Vurdering af stil - gym.a-niv

Hej jeg fik i dag at vide at jeg har fået 6 for denne stil.. og jeg blve faktisk meget overrasket.. Kunne godt tænke mig at høre jeres vurderung. Den er skrevet på A-niveau i gymnasiet. Jeg kunne ikke finde noget sted at uploade den så har bare sat den ind.
Opgave beskrivelsen lød på: giv en analyse og fortolkning af Kjærestefolkene og sammenhold kærlighedssynet til en anden tekst(kunne ikke lige huske navnet"

At ligge i skuffe sammen

”Kjærestefolkene” af H.C. Andersen(H.C.A.) blev udgivet i 1843 i eventyrsamlingen: ”Nye Eventyr”.
Først må jeg starte med at slå fast hvilken slags tekst Kjærestefolkene er. Eftersom den kommer fra en eventyrsamling, ville det være oplagt at gætte på, at det var et eventyr. Derimod, hvis man blot nøjes med at kigge i teksten, så må man indse, at den er meget fattig på typiske eventyrtræk. Der er ingen formelsætninger, magiske tal eller noget, udover de talende ting, som antyder, det er et eventyr.
H.C.A. skrev kunsteventyr, som han selv opdigtede. Dette eventyr hører til en af H.C.A.’s helt egne genrer, som han selv udviklede. Dette er et tingeventyret, hvor tingene får menneskelige egenskaber. Oven i købet er det nok et af de mest gennemførte indenfor denne genrer, da handlingen udelukkende foregår blandt ting, og der ikke drages menneskeskikkelser ind i historien.

Kjærestefolkene omhandler to stykker legetøj, der bor i en skuffe. De kan begge tale og føle som et menneske. Handlingen udspiller sig hos en almindelig familie, der har alle mulige hverdagsting. Vi hører kun om de små detaljer, der tilsammen danner en fortrolig orden. Det vil jeg karakterisere som et typisk Biedermeier-miljø, hvor der er mange hverdagsting, som gør det til et trygt sted, hvor alt er genkendeligt for læseren. F.eks. inddrager H.C.A. ting som skarnfjerdingen, svalereden og vandrenden. Det er jo alle hverdagsting, som enhver er fortrolig med.
I eventyret er der kun to væsentlige personer. Den første er Topppen. Toppen er en snurretop, som godt kunne tænke sig at være kærester med Bolden. Bolden derimod synes, den er for fin til Toppen. Som det fremgår af følgende citat føler Bolden sig hævet over toppen.
”Skulle vi ikke være Kjærestefolk, siden vi dog ligge i skuffe sammen; men Bolden der var syet af Saffian, og bildte sig ind, som en fiin Frøken, vilde ikke svare paa saadant noget.”
Som skrevet varr Bolden syet af Saffian, som var noget af det fineste skind, man kunne fremskaffe i det 19-århundrede. Bare det i sig selv gjorde Bolden så fornem, at den ikke engang ville svare på spørgsmålet.


Med hensyn til hvordan eventyret forløber, kan man dele handlingsforløbet op i tre dele.
I den første del forsøger toppen forgæves at imponere Bolden med dens tilnærmelser. Bolden er hver gang afvisende og henviser til, at den ”har en Prop i livet” , modsat Toppen.
I anden del koncentrer eventyret sig om den længsel, som Toppen har efter Bolden. Toppen tror den ikke kan få bolden pga. svalen. Svalen er et billede på en mand fra overklassen. For hvorvidt man sammenligner svalens kløvede hale og den mørkelædedragt med de fine selskabers påklædning i kjole og hvidt. Men sandheden er jo, at Bolden ligger i vandrenden. Men stadig kan Toppen ikke glemme Bolden, og dens kærlighed stiger som tiden går, hvilket også er udtrykt i følgende citat.
”Jo mere Toppen tænkte derpå, desmere indtaget blev han i Bolden; just fordi han ikke kunde faae hende, derfor tog Kærligheden til.
Tredje del indeholder genforeningen mellem Bolden og Toppen.
”Men Toppen sagde ikke noget, han tænkte paa sin gamle Kjæreste, og jo mere han hørte, desto klarere blev det ham, at det var hende.”
Bolden har her forandret sig så meget for Toppen, at han ikke umiddelbart kan se, at det er den. Den er nød til at forklare det, førend Toppen bliver afklaret.
En anden vigtig ting er den måde som Toppen ender i Skarnfjerdingen på. ”men med et sprang den for højt og,- borte var den” Dette kan godt fortolkes som en læresætning; at hvis man forsøger at springe for højt så ender man på bunden.

Hvis man prøver at se nærmere på kærlighedsforholdet. Så indtræder begrebet: ”At ligge i skuffe sammen” i starten. Den vending kan godt betyde, at Toppen og Bolden sov sammen. Dog er der andre stykker legetøj samme skuffe, men stadigvæk betyder det, at de havde et seksuelt forhold, uden at være kærester.
Kjærestefolkene, som er titlen på eventyret, refererer til Toppen og Bolden. Godt nok er de ikke kærester, men på et eller andet tidspunkt, har de begge ønsket at være det. Det er nok også grunden til, at han ikke har valgt at kalde den for ”Kæresteparret”.

For H.C.A. er det meget typisk, at han inddrager noget fra sit eget liv i eventyrerne. I dette tilfælde kan man godt forestille sig; H.C.A. være forelsket i en frøken fra overklassen, som han selv mener han er på lige fod med. Måske har de endda et seksuelt forhold. Men han kan ikke få hende, fordi hun er forlovet, og hun synes, at hun er for fin. Det er tydeligt, at han ser sig selv som Toppen, eftersom han selv mente, han var god til at danse og desuden er Toppen omtalt som en mand.
Til sidst har H.C.A. gennemgået en udvikling, og er nu blevet for god til Frøkenen, så hun bliver afvist. Selvom Toppen ikke selv afviser, så er det det, der sker. Det er tjenestepigen som finder, Toppen. Det er altså en højere magt der afgør, at de ikke skal være sammen.

Kjærestefolkene er yderligere et af de eventyr, fra H.C.A.’s side, hvor man har forskellige synsvinkler. Hvis du blot er et barn kan du nøjes med at forestille dig de små stykker legetøj hoppe og danse, og svalen titte frem oppe fra reden. Hvis du derimod er lidt ældre kan du gennemskue den dybere mening, som jeg har forsøgt at gøre rede på. Det er et meget typisk træk far H.C.A’s side, som ses i størsteparten af hans eventyr.

H.C.A. har skrevet mange tingeventyr. Men det som mine tanker rettes mest hen på, er ”Den Standhaftige Tinsoldat”. Her møder man igen kærlighed mellem to stykker legetøj, og man følger hvilke prøvelser tinsoldatens kærlighed bliver udsat for. De mener også, at de begge er den vigtigste person i verden, og det afholder dem på samme måde, som Toppen og Bolden, fra at få hinanden.
H.C.A. følte sig aldrig rigtigt hjemme nogen steder. Han havde svært ved at finde sin sociale rang, og det skabte en ubalance og forvirring i hans liv. Det var dette han prøvede at rette op på med hans føromtalte Biedermeierverden.

I den anden del af eventyret, hvor parret var adskilt, koncentreredes kærlighed mellem dem. Det betyder altså at H.C.A. troede på; at kærligheden koncentreres ved adskillelse og længsel.
Dette kærlighedssyn er ikke langt fra det vi så i André Comte-Sponvilles(A.CS.): ”Troskab”.
A.CS. mener at kærlighed kun kan være ved, hvis man forlænger forelskelsen med erindringer og vilje. Dette bliver også afspejlet til sidst i Kjærestefolkene, hvor Toppen kommer ind i stuen. ”…og Toppen snakkede aldrig meer om sin gamle Kjærlighed; den går over, naar Kjæresten har ligget fem år i en Vandrende og sivet…)
Det, som H.C.A. i dette stykke kalder for kærligheden, er det samme som A.CS. ville kalde for forelskelsen. I dette stykke visner forelskelsen, da parret bliver bragt sammen igen. Det samme er A.CS. inde på, da han beretter om den fraskilte veninde, som har en stor kærlighed til den mand hun ikke er sammen med, netop fordi de ikke er sammen.
I forhold til at Toppen og Bolden har et seksuelt forhold, så vil det passe meget godt med A.CS.’s teori om, at sex ikke er nok til at definere et par.
”Det seksuelle forhold, selv det ofte gentagne seksuelle forhold er oplagt ikke alene nok til at definere parforholdet.”
Ligesom A.CS. definerer det, så mangler Toppen og Bolden både kærlig- og trofastheden for, at kunne kalde sig et par. Det samme må H.C.A være enig i, da hans figurer aldrig opnår at blive et par, da de mangler det samme.