Biologi

Forskel på berøring og smerte

15. december 2011 af Louise132 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej folkens. Jeg er igang med SRP om smerte og smertebehandling. Jeg har nu to spørgsmål, som jeg håber i måske kan give et svar på, og evt nogle kilder. Og ja, jeg har selv prøvet at søge uden held :-(

1. Hvad er forskellen mellem almindelig berøring/følesans og egentlig smerte? (Det handler her om de sensoriske nerver/felter, men selve forskellen har jeg ikke kunne finde en biologisk forklaring på..)


2. Kan man ved stimulering af nærliggende sensoriske felter kan dulme intense signaler fra et specifikt område. Fx når man tager sig til eller gnider sig omkring et område man lige har slået

 

Mvh

Louise


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. december 2011 af vejgeh (Slettet)

Så vidt jeg husker er der to forskellige typer sensoriske organer - den ene type tager sig af opfattelse af smerte, mens den anden type opfatter berøring.

De to følelser har to forskellige formål. Berøring med ting er nødvendigt for at holde om ting og løfte om ting, og nogen sociale ting.. Smerte er nødvendigt for at vi kan reagere på ting, som er farlige for os, fx skarpe ting.

2) ved jeg dog ikke rigtigt noget om..


Brugbart svar (1)

Svar #2
15. december 2011 af Heisa (Slettet)

1) Ja der er to forskellige typer sensoriske organer, dvs at det er to forskellige receptorer der aktiveres ved hhv. smerte og berøring. Ved smerte aktiveres nociceptorer, som er smertenervernes endeforgreninger. Disse aktiveres ved påvirkninger der kan medføre skade eller ødelæggelse af vævet. De aktiveres på følgende tre måder:

1: mekanisk påvirkning (slag eller stød)

2: kemisk påvirkning (fx når kroppen frigiver prostaglandiner eller histaminer, der frigøres ved vævsskade og inflammation)

3: Termiske påvirkninger (når det gør ondt hvis man rører ved noget der er meget koldt eller meget varmt) 

Derudover indeholder smertenerverne også nogle specielle smerteførende aksoner: A-delta fibre og C-fibre. Kort sagt så er forskellen på disse typer fibre, at A-delta fibrene er myeliniserede, og C-fibre er ikke myeliniserede. C-fibre sender derfor deres impulser langsommere. En smerte reaktion i A-delta fibrene når derfor først CNS, kaldet first pain, og udløser en kortvarig smerte der er let at lokalisere. Senere registreres C-fibrenes aktivitet og disse giver en langvarig smerte der kan være meget diffus og derfor svært at lokalisere (second pain).

Spørgsmål 2 kan jeg desværre heller ikke hjælpe dig med, men jeg vil foreslå dig at låne bøgerne: "FYSIOLOGIBOGEN - den levende krop", samt "Ind under huden - Anatomi og fysiologi". Jeg er helt sikker på at disse bøger kan hjælpe dig en del.

Held og lykke med SRP'en! :)


Svar #3
16. december 2011 af Louise132 (Slettet)

Tak for svarene begge to

Jeg vil kigge på de bøger :-)


Brugbart svar (1)

Svar #4
17. december 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Ja, som #2 siger i det store hele til spørgsmål 1. Læg dog mærke til, at A-delta fibrene faktisk kun er de 3. hurtigste afferente fibre vi har i kroppen. De hurtigste er A-alfa (strækreceptorer i muskler) og de næsthurtigste er A-beta (mekanoreceptorer). Disse 2 er også myeliniserede, og de er desuden tykkere end A-delta fibrene, hvilket giver den større ledningshastighed.

Læg også mærke til, at A-delta fibrene også fører signaler om temperaturændringer. Dette går over til at blive smerteimpulser ved omkring 45 graders varme. Kuldegrænsen kan jeg ikke lige på stående fod. C-fibre fører også signaler om kløe :)

Spørgsmål 2:

Ja det kan du godt. Se på mine paint-skills:

http://imageshack.dk//viewimage.php?file=/imagesfree/NeJ17214.png

Overordnet viser det mekanoreceptorer og nociceptorer, der ankommer til baghornet efter synapse i spinalgangliet. Som det ses på tegningen, så er det gule neuron inhibitorisk på det grå projektionsneuron.

Det vil sige, at hvis det gule neuron EXCITERES, så vil det grå neuron blive INHIBERET.
Hvis det gule neuron INHIBERES, så vil den grå neuron have større mulighed for at blive EXCITERET.

Som du kan se, så bliver det gule neuron exciteret af den grønne synapse. Samtidigt exciteres det grå neuron. Dvs. at du ved at gnide på området omkring det skadede rent faktisk vil inhibere de signaler, som de røde, smerteførende fibre sender, hvorfor du vil sende færre smertesignaler op til hjernen. Dette sker fordi du ved at gnide aktiverer mekanoreceptorerne, der er repræsenteret ved den grønne. Dermed vil din smerteoplevelse blive svagere.


Skriv et svar til: Forskel på berøring og smerte

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.