Matematik
To ligninger med to ubekendte
Er der nogen, der kan hjælpe mig med at løse denne ligning, jeg er helt stuck her til sidst. Ved godt, at jeg skal gange ind i parantesen, men kan ikke finde ud af det. Jeg ved at det ikke giver noget særlig "pænt" resultat:
3 * x + 4 * y = 2
-4 * x + 3 * y = 3
4 * y = 2 * 3 * x
-4 * x + 3 * y = 3
y = 1/2 - 3/4 * x
-4 * x + 3(1/2 - 3/4 * x) = 3
Mange tak!
Svar #1
09. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
Man ganger en flerleddet størrelse med et tal ved at gange hvert led i størrelsen med tallet
3·(1/2 - (3/4)x) = 3·(1/2) - 3·(3/4)x = 3/2 - (9/4)x
Svar #2
09. december 2011 af YesMe (Slettet)
I) 3 * x + 4 * y = 2
II) -4 * x + 3 * y = 3
Den første ligning skal x isoleres.
Den anden ligning skal y isoleres.
Det vil sige
I) x = (2 - 4y)/3
II) y = (3 + 4x)/3
Du har nu to "ordenlige" ligninger. Den første, x'eren skal sætte ind i den ubekendte y.
II) y = (3 + 4x)/3 = (3 + 4((2 - 4y)/3))/3 = ...
Så skal du bare sætte den kendte y ind i den første ligning for at kende x.
Giver det mening?
Konklusion: Man må aldrig lege med matematik for sjovt, ellers taber man til den.
Svar #3
09. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
Den måske enkleste måde at løse dette ligningssystem på er ved at benytte lige store koefficienters metode.
I: 3x + 4y = 2 , gang ligningen med 4
II: -4x +3y = 3 , gang ligningen med 3
I: 12x + 16y = 8
II: -12x + 9y = 9 , læg ligningerne sammen
I+II: 25y = 17 , isoler y
y = 17/25 , indsæt i den 1. ligning
3x + 4·(17/25) = 2
x = (2 - 68/25)/3 = (50 -68)/75 = -18/75 = -6/25
#0 -- Opgaven er jo et spin-off af denne opgave https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1117548 , som du ellers tilkendegav at have forstået.
Svar #4
09. december 2011 af YesMe (Slettet)
#3
Du skrev:
I: 12x + 16y = 8
II: -12x + 9y = 9 , læg ligningerne sammen
Jeg synes det er ret smart det der, hvor de skal lægges sammen. Hvor kommer denne metode fra?
Kan man ikke også gøre sådan her 3x + 4y = 2 og -4x +3y = 3 , hvor de skal lægges sammen - så er det jo ikke nødvendig at anvende de lige store koefficienters metode, vel?
Konklusion: Man må aldrig lege med matematik for sjovt, ellers taber man til den.
Svar #5
09. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#4
Hvis du blot lægger ligninerne sammen uden først at multiplicere med en "fællesnævner", opnår du ikke at eliminere den ene variabel. I dette tilfælder får man blot -x + 7y = 5 , som ikke fremmer ligningssystemets løsning.
Formålet med de lige store koefficienters metode er netop at få den samme koefficient ved den ene variabel i begge ligninger, således at man ved at lægge ligningerne sammen, eller ved at trække dem fra hinanden, opnår at eliminere den ene variabel.
I øvrigt hedder det "at lege for sjov", ikke "for sjovt".
Svar #6
10. december 2011 af YesMe (Slettet)
#5
Jeg kan godt se hvad du mener. Tak for forklaringen og rettelsen.
Skriv et svar til: To ligninger med to ubekendte
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
