Matematik

Optimering af areal på hundegård

13. november 2011 af viper3000 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

 

Har virkelig brug for lidt hjælp til hvordan man kan løse sådan en opgave her?

 

På figuren ses en rektangulær løbegård til en hund. Løbegården skal bygges op ad en mur,
og de tre øvrige sider skal dannes af et 20 m langt hegn. Løbegårdens længde betegnes
med y, og løbegårdens bredde betegnes med x.

 

- Bestem y udtrykt ved x.
- Bestem x, så arealet af løbegården bliver størst muligt

 

hvordan kan jeg bestemme x så løbegården bliver størst mulig? jeg har jo kun 1 information (x+x+y=20)


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

Den information benyttes til at skrive y som en funktion af x. Indsæt det i formlen for rektanglets areal A, og find nu maksimum for funktionen A(x) .


Svar #2
13. november 2011 af viper3000 (Slettet)

@Andersen11 - okay

 

jeg får arealformlen til:

A(x) = x * (20-2x)

så er det bare at expande, differentiere osv?

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

"expande" ? Hvorfor slår du over i engelsk? Er det ikke kompliceret nok på dansk?

Ja, man ganger ud og differentierer, eller benytter nogler kendte resultater for parabler.


Svar #4
13. november 2011 af viper3000 (Slettet)

@Andersen11 - fordi den hedder expand på min lommeregner, så det kalder jeg den.. :P


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Der er da ingen grund til at bruge lommeregner på dette.


Svar #6
13. november 2011 af viper3000 (Slettet)

@Andersen - nej, men nu har jeg brugt lommeregneren på så mange andre opgaver hvor jeg skal bruge expand - så nu hedder det at "gange ud" expand i mit ordforråd..


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#6

Du er da velkommen til at kalde det, hvad du nu vil, i dit eget interne ordforråd; men når du kommunikerer med andre, bør du vide, hvad det rent faktisk hedder.


Skriv et svar til: Optimering af areal på hundegård

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.