Kan det pengeløse samfund lade sig gøre?

Ikke når man har med levende mennesker at gøre, der styres af meget andet end højt idealistiske principper.

Hvorfor ikke?

Der er ikke nogen motivering for at arbejde eller gøre en ekstra indsats. Hvordan afgør man, hvem der skal have del i hvilke varer eller goder. Alting skal så rationeres for at sikre en retfærdig fordeling.

Ikke i sådan et samfund som nu, og slet ikke med sådanne mennesker nu til dags og med den uslukkelige tørst af grådighed, Pollemanden; https://www.studieportalen.dk/Medlemmer/Member.aspx?id=470318&p=forum

...muligvis under et andet navn... :-)

PS: Ikke fordi, at det gør noget...,men du er altså virkelig let at gennemskue...

#4

Ja, muligvis :-)

#5

He-he, he is back :-)

#0

Hvad er dit syn på sagen?

Det ville teoretisk set sagtens kunne lade sig gøre at overlade samfundets magt til maskiner og eksperter og afskaffe begreberne formue, indtægt og udgift, men menneskets grådighed og egoisme vil til enhver tid sætte en stopper for, at det udføres i praksis.

#7

Ordet "sagtens" er da noget malplaceret i den sætning. Hvem skal afgøre, hvad maskinerne skal lave, og hvem afgør, hvem der er eksperter.

Strengt taget har historien allerede prøvet et slags pengeløst samfund ifa. kommunisme, hvor produktionsmidlerne skulle tilhøre folket (fx Sovjetunionens kolkhozer og de østtyske folkeejede virksomheder (VEB, Volkseigener Betrieb)), og vi husker vel allesammen resultatet af dét eksperiment? Østtyskland var tæt på statsbankerot til sidst fordi staten blev ved med at subsidiere (holde priserne kunstigt nede), og Titos Jugoslavien havde optaget en masse lån i det 'onde, imperialistiske' Vesten for at kunne højne levestandarden i landet.

Hvem skulle i.ø. finansiere produktionen i det pengeløse samfund? Landbrugsmaskiner skal have brændstof og vedligeholdelse, goderne skal videre fra Lars Tyndskids marker og ud i forretningerne, osv. Der skal desuden også være et velfungerende forsyningsnet, såvel som sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Østblokkens famøse femårsplaner var jo helt ude i skoven -- fx besluttede man at der over fem år skulle produceres så og så mange syltede agurker, og var der ingen der gad æde dem, ja, ærgerligt, ærgerligt. Samtidig var det nærmest umuligt at opdrive fx reservedele til traktorer og biler (og hårnåle og tøjknapper) fordi en eller anden skrivebordsbums havde glemt alt om dem i planlægningen. :D

Så, nej; det pengeløse samfund, hvori enhver arbejder af ren og skær lykke (den kommunistiske vision), kan du glemme alt om. Eller sagt med en klassisk østbloksvittighed: "de lader som om de betaler os, og vi lader som om vi arbejder".

Jeg kan ikke forstå, hvorfor du sammenligner det pengeløse samfund (teknokrati) med kommunisme, rakijovic. I kommunismen er der penge involveret, og alle skal være lige. Det er man også i det teknokratiske samfund, men der er ikke penge.

Kommunisme kan ikke lade sig gøre, fordi lederne altid vil blive rigere end befolkningen, og dermed er der ikke opnået lighed. Det ser vi i Cuba og Nordkorea, hvor diktatorerne undertrykker befolkningerne, så de er ved at dø af sult, mens de selv lever et luksusliv.

Nej, jeg vil hen til et samfund, hvor man skal lave det, man har lyst til, mod at man får mad, tøj, bolig og andre menneskerettigheder opfyldt. Alle, der kan arbejde, er beskæftiget, og samfundet kører, som det gør i dag, uden at vi har penge med i billedet.

#10

Det vil så sige, at hvis man ikke har lyst til at arbejde, skal man alligevel have mad, tøj, bolig og alt det andet stillet til rådighed? For hvorfor skulle man udføre et surt stykke arbejde med at skovle sne en tidlig vintermorgen, eller levere varer ud til ældrehjemmet i et forrygende stormvejr, hvis man kan ligge på sofaen og dandere den med Xboxen i stedet? Der er desværre en hel masse ting, der ikke laver sig selv i et moderne samfund.

#10,

"et samfund, hvor man skal lave det, man har lyst til, mod at man får mad, tøj, bolig og andre menneskerettigheder opfyldt."

Menneskerettigheder ligefrem? Javel, ja... Hvis du imidlertid tænker  dig om, vil du se at visse befolkningsgrupper allerede bliver opvartet i hoved og røv uden at de selv bidrager med noget. Her tænker jeg på drankere, junkier, og den samfundsgruppe som bruger "wallah" som vi andre bruger punktummer. :D

Nej, der er selvfølgelig ikke noget, der hedder, at man ikke gider at arbejde. Men kan godt være for syg til at arbejde, og så skal man ikke.

Hvordan kan man overleve uden mad, tøj og bolig, rakijovic? Derfor kalder jeg det menneskerettigheder. 

#13

Skal der så være autoriserede slavepiskere, der sørger for, at alle møder op til tvangsarbejdet?

Hvem afgør, hvorledes arbejdet skal fordeles? Det er jo ikke alt arbejde, der er lige attraktivt for alle. Man kan ane nogle magtfulde og meget attraktive arbejdsposter i den samfundsstruktur.

Der er tale om de samme type jobs, der findes i dag.

Hvis man er syg, skal det meldes til arbejdsgiveren med en lægeerklæring.

Der er stadig ledere, mellemledere, ansatte, praktikanter osv.

Forskellen på det nuværende samfund og det pengeløse samfund er, at man yder noget uden at blive betalt for det. Til gengæld vil man aldrig opleve at blive arbejdsløs, og man kommer ikke i økonomiske problemer.   

#15

Hvordan handler man så ind i forretningerne? Er der frit valg fra hylde 1? Hvor tit kan man hente et nyt stereoanlæg eller TV. Hvor tit får man oksesteg i det samfund?

Man skal nok ikke regne med et luksusliv, da det samtidig skal være miljøvenligt.

#17

Det vil sikkert køre perfekt i et imaginært Huxley'sk samfund af ensrettede kloner; men hvis denne diskussion skal have nogen relevans, må man formode, at det samfund skal bebos af levende mennesker, som vi kender til dem i dag.

Hvem skal definere, hvilket liv folk skal leve, når det nu ikke bliver et luksusliv? Du skriver, at der stadig skal være ledere, mellemledere, osv. Hvem afgør så, hvem der bliver ledere og mellemledere, osv? Og hvad er overhovedet motiveringen for at blive mellemleder eller leder?

Hvordan får man lige overbevist det nuværende samfund, at nu skal vi til at spænde livremmen gevaldigt ind og arbejde 60-80 timer om ugen uden at få noget for det?

#15

Du drømmer meget, kan man se. Der er INGEN sammenhæng i din teori. Der er så ufattelig mange huller, at det er til grin. Brug din tid på noget fornuftigt, istedet for at dagdrømme og filosofere over ting, der alligevel ikke kan lade sig gøre; du sårer dig selv. Mere siger jeg ikke.

Det var da en yderst pæn tone at holde, YoungSlowy.

Samfundet er i højere grad styret af lyst, men der er selvfølgelig krav om at arbejde, hvis man ikke er for syg til det. Nogle mennesker har lyst til at styre en hel virksomhed - andre har ikke.

Problemet med nutidens samfund er, at befolkningsvæksten truer miljøet og klodens fremtid. Det vil blive begrænset i forhold til det pengeløse samfund, fordi ingen får mulighed for at leve et luksusliv. Derudover vil ingen få økonomiske problemer, da penge som bekendt ikke eksisterer. Dette tiltag mindsker risikoen for psykisk sygdom og selvmord.