert ud. Der er ikke sandsynligt at funktionen kun skal give negative tal og eksponenten ser ud til at være alt for høj. Hvad beskriver f(x) ?


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

Forskriften er ikke korrekt. Den giver jo negative værdier for positive argumenter.

Udfør eksponentiel regression på tabellens data.


Svar #3
05. oktober 2011 af NS123 (Slettet)

Undskyld, har skrevet forkert. Forskriften hedder selvfølgelig 54,857724*x^-4,223414


Svar #4
05. oktober 2011 af NS123 (Slettet)

Har funder frem til svaret på spørgsmålet med sten med diameter større end 0,7 meter. Kan I hjælpe med sidste spg?


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#3

Ja, det er meget bedre (og jeg skulle have skrevet regression med en potensfunktion i #2, ikke eksponentiel regression).

Beregn nu f(0,7) ved hjælp af modellen, og løs til sidst ligningen f(x) = 2000 .


Brugbart svar (1)

Svar #6
05. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Løs ligningen f(x) = 2000 ved hjælp af den fundne model.


Brugbart svar (1)

Svar #7
05. oktober 2011 af peter lind

Du har ikke ulejliget dig med at fortælle hvad f(x) er. jeg kan altså kun gætte, og jeg gætter på at den angiver antal sten større end x. Hvis det er tilfælde skal du finde f((0,7)

Det sidste spørgsmål lyder også mærkelig. Har du skrevet det rigtig op ?


Svar #8
05. oktober 2011 af NS123 (Slettet)

f(x) betegner sammen antal sten med diameter større end x.

Sidste spørgsmål er ordret: Hvad er diameteren for sten hvis man har fundet 2000 sten.


Brugbart svar (1)

Svar #9
05. oktober 2011 af peter lind

Det underlige ved spørgsmålet er at der jo ikke er nogle sten med en bestemt diameter. Man kan kun tale om stens diametre  i bestemte intervaller


Svar #10
05. oktober 2011 af NS123 (Slettet)

Ja, jeg giver dig ret..

Kan sige så meget, at facitlisten giver resultatet 0,43 meter.

Giver det mere klarhed?


Brugbart svar (1)

Svar #11
05. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#10

Ja, det er jo løsningen til ligningen f(x) = 2000 .

2000 = 54,8577 · x-4,2234

x = (2000/54,8577)-1/4,2234 = 0,4268


Svar #12
05. oktober 2011 af NS123 (Slettet)

Ja, det er rigtigt. 

I skal begge have tak for hjælpen :-)


Brugbart svar (1)

Svar #13
06. oktober 2011 af peter lind

Det korrekte spørgsmål skulle så være:

Hvis man fisker 2000 sten op hvad er så diameteren af den mindste sten,

Alternativ

Hvis man piller de 2000 største sten ud hvad er så diameteren af den mindste af disse sten.

I betragtning af data og svar hælder jeg mest til det første spørgsmål


Skriv et svar til: Hjælp til spg omkring potens reg.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.